– Så tager vi på tidsrejse. Op at stå! siger sognepræst Maria Harms, mens hun rejser sig og begynder at dreje rundt om sig selv. Børnene følger efter.

– Åh, jeg bliver så rundtosset, mumler en af pigerne, mens drengene grinende støder ind i hinanden. 10 gange rundt svarer til cirka 2000 år – og nogle snurrer så voldsomt, at de ryger for langt tilbage i tiden. Endelig havner alle i år cirka 33, og Maria Harms er blevet til apostlen Peter, Jesu gode ven.

– Hej, jeg var fisker ved en sø, hvor Jesus kom og sagde, at jeg skulle følge ham. Jeg var med, da han red ind i Jerusalem på et æsel. Og det var mig, der sagde, at jeg ikke kendte Jesus, da han var blevet taget til fange af romerske soldater. Det var nok den værste dag i mit liv, fortæller Maria Harms, så brynene rynkes over de koncentrerede blikke i rundkredsen.

– Men jeg var også med, da han opstod fra graven, fortæller hun med et smil og breder armene ud for at vise, at Jesus ville give Peter og disciplene et stort knus.

– Og inden Jesus steg op til himlen, sagde han, at han ville være med os og sende sin ånd til os, så vi bliver fyr og flamme! siger Maria Harms, inden flokken snurrer tilbage til domkirken anno 2010 og myldrer ud i det enorme kirkerum.

Sognepræsten og hendes hjælpelærer forsøger at samle minikonfirmanderne, der hopper rundt på "dansegulvet" i kirkens midtergang mellem kirkebænkene, som konkurrerede de med snefoget uden for kirkens vinduer. Det lykkes. Og to og to danser børnene hånd i hånd ned gennem kirken, mens de øver dagens temasalme "til himmels for den ærens drot, som gjorde alt på jorden godt, halleluja halleluja!".

Ida på ni år går normalt aldrig i kirke, men hun kommer til minikonfirmandundervisning hver uge for at være sammen med veninderne. Og så er hun ret vild med præstens historier, fortæller hun, da dagens undervisning er slut, og klassekammeraterne trækker i elefanthuer og leder efter forsvundne skoletasker.

– Den med palmesøndag, hvor Jesus rider ind i byen på et æsel, var en af de bedste. Bagefter lagde vi allesammen jakker ud på gulvet i kirken og klippede palmeblade ud af papir, som vi viftede med. Og så skulle alle prøve at være Jesus.

– Ja, og så skulle Jesus uddele autografer, indskyder hendes veninde Ellen:

– For Jesus er meget berømt.

Piger er også vilde med historien om den fortabte søn.

– Den ene af de to brødre får en masse penge, som han bruger, siger Ellen, og Ida fortsætter:

– Så kommer han hjem, og selvom han har brugt alle pengene, er faderen glad og holder fest for ham.

Veninden Anna Olivia slutter sig til:

– Jeg kan bedst lide, når vi synger. Og pigerne istemmer en fjantet udgave af "Velkommen til din kirke, Gud", inden de smutter ud i den nyfaldne sne.

Sognepræst Maria Harms har haft minikonfirmander i kirken i otte år, og det kræver sit at gøre det kristne budskab nærværende for spilopmagere i 3. klasse.

– Der er kontant afregning med sådan en flok. Man kan lynhurtigt se på dem, om det er spændende, eller om de keder sig. Det lægger de ikke skjul på, siger hun.

Hendes mål er at give børnene gode oplevelser, så de lærer, at de kan vente sig noget godt af kirken. Og det virker overraskende godt, fortæller hun.

– Når minikonfirmanderne senere skal være konfirmander, har de en særlig tillid til kirken og venter sig noget godt af den. Og når kammeraterne henne i skolen siger "åh nej, konfirmation er kedeligt", fortæller de tidligere minikonfirmander, at det er sjovt at komme. På den måde får de deres kammerater med, siger hun.

johansen@kristeligt-dagblad.dk