Aktindsigt er demokratiets forhammer

Nok så alvorligt kan det være for embedsmanden, hvis aktindsigten afslører dårligt juridisk håndværk, hvis journalisten misforstår oplysningerne, eller hvis en minister eller departementschef kommer i mediers vridemaskine.

Derfor er det ikke så underligt, at embedsmænd kan virke modvillige, når de behandler en ansøgning om aktindsigt. Det kan nogle tilfælde slå ud i noget, der minder om obstruktion: Udleveringen af sagsakter trækkes i langdrag, den afvises uden rimelig grund, eller journalisten overdynges med så meget papir, at delikate oplysninger let drukner i dyngerne. Måske dukker de først op, når en sag alligevel er blevet uaktuel.

De færreste mediefolk vil dog beklage sig over at få for meget materiale udleveret. Næppe heller i Muhammed-sagen, hvor Udenrigsministeriet har valgt at udlevere mere end det, ministeret strengt taget skal.

Aktindsigt er et væsentligt journalistisk arbejdsredskab, og i 2001 bebudede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at reglerne skulle moderniseres. Lov om offentlighed i forvaltningen er fra 1985, hvor de færreste havde hørt om internet og elektronisk post. Dokumenter stod på papir, og derfor var det naturligt, at offentlige myndigheder kunne tage en krone for en fotokopi.

At Danmark så en dag skulle stå med en sag, der fylder 60.000 sider – breve fra borgere, indberetninger fra danske ambassader kloden rundt og skrivelser ministerierne imellem – havde de færreste fantasi til at forestille sig i 1985. Derfor har man selvfølgelig heller ikke overvejet, om en krone pr. side i sig selv kunne blive en hindring for offentlighedens adgang til aktindsigt. Det kan imidlertid blive resultatet, hvis det skal koste 50.000-60.000 kroner at få en kopi af alle siderne, som kilder tæt på sagen oplyser til Kristeligt Dagblad.

Faktisk har ministerierne ikke taget penge for aktindsigt indtil for et par år siden, og det sker stadig ikke konsekvent. Men prisen på kopier er i hvert fald et af de emner, regeringens offentlighedskommission undersøger. Kommissionen blev nedsat i 2002 med juridiske eksperter, embedsmænd og mediefolk som medlemmer, og Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen som formand. Et udspil til en ny offentlighedslov har dog fortsat lange udsigter, da embedsmænd og mediefolk står meget langt fra hinanden i arbejdet.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk