Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Skæbnetro hjælper mod terrorfrygt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skæbnetro hjælper mod terrorfrygt

Kommenter Hold mig opdateret

Troen på reinkarnation og karma hjælper hinduerne til at være mindre bange for terrorangreb

Terrorangreb får mennesker til at frygte deres hverdag, og i lande, hvor der jævnligt forekommer attentater, er befolkningen mentalt tvunget til at vænne sig til et øget fareniveau. I Indien, hvor religion er en meget vigtig del af indbyggernes identitet, kan landets dominerende hinduistiske tro være med til at kontrollere frygten for terror, mener professor i psykologi Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet.

– Troen på reinkarnation og karma kan hjælpe med at styre frygten for at dø. Hinduernes skæbnetro kan måske give en følelse af forudbestemmelse, at man har forudbetalt en gæld, hvis man dør under et attentat, siger han.

Læs også: Indisk terror gør dobbelt skade

Hinduerne tror, at mennesket genfødes i et nyt legeme indtil den dag, hvor man opnår frelse og forening med det guddommelige.

Annonce
I andre dele af verden – som for eksempel Israel og Nordirland – ses det også, hvordan folk må lære at tackle et øget trusselsniveau. En tilvænning, hvor mennesker typisk kan reagere på to måder: øget vagtsomhed og ved at lade regler bestemme dele af hverdagen, fremhæver Elklit. I den regelstyrede hverdag munder faretilvænningen ofte ud i en tankegang, hvor ritualer får stor betydning i det daglige liv. Ikke ulig barndommens leg, hvor man ikke må træde på stregerne i fortovet.

– Man vænner sig til faren, og så laver man regler for sig selv. Hvis jeg nu ikke kører med bus, så sker der ikke noget. Det er en form for magisk tænkning. Det gælder også, hvis man er tvunget til at færdes i risikable områder. I forbindelse med tog, der plages af bombeattentater, kan det være, at man aldrig sætter sig i de tre forreste vogne, siger Ask Elklit.

Den anden reaktion på en permanent trussel er, at mennesker bliver mere agtpågivende, og det kan resultere i mistillid til omgivelserne. Ask Elklit siger, at denne reaktion potentielt kan hjælpe én til at opdage en fare, men på længere sigt vil den konstante årvågenhed betyde, at man mister evnen til at koncentrere sig og får problemer med at sove.

julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​