Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kulturen skal skubbe til vores åndelige sløvsind til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturen skal skubbe til vores åndelige sløvsind

Mette Bock er kendt i offentligheden for sine meningers mod og har senest skabt debat med sin afvisende holdning til aktiv dødshjælp. --

- Gitte Sofie Hansen/Scanpix.

Fakta

Mette Bock

Født den 26. juli 1957 i København. I 1982 cand.phil. i filosofi, Odense Universitet, i 1986...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kulturen skal udfordre. Ellers mister den sin opbyggende effekt, mener Mette Bock, tidligere programproduktionsdirektør i DR, der også mener, at Bibelen rummer en "uudtømmelig kilde til inspiration"

Hvad er din største kultur- oplevelse?

– Det var, da den estiske komponist Arvo Pärt modtog Sonningprisen i Radiohuset i 2008. Han er et af de mest beskedne mennesker, jeg har mødt. Efter modtagelsen holdt han en af de mest rørende taler, som jeg nogensinde har hørt. Han åbnede helt og fortalte om musikkens væsen og dens kolossale betydning for hele hans liv. Der var en meget intens og følelsesmættet stemning i salen, og jeg tror, der var mange, der fældede en tåre. Jeg græd i hvert fald.

– Hvis jeg må nævne en ting til, så var det opførelsen af Gustav Mahlers symfoni nr. 2, også kaldet Opstandelsessymfonien, kort efter åbningen af det nye koncerthus i DR Byen. Der var flere hundrede medvirkende i orkestret og de mange kor, og de spillede, så taget løftede sig. Koncertsalen bestod virkelig sin prøve den aften. Det var fremragende.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Annonce
– Det er faktisk en halvgammel bog, nemlig Ib Michaels "Paven af Indien". Det er på én gang en meget fabulerende fortælling, der samtidig udfordrer sin læser, fordi den beskriver store sociale uligheder og menneskets kamp. Bogen formår på én gang at kombinere meget smukke beskrivelser med skarpe iagttagelser af, hvad ulighed gør ved mennesker og samfund.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?


– Det lyder så banalt. Men det er faktisk Bibelen. Det er en uudtømmelig kilde til inspiration for mig. Den rummer på én gang fantastiske fortællinger, et kraftfuldt og rigt sprog, og så afdækker man hele tiden nye lag, alt efter hvor man befinder sig i sit liv. Selvom man hører teksterne igen og igen år efter år, opdager man hele tiden nye ting. I mine øjne er der ikke noget, der kommer op på siden af Bibelen, fordi den er så tidløs i sit indhold.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?


– I onsdags var jeg på Nivaagaard nord for København, hvor jeg så udstillingen "I myternes spejl" af Arne Haugen Sørensen. Han er en spændende kunstner, der både henter inspiration i kristendommen og i myterne. Mange kunstnere går igennem livet fra det lyse til det mørke i deres værker. Her er det omvendt. I sin ungdom virkede han meget mørkere, synes jeg, men nu ser man pludselig noget opbyggende i hans kunst. Det er en spændende udvikling at følge, så den vil jeg anbefale, at man ser.

– Så er der også en anden ting, jeg er nødt til at anbefale. På den tyske radiostation NDR spiller de hver eneste søndag klokken 08.20 en af Bachs kantater til søndagens tekst. Sådan har det været i mindst 30 år, og det fortsætter nok i en uendelighed. Bachs kantater er altid værd at lytte til.

Hvad betyder kultur for dig?


– For mig er kultur både udfordrende, banebrydende og livgivende. Kulturen skubber til vores åndelige sløvsind, og dermed bliver den også opbyggelig. Det gælder, næsten uanset hvilken genre vi taler om. Kulturen stiller de eksistentielle spørgsmål, men overlader det til os selv at svare. Kultur er for mig aldrig behagesyg. Hvis den er det, mister den sin brod og sin evne til at stille de eksistentielle spørgsmål.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

– Jeg har en søn, der netop har søgt om optagelse på musikkonservatoriet, og det har virkelig åbnet mine øjne for, hvor svært yngre, seriøse kunstnere inden for musiklivet har det. Der er masser af såkaldte talentshow, hvor hvem som helst kan slå igennem, mens den seriøse del af musikken har langt sværere vilkår.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?


– Jeg vil sige, at der er dele af kulturlivet, som jeg ikke ved så meget om eller har vanskeligt ved at forstå. Især moderne kompositionsmusik kan være svært tilgængelig. Men hvis man gør sig den ulejlighed at tage hen og opleve musikken eller kunsten live, så kan det være, at den måske åbner sig mere for én. Det oplevede jeg selv, da Per Nørgaards 7. symfoni blev uropført i DR?s Koncerthuset i januar 2009. Egentlig synes jeg, hans musik er svært tilgængelig, men til koncerten var det pludselig en helt anden oplevelse, hvor alle sanser blev berørt.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​