Henrik Hoffmann-Hansen |
23. februar 2010
Selvfølgelig betyder religion noget for menneskers moral
Så skulle det være bevist. Religiøse mennesker har hverken bedre eller dårligere moral end ikke-religiøse. Moralen er grundlæggende medfødt og dermed ens for hele menneskeheden. Sådan konkluderer to forskere fra Harvard Universitet i USA og Helsinki Universitet i Finland i en stor undersøgelse. Som omtalt i dagens avis har de ved hjælp af en såkaldt Moral Sense Test fundet ud af, at vi svarer stort set ens på moralske dilemmaer i hele verden. Hvilket får dem til at drage den slutning, at moralen ligger i vores biologi og gener.
Det er selvfølgelig alt for forenklet. Havde forskerne kastet et enkelt blik ud i den rigtige verden, havde de nok også set, at både kultur og religion har afgørende betydning for menneskers moral. Når for eksempel kriminaliteten i pietistiske miljøer i Norge er betragteligt lavere end i det knap så religiøse Oslo, har det noget med religionen at gøre. Når der har været kannibalisme eller børneofringer i nogle kulturer og ikke i andre, kan man heller ikke bare gøre det hele til et spørgsmål om biologi og evolution. Når kvinder er undertrykt i store dele af Mellemøsten, er der en lige forbindelse til Koranens tekster og imamernes fortolkning af den. Et af de centrale problemer er, at undersøgelsen betragter alle religioner under ét. Som om der ikke var forskelle på dem og deres moral. I det hele taget bør menneskeheden ikke deles op i "de religiøse" og "de ikke-religiøse". Alle mennesker bærer jo på en religiøsitet, hvad enten de erkender det eller ej.
Teologen Svend Andersen rammer det meget præcist, når han siger, at undersøgelsen beskriver en "minimalmoral" og slet ikke får alle religionernes nuancer med. Spørger man, om det er rigtigt at slå ihjel, lyve eller stjæle, vil de fleste mennesker svare nej, men det er bare ikke interessant. Det moralsk interessante er, hvordan de forholder sig til alle undtagelserne. Må man gå i krig? Må man foretage abort? Må man slå ihjel af medlidenhed? Må man begå "æresdrab"? Må samfundet slå ihjel som straf? Det virker direkte naivt, hvis man vil påstå, at religion og kultur er uden betydning for svarene på den slags spørgsmål. Eller sat endnu mere på spidsen: Lader man børn vokse op uden opdragelse eller moralsk vejledning, mon de så automatisk får præcis samme moral som forældrene, det omgivende samfund eller resten af verden? Selvfølgelig ikke.
I en kristen forståelse er det rigtigt, at troen ikke skaber moralsk bedre mennesker. Gode gerninger gør os ikke retfærdige. Men derfor er der alligevel en bro mellem tro og moral. Vejskiltene på den kan være svære at tyde, men at påstå, at broen slet ikke findes, giver ikke mening.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad