Europas unge skal lære om værdier i sex

Holdningerne til seksualundervisning afspejles desuden af fagets navn, som især i østlande som Polen har betegnelsen Undervisning i Familieliv. Her har den katolske kirke efter kommunismens sammenbrud skaffet sig afgørende indflydelse på skolernes undervisning i seksualundervisning. Og i Rumænien er det den ortodokse kirke, der forsøger at sikre, at seksualundervisningen holdes på et minimum.

Selvom seksualundervisningen i de fleste vesteuropæiske lande har fået fine titler – som for eksempel Sexuel og Relationsorienteret Undervisning, som det hedder i Storbritannien, er undervisningen ofte fokuseret på biologiske og fysiologiske aspekter. Blandt andet fordi lærerne kan synes, det er nemmere at håndtere en teenageklasse, når undervisningen holdes på et strengt naturvidenskabeligt plan.

For eksempel viser en undersøgelse foretaget af det britiske Ungdomsparlament, at 40 procent af de britiske skoleelever finder seksualundervisningen utilstrækkelig. Hver anden siger, at de ikke har lært, hvordan man bruger et kondom, og 61 procent af drengene og 70 procent af pigerne over 17 år klager over, at undervisningen aldrig er kommet ind på de mere følelsesmæssige aspekter af, hvordan man håndterer sin seksualitet og forholdet til det andet køn.

Seksualundervisningen er i Storbritannien blevet mobiliseret siden begyndelsen af 1990'erne til at forsøge at nedbringe antallet af teenagegraviditeter, som er det højeste i Vesteuropa. Også for WHO har det været et mål for det såkaldte SAFE-projekt om reproduktiv sundhed i Europa, som slutter i år, at begrænse antallet af teenagegravidieter med mellem 20 og 50 procent.

– Vi arbejder endnu på evalueringerne af perioden siden 2001, men det ser ud til, at der i Europa som helhed er lige så mange teenagegraviditeter som for 10 år siden. Et land som Storbritannien, der har et meget højt antal teenagegraviditeter, har tilsyneladende oplevet et beskedent fald, men vi er meget langt fra det mål, vi havde sat. Og hvad angår teenageaborter, oplever vi i nogle lande, som for eksempel Sverige, en let stigende tendens, siger Gunta Lazdane.

I nogle østeuropæiske lande med rigtig mange teenagegraviditeter som for eksempel Bulgarien er andelen af teenagemødre ud af det samlede antal graviditeter faldet fra 17,6 procent i 2001 til 13 procent i 2008, og Rumænien følger lige efter.

Storbritannien, som har Vest-europas højeste tal, ligger mere eller mindre stabilt på 7,5 procent, mens Danmark har et af de laveste tal for teenagegraviditeter med 1,77 procent af alle fødsler i 2008 ifølge WHO?s tal.

Den britiske regering arbejder netop på et nyt lovforslag om en styrkelse af seksualundervisningen, blandt andet efter at teenagegraviditeter kom i mediernes søgelys, da en 15-årig pige sidste år fødte en datter, angiveligt med en 13-årig dreng som far.

Den nye lov gør seksualundervisning obligatorisk som en del af undervisningen i faget life skills eller livskundskab. Fra det 15. år skal eleverne ikke længere kunne fritages, og selvom under én procent af forældrene benytter sig af muligheden, er lovforslaget blevet mødt med modstand. Det samme er lovens præcisering af, at seksualundervisning kan begynde helt ned til femårsalderen, hvor børnene vil lære om, hvad puberteten er. Fra de er syv år, skal de lære om kroppens anatomi, om forskellige former for forhold mellem mennesker og om faren ved narkotika.

I Frankrig er den franske sundhedsministers løfte om at styrke seksualundervisningen derimod blevet positivt modtaget.

Det sker på baggrund af en rapport, som viser, at to tredjedele af pigerne i niende klasse tror, at man ikke kan blive gravid ved første samleje. Samtidig foretages hver anden abort på kvinder, som ellers benyttede en form for prævention, men brugte præventionen uhensigtsmæssigt.

– Der skal satses massivt på seksualundervisning i skolerne, erklærede sundhedsminister Roselyne Bachelot efter offentliggørelsen af rapporten uden at præcisere, hvordan det skal ske.

– Selvom seksualundervisning har været obligatorisk siden 2001, er det meget forskelligt, hvor meget og hvilken undervisning de unge får, påpeger Catherine El Mghazli fra den franske familieplanlægningsorganisation Planning Familial, som udarbejder en del af materialet til skolernes seksualundervisning.

– Men det er ikke nok at give faktuel oplysning om, hvordan kroppen fungerer, og hvordan man beskytter sig mod graviditet, kønssygdomme og hiv/aids. Vi oplever en stigende tingsliggørelse af kroppen, der fremstilles som en vare. Der er sex i reklamer og i tv, og de unge har let adgang til pornografi på for eksempel internettet. Det er nødvendigt, at seksualundervisningen i højere grad kommer ind på de køns- stereotyper, de unge præsenteres for. De skal forholde sig til forholdet mellem kønnene og til, hvornår man kan tale om seksuelle overgreb, siger Catherine El Mghazli.

Det er blandt andet på denne baggrund, at interessen for værdier i seksualundervisningen er voksende, efter at især hiv/aids-epidemien placerede fokus på sikker sex. For eksempel vedtog Unesco i oktober et sæt retningslinjer for seksualundervisningen i medlemslandene, og også her lægges der vægt på, at undervisningen skal inddrage diskussioner af værdier i forhold til sex.

I USA insisterer seksualundervisningen i stigende grad på at få de unge til at udskyde deres seksuelle debut så længe som muligt og holde sig fra sex før ægteskabet.

Det er ikke denne form for moralske værdier, Gunta Lazdane forestiller sig, at de europæiske skoleelever skal møde i seksualundervisningen.

– Vi anbefaler ikke, at seksualundervisningen skal pålægge de unge nogle bestemte moralske værdier. Men det er vigtigt, at de unge i stigende grad tænker over, hvilke valg de træffer i forhold til deres seksualitet, og hvilken form for ansvarlighed de praktiserer, siger Gunta Lazdane.

Det er et synspunkt, som støttes i den internationale sammenslutning af familieplanlægningsorganisationer, IPPF.

– Vi mener, det er vigtigt at acceptere de unge som seksuelle væsener. Men der er også behov for, at seksualundervisningen kan sætte spørgsmålstegn ved nogle af de stereotype opfattelser af køn og sex, som promoveres i porno. De europæiske erfaringer synes at vise, at i de lande, som for eksempel Holland, hvor de unge får lejlighed til at tale om deres seksualitet, er der også færre teenagegraviditeter, siger Elisabeth Bennour.

– Det handler om at lære værdier som respekt for hinandens valg, respekt for det modsatte køn. Drenge skal lære, at de også har et ansvar for eksempel for at beskytte sig. Og piger skal lære at have selvværd nok til selv at bestemme, hvor langt de vil gå i forhold til en drengs tilnærmelser, i stedet for måske at give efter for gruppens pres, siger Rebecca Finley fra den britiske familieplanlægningsorganisation FPA.

Det er det indhold, Sex og Samfund forsøger at give seksual- undervisningen i Danmark, siger Line Roien, national projektmedarbejder i Sex og Samfund.

– Vi mener, undervisningen skal være rettighedsorienteret. Man har ret til at have en seksualitet og til oplysning om sex, og man skal udvikle handlingskompetencer, for eksempel til at sige ja eller nej, påpeger hun.

– Der er i allerhøjeste grad brug for at insistere på værdier, mener også professor Marleen Temmermann fra universitetet i Gent i Belgien.

Hun er en af Europas førende specialister i sammenhængen mellem seksualundervisning og seksuel adfærd.

– Der er flere teenagegraviditeter i Irland, som har en streng seksualmoral, end i for eksempel Holland. Men pornoficeringen af samfundet er så udbredt, at det er vigtigt at tale med de unge om, hvilke holdninger der ligger bag. Man skal lære de unge om ikke afholdenhed så at overveje, hvornår de selv ønsker at begynde deres sexliv. Især pigerne skal styrkes, siger Marleen Temmermann.