Dorte Remar |
20. februar 2010
Et stigende antal fædre tager lang barselsorlov, men det er stadig et fåtal af mænd, der frivilligt skruer ned for karrieren og går på nedsat arbejdstid, siger forsker i balance mellem familie- og arbejdsliv
"Hold da op!" Sådan vil den almindelige reaktion fra omverdenen lyde, når en mand skruer ned for karrieren til fordel for familien. Som Peder van der Schaft, der i et interview her på siden fortæller, at han den 1. marts går fra en 70-timers chefstilling til et 30-timers konsulentjob for at blive en god far og ægtemand.
– Vi bliver mere imponerede, når mænd gør det. Af kvinder forventer vi det, siger cand.merc. Anders Raastrup Kristensen, adjunkt på Institut for ledelse, politik og filosofi på CBS, Copenhagen Business School.
Han forsker i balance mellem familie- og arbejdsliv, og det er ikke hans indtryk, at det er almindeligt, at mænd vælger deltid.
– Men for nogle mænd er karrierebegrebet ikke bare fuld fart over stepperne. Man kan godt kan sætte karrieren på standby i perioder, men ikke så radikalt som her. For eksempel tager nogle familier på jordomrejse i et halvt år, men starter karrieren op igen, når de er kommet tilbage.
– Det er det samme med barsel. Når mænd tager den lange på to-tre måneder, får de meget goodwill og ros fra omgivelserne, siger Anders Raastrup Kristensen.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2008 var 475.000 deltidsansatte kvinder og 198.000 deltidsansatte mænd på arbejdsmarkedet.
– Tallene viser, at det typisk er kvinden, der må tilpasse sit arbejdsliv for at få tilværelsen til at hænge sammen. De siger også, at mænd har bedre mulighed for at gøre karriere. Derfor er balance mellem familie- og arbejdsliv ikke et individuelt problem, men et socialt problem. For din balance som kvinde bliver påvirket af, hvordan din mand lever.
– For kvindelige topledere er det da også typisk, at de har haft perioder med mindre arbejde, mens de har fået børn, og så har de givet karrieren fuld skrald efterfølgende.
Anders Raastrup Kristensen mener nu alligevel, at der er en tendens til, at mænd er begyndt at prioritere familien lige så højt, som kvinder gør.
– Især i forhold til barsel er der flere foregangsfigurer blandt mænd, der tager mere barselsorlov. Men hvis det virkelig skal batte med flere mænd på barsel, skal vi gøre ligesom Sverige og Norge og lovgive om det, for det går så uendelig langsomt. Og det bliver stadig set som den enkeltes valg.
– Typisk er det sådan i dag, at folk finder sammen senere og senere, og ofte er manden ældre end kvinden og har en bedre uddannelse. Derfor bliver det dyrere, hvis han skal på barsel. Men når kvinden tager det meste af den, bliver hun karrieremæssigt sat tilbage.
Ud over deltid og barsel kan også graden af fleksibilitet i jobbet påvirke balancen mellem familie- og arbejdsliv.
– I nogle job er der ingen fleksibilitet, og det er en kamp at få det. Og så kan det blive et problem at hente børn, inden institutionen lukker, og at få hverdagen til at hænge sammen rent praktisk. Jeg har i forbindelse med min forskning talt med medarbejdere i et callcenter, der er noget af det mest ufleksible, og arbejdet er tilrettelagt af en computer. En fortalte, at hun ikke kunne være med til sin datters skoleteaterforestilling, fordi hun ikke kunne få byttet sin vagt. Det ville man andre steder betragte som en menneskeret, siger Anders Raastrup Kristensen.
Han skønner, at over 50 procent af medarbejderne på det danske arbejdsmarked har en eller anden form for fleksible arbejdsvilkår.
– Så bliver udfordringen: Hvor går grænsen for arbejdet, når det ikke er defineret af sted og tid, men af, at man selv kan bestemme? For at håndtere det forhold laver folk en hel masse regler. Derfor opfatter jeg også det at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv som selvledelse, hvor problemet er, hvordan man sætter grænser mellem arbejde og familie.
– Arbejdet kan jo hurtigt komme til at fylde for meget i forhold til sociale relationer, fordi det hele pludselig kommer til at handle om arbejde og familie. Også stress er et faremoment. Men der er også rigtig mange mennesker, der trives med fleksible arbejdsvilkår, fordi de har indflydelse på, hvordan og hvornår de vil arbejde.
– Men fleksibilitet er stadig nyt for os og derfor noget, vi er i gang med at lære. Det handler om at blive mere bevidst om, hvornår vi definerer noget som arbejde. Er det for eksempel arbejde at sende en e-mail om aftenen? I en virksomhed, jeg har besøgt, svarede en medarbejder, at det først var arbejde, hvis det tog længere tid end et kvarter. En anden mente en halv time, en tredje tre kvarter, mens den fjerde ikke regnede det for arbejde, fordi han var nysgerrig efter at komme ind på mailen.
– Det er interessant, at der er så forskellige definitioner på den samme arbejdsplads, siger Anders Raastrup Kristensen.
For tiden forsker han i, hvordan virksomheder og medarbejdere håndterer de flydende grænser mellem familie- og arbejdsliv. Projektet, som han blandt andet samarbejder med Microsoft om, hedder ledelse af selvledere.
– Jeg synes i høj grad, at det er et ledelsesansvar. Det skal ikke gøres til et individuelt psykologisk spørgsmål, for så kommer det hurtigt til at handle om, hvor meget den enkelte kan klare. Vi skulle hellere snakke om produktive grænser. Altså forholde os til, hvordan vi skaber kreativitet og værdi og tænker produktivitet ind i balancen mellem familie- og arbejdsliv.
Anders Raastrup Kristensen mener i øvrigt, at det er en forsimpling af debatten om balance mellem familie- og arbejdsliv, at den bliver reduceret til at handle om børnefamilier.
– Jeg synes i stedet, at det er en god ide at se det i et livsfaseperspektiv. Det handler jo om at få arbejdet til at hænge sammen med dit liv i det hele taget, hvad enten du er single, forælder eller senior.
remar@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad