Nu skal familien komme i første række

Fra næste måned bliver Peder van der Schafts arbejdstid halveret, når han forlader chefjobbet til fordel for et deltidsjob og mere tid sammen med hustruen Birgitte og børnene Maria (3 år) og Rasmus (6 år). --

- Lars Aarø/Fokus.

Læs også

Mænd på deltid imponerer omgivelserne

flexblock

Tema

Familieliv

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Dorte Washuus | 20. februar 2010

Den 33-årige Peder van der Schaft elsker sit arbejde så meget, at han gladelig giver det 70 timer om ugen. Men han elsker sin familie endnu mere, og derfor skal der nu laves om på prioriteringerne. Den 1. marts skifter han en prestigefyldt chefstilling ud med et deltidsjob

Peder van der Schaft er en vindertype. Alt andet end førstepladsen er uinteressant for ham, og især i sit arbejdsliv er han gået målrettet efter at blive den bedste, uanset hvor mange ugentlige arbejdstimer, det har krævet.

Han har da også skabt store resultater. Han var med til fra bunden at opbygge teleselskabet Telmore, og i sit nuværende job som marketingchef i Kristelig Fagbevægelse er han en vellidt og energisk chef, der får masser af ting til at ske. Fra tidlig morgen til ved 18-tiden hver dag er han at finde på arbejdspladsen i Randers, og så snart børnene er puttet hjemme i parcelhuset i Tilst ved Århus, tænder han computeren og arbejder videre til ved midnatstid.

– For at lykkes som leder er det vigtigt for mig, at jeg hele tiden gør alt, hvad jeg kan. Og det kommer i praksis til at betyde, at jeg er "på" hele tiden, siger han.

Vi har fanget ham i en sjældent stille stund i familiens dagligstue, hvor den bærbare computer bliver nede i tasken, og mobiltelefonens jævnlige bippen ignoreres.

Annonce

Peder van der Schaft erkender, at han er, eller i hvert fald har været, arbejdsnarkoman, men lige nu vil han gerne berette om sin store beslutning: Den 1. marts forlader han sin prestigefyldte chefstilling og de 70 ugentlige arbejdstimer til fordel for et 30-timers konsulentjob. Nu vil han nemlig prøve noget helt nyt: At blive en vinderfar og en vinderægtemand.

– På et tidspunkt talte jeg med en kollega på omkring 50 år. Han fortalte mig, at han fortrød, at han ikke havde været mere sammen med sine børn, mens de var små. Det gjorde et voldsomt indtryk på mig. Jeg er rigtig bange for at fortryde, så derfor sadler jeg om nu, siger Peder van der Schaft.

Ude i entreen er hustruen Birgitte ved at hjælpe den 6-årige Rasmus og den 3-årige Maria af med flyverdragter og støvler. De tre glæder sig rigtigt meget til at se noget mere til deres far og ægtemand.

Rasmus og Peder har aftalt, at de en dag skal ud at købe ind og bagefter lave mad sammen, bare de to. Banalt og hverdagsagtigt måske, men ikke desto mindre en stor luksus i en dagligdag, der normalt ikke levner plads til den slags.

– Altså, jeg har prøvet at sætte en alarm på min mobil til at ringe klokken 16 for at minde mig selv om, at nu skal jeg køre hjem. Men jeg slukkede den bare og arbejdede videre. Jeg evnede ikke at tilsidesætte mit arbejde for noget som helst andet, siger Peder van der Schaft.

2009 var et usædvanligt hektisk år, hvor Peder van der Schaft foruden jobbet i Randers også tog en et-årig lederuddannelse, en såkaldt mini-MBA – og indimellem byggede sit hus om.

– Jeg har nok hele tiden haft den der fornemmelse af, at når det her er klaret, så bliver alt godt, men jeg kan godt se, at jeg blot hele tiden har sat mig nye mål og er kørt videre derudad i samme tempo. Men 2009 slog hovedet på sømmet og har i høj grad være med til at motivere min beslutning om at geare ned arbejdsmæssigt, siger han.

Peder van der Schaft har, med egne ord, aldrig været i tvivl om, at det vigtigste i hans liv er familien. Han har heller aldrig været i tvivl om, at hustruen og de to børn udgjorde hans base, uanset hvor meget han arbejdede, og hvor lidt han så til dem.

– Min kone har indimellem været træt af at stå med det hele selv, men jeg har altid vidst, at vi er i det her sammen. En skilsmisse har aldrig været på tale. Vi er begge af den opfattelse, at et ægteskab ikke er noget, man løber fra. Men når jeg tænker over det, kan det måske også have været en sovepude, siger Peder van der Schaft.

I hvert fald har den 50-årige kollegas fortrydelse givet ham et "wake-up call", der ikke er til at overhøre, og fra nu af har han tænkt sig at gå hjem senest klokken 15 hver dag, og han glæder sig. Til at hente Maria i børnehaven, til at lave mad med Rasmus, til at stå på sidelinjen, når de er til gymnastik og fodbold, til at se hustruen lidt dybere i øjnene og til lidt oftere at invitere vennerne på besøg.

– Jeg tror ikke, folk fortyder, at de har arbejdet for lidt. Men jeg ved, at jeg nok kommer til at arbejde meget igen om nogle år, når børnene er blevet større. Det er også en vigtig del af mig.

washuus@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock