Godt endelig at få lidt fokus på dette. Jeg er meget provokeret af, at der ses så forskelligt på, om en mand eller en kvinde har prioriteret familien i forhold til karrieren.
Som mor til fire børn har jeg haft orlov i sammenlagt 4 år. Det er også ofte mig, der tager barnets første sygedage.
Da vi har et barn med handicap, har det været nødvendigt at en af os gik på nedsat tid i en periode - det blev også mig, da min mand rejser meget i sit arbejde. Alt dette har jeg gjort med glæde, og jeg ville ikke gøre det om; det vil jeg gerne understrege! Ingen bitterhed her!
MEN - det har haft store karrieremæssige omkostninger, og jeg oplever bestemt ikke, at hverken arbejdsgivere eller andre i mine omgivelser har været imponerede over den kæmpebedrift, jeg har udført.
Til gengæld har jeg netop været indlagt på sygehus i kort periode, hvor min mand af gode grunde var nødsaget til at klare det hele selv. Se DET var en helt anden historie, og jeg har da aldrig før hørt det familiemæssige ansvar (som undertegnede har stået stort set alene for SAMTIDIG MED FULDTIDSARBEJDE OG DELTIDS UNIVERSITETSSTUDIE)udlagt på den måde tidligere.
Jeg under skam fuldt ud mine børns far de mange skulderklap og anerkendende bemærkninger. Bestemt! Det ER et kæmpe arbejde, og ikke mindst et kæmpe ANSVAR at være "Domestic managing director", som mændene sikkert kalder det, på deres CV - hvor vi kvinder bare er "hjemmegående".
Men det er bekymrende, at der i karrieremæssig henseende stadig i 2010 ses med så forskellige øjne på, om det er manden eller kvinden, der har taget ansvar for familien mens børnene var små.
Mændene fortjener respekt for den omsorg og det ansvar, de lægger i familien.
Men det gør vi kvinder bestemt også!
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Mænd på deltid imponerer omgivelserne til din ven.
Mænd på deltid imponerer omgivelserne
-- Det handler om at få arbejdet til at hænge sammen med dit liv, hvad enten du er single, forælder eller senior, siger Anders Raastrup Kristensen, forsker i balance mellem familie- og arbejdsliv. -- Privatfoto.
Læs også
Tema
Et stigende antal fædre tager lang barselsorlov, men det er stadig et fåtal af mænd, der frivilligt skruer ned for karrieren og går på nedsat arbejdstid, siger forsker i balance mellem familie- og arbejdsliv
"Hold da op!" Sådan vil den almindelige reaktion fra omverdenen lyde, når en mand skruer ned for karrieren til fordel for familien. Som Peder van der Schaft, der i et interview her på siden fortæller, at han den 1. marts går fra en 70-timers chefstilling til et 30-timers konsulentjob for at blive en god far og ægtemand.
– Vi bliver mere imponerede, når mænd gør det. Af kvinder forventer vi det, siger cand.merc. Anders Raastrup Kristensen, adjunkt på Institut for ledelse, politik og filosofi på CBS, Copenhagen Business School.
Han forsker i balance mellem familie- og arbejdsliv, og det er ikke hans indtryk, at det er almindeligt, at mænd vælger deltid.
– Men for nogle mænd er karrierebegrebet ikke bare fuld fart over stepperne. Man kan godt kan sætte karrieren på standby i perioder, men ikke så radikalt som her. For eksempel tager nogle familier på jordomrejse i et halvt år, men starter karrieren op igen, når de er kommet tilbage.
Annonce
– Det er det samme med barsel. Når mænd tager den lange på to-tre måneder, får de meget goodwill og ros fra omgivelserne, siger Anders Raastrup Kristensen.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2008 var 475.000 deltidsansatte kvinder og 198.000 deltidsansatte mænd på arbejdsmarkedet.
– Tallene viser, at det typisk er kvinden, der må tilpasse sit arbejdsliv for at få tilværelsen til at hænge sammen. De siger også, at mænd har bedre mulighed for at gøre karriere. Derfor er balance mellem familie- og arbejdsliv ikke et individuelt problem, men et socialt problem. For din balance som kvinde bliver påvirket af, hvordan din mand lever.
– Vi bliver mere imponerede, når mænd gør det. Af kvinder forventer vi det, siger cand.merc. Anders Raastrup Kristensen, adjunkt på Institut for ledelse, politik og filosofi på CBS, Copenhagen Business School.
Han forsker i balance mellem familie- og arbejdsliv, og det er ikke hans indtryk, at det er almindeligt, at mænd vælger deltid.
– Men for nogle mænd er karrierebegrebet ikke bare fuld fart over stepperne. Man kan godt kan sætte karrieren på standby i perioder, men ikke så radikalt som her. For eksempel tager nogle familier på jordomrejse i et halvt år, men starter karrieren op igen, når de er kommet tilbage.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2008 var 475.000 deltidsansatte kvinder og 198.000 deltidsansatte mænd på arbejdsmarkedet.
– Tallene viser, at det typisk er kvinden, der må tilpasse sit arbejdsliv for at få tilværelsen til at hænge sammen. De siger også, at mænd har bedre mulighed for at gøre karriere. Derfor er balance mellem familie- og arbejdsliv ikke et individuelt problem, men et socialt problem. For din balance som kvinde bliver påvirket af, hvordan din mand lever.
– For kvindelige topledere er det da også typisk, at de har haft perioder med mindre arbejde, mens de har fået børn, og så har de givet karrieren fuld skrald efterfølgende.
Anders Raastrup Kristensen mener nu alligevel, at der er en tendens til, at mænd er begyndt at prioritere familien lige så højt, som kvinder gør.
– Især i forhold til barsel er der flere foregangsfigurer blandt mænd, der tager mere barselsorlov. Men hvis det virkelig skal batte med flere mænd på barsel, skal vi gøre ligesom Sverige og Norge og lovgive om det, for det går så uendelig langsomt. Og det bliver stadig set som den enkeltes valg.
– Typisk er det sådan i dag, at folk finder sammen senere og senere, og ofte er manden ældre end kvinden og har en bedre uddannelse. Derfor bliver det dyrere, hvis han skal på barsel. Men når kvinden tager det meste af den, bliver hun karrieremæssigt sat tilbage.
Ud over deltid og barsel kan også graden af fleksibilitet i jobbet påvirke balancen mellem familie- og arbejdsliv.
– I nogle job er der ingen fleksibilitet, og det er en kamp at få det. Og så kan det blive et problem at hente børn, inden institutionen lukker, og at få hverdagen til at hænge sammen rent praktisk. Jeg har i forbindelse med min forskning talt med medarbejdere i et callcenter, der er noget af det mest ufleksible, og arbejdet er tilrettelagt af en computer. En fortalte, at hun ikke kunne være med til sin datters skoleteaterforestilling, fordi hun ikke kunne få byttet sin vagt. Det ville man andre steder betragte som en menneskeret, siger Anders Raastrup Kristensen.
Han skønner, at over 50 procent af medarbejderne på det danske arbejdsmarked har en eller anden form for fleksible arbejdsvilkår.
– Så bliver udfordringen: Hvor går grænsen for arbejdet, når det ikke er defineret af sted og tid, men af, at man selv kan bestemme? For at håndtere det forhold laver folk en hel masse regler. Derfor opfatter jeg også det at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv som selvledelse, hvor problemet er, hvordan man sætter grænser mellem arbejde og familie.
– Arbejdet kan jo hurtigt komme til at fylde for meget i forhold til sociale relationer, fordi det hele pludselig kommer til at handle om arbejde og familie. Også stress er et faremoment. Men der er også rigtig mange mennesker, der trives med fleksible arbejdsvilkår, fordi de har indflydelse på, hvordan og hvornår de vil arbejde.
– Men fleksibilitet er stadig nyt for os og derfor noget, vi er i gang med at lære. Det handler om at blive mere bevidst om, hvornår vi definerer noget som arbejde. Er det for eksempel arbejde at sende en e-mail om aftenen? I en virksomhed, jeg har besøgt, svarede en medarbejder, at det først var arbejde, hvis det tog længere tid end et kvarter. En anden mente en halv time, en tredje tre kvarter, mens den fjerde ikke regnede det for arbejde, fordi han var nysgerrig efter at komme ind på mailen.
– Det er interessant, at der er så forskellige definitioner på den samme arbejdsplads, siger Anders Raastrup Kristensen.
For tiden forsker han i, hvordan virksomheder og medarbejdere håndterer de flydende grænser mellem familie- og arbejdsliv. Projektet, som han blandt andet samarbejder med Microsoft om, hedder ledelse af selvledere.
– Jeg synes i høj grad, at det er et ledelsesansvar. Det skal ikke gøres til et individuelt psykologisk spørgsmål, for så kommer det hurtigt til at handle om, hvor meget den enkelte kan klare. Vi skulle hellere snakke om produktive grænser. Altså forholde os til, hvordan vi skaber kreativitet og værdi og tænker produktivitet ind i balancen mellem familie- og arbejdsliv.
Anders Raastrup Kristensen mener i øvrigt, at det er en forsimpling af debatten om balance mellem familie- og arbejdsliv, at den bliver reduceret til at handle om børnefamilier.
– Jeg synes i stedet, at det er en god ide at se det i et livsfaseperspektiv. Det handler jo om at få arbejdet til at hænge sammen med dit liv i det hele taget, hvad enten du er single, forælder eller senior.
remar@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Re: Mænd på deltid imponerer omgivelserne
Singlefar til 8, publiceret d.23/02 10:48 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mænd på deltid imponerer omgivelserne
God udvikling og tendens og godt for både børnene og forældrene, at få mere ud af tilværelsen sammen.
Trappede selv ned for 10 år siden.
Først med hver 2. fredag ... dernæst hver fredag.
Det var som at få en rigtig weekend ... fredag kunne handles ind før myldretiden, gøres rent og forberedes en rigtig hyggeaften.
Lørdag og søndag var rigtige fridage
Det var intet problem. Kolleger og kalendere indrettede sig hurtigt på det.
Prøv at regne ud hvad disse 2 eller 4 dage om måneden betyder for bundlinjen på din lønseddel.
Næsten ingenting og slet ikke sat i forhold til, som biskoppen biskop Thomas af Strängnäs skrev i 1400-tallet:
"Frihed er det bedste guld"
Trappede selv ned for 10 år siden.
Først med hver 2. fredag ... dernæst hver fredag.
Det var som at få en rigtig weekend ... fredag kunne handles ind før myldretiden, gøres rent og forberedes en rigtig hyggeaften.
Lørdag og søndag var rigtige fridage
Det var intet problem. Kolleger og kalendere indrettede sig hurtigt på det.
Prøv at regne ud hvad disse 2 eller 4 dage om måneden betyder for bundlinjen på din lønseddel.
Næsten ingenting og slet ikke sat i forhold til, som biskoppen biskop Thomas af Strängnäs skrev i 1400-tallet:
"Frihed er det bedste guld"
flexblock
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation