Strategen i den spanske kirke

Kardinalen har gentagne gange ledt sin hær af sortklædte præster ud på gaderne til talstærke demonstrationer mod regeringens love. Love, som han har beskrevet som forsøg på at ødelægge den traditionelle familie og som det værste, kirken har været udsat for i 2000 år.

Rouco Varela har været præst i snart 51 år. Han blev bispeordineret i 1976 i Santiago de Compostela, hvor han siden blev ærkebiskop.

Siden 1994 har han været ærkebiskop i Madrid, og i 1998 blev han udnævnt til kardinal af pave Johannes Paul II. Ved konklavet i 2005 var han med til at vælge pavens efterfølger.

Han blev selv en kort overgang nævnt som kandidat til posten, men hans meget konservative profil og en nyreoperation i oktober 2004 gjorde ham til et for kontroversielt og usikkert kort at spille ud.

Den spanske kardinal er kendt som en særdeles god ven af Joseph Ratzinger, den nuværende pave Benedikt XVI. De lærte hinanden at kende, da Rouco Varela studerede og underviste i München i begyndelsen af 1960?erne.

Kardinalens doktorafhandling, skrevet på tysk, handlede om forholdet mellem kirke og stat i det 16. århundredes Spanien. Den undersøger forholdene i en periode, hvor landet efter udvisningen af jøderne og tvangsomvendelsen af alle muslimer, var fuldstændig katolsk. En periode, hvor storinkvisitoren Francisco Jiménez de Cisneros for en tid også var statsleder. Ifølge nogle kritikere er det den situation, Rouco Varela drømmer sig tilbage til i sin modreformation mod den socialistiske regerings omfattende sociale reformer.

Trods stikpillerne er der dog ikke meget, der peger i den retning på en dag, hvor Rouco Varela helst kun vil tale om ungdomsdagene til næste år, som er en uge med religiøse aktiviteter, og hvor arrangørerne venter over to millioner deltagere – inklusive pave Benedikt XVI.

Det imponerende tal står i grel modsætning til de mange statistikker og meningsmålinger, der viser, at den katolske kirke konstant mister medlemmer, og at den især har svært ved at holde fast i de unge. Rouco Varela nikker og remser selv et par tal op om, hvor få unge der går i kirke i Spanien i dag, og tilføjer så:

– Men hvis du sammenligner med, hvordan situationen var for 40 år siden, hvor jeg selv deltog i Det Andet Vatikankoncil, så ser det ikke så sort ud. Dengang kunne vi ikke lokke de unge til gudstjeneste, lige meget hvad vi gjorde. Sådan er det ikke i dag. Universitetskapellerne holder daglige messer, og der, hvor der er unge, går de i kirke. Da jeg var biskop i Santiago, var det at se en udenlandsk pilgrim mere sjældent end en trækfugl i november. I dag er byen fyldt med pilgrimme hele året rundt, mange af dem unge. Så noget er der sket, noget må vi gøre rigtigt, siger han.

Verdensungdomsdagene, der er blevet holdt hvert andet eller tredje år siden 1985, har her spillet en vigtig rolle i tilnærmelsen til de yngre generationer, mener han.

– Jeg er overhovedet ikke pessimistisk, når jeg ser de unge i Spanien og Europa i dag. Det er en meget værdifuld ungdom, og man kan ikke bare skære de unge over en kam og sige, at de har brudt med de kristne rødder. De lever stadig, selvom de måske er lidt medtagne og diffuse. Spanien er stadig et land, der er dybt præget af de katolske rødder, der har formet landets historie. Man må skelne mellem den umiddelbare oplevelse, der er præget af mediernes magt, og situationen, som den virkelig er. Hvis man kigger lidt dybere, vil man se, at der i virkeligheden ikke er sket så stort et skifte, siger kardinalen.

Han vil derfor ikke være med til at tale om en alvorlig krise for den katolske kirke. Det betyder dog ikke, at han ikke mener, at der er store problemer med værdierne i samfundet, understreger han.

– Spanien og Europa har brug for at styrke de traditionelle værdier. Også i dag er goder som næstekærlighed, solidaritet, retfærdighed og fred meget nødvendige, siger Rouco Varela. Han mener som vennen Benedikt XVI, at nogle af de væsentligste årsager til den nuværende verdensomspændende økonomiske krise er værdiernes forfald.

– Årsagerne til krisen er mest af teknisk karakter, men det er ikke hele forklaringen. En væsentlig del må også findes i faktorer af etisk og spirituel karakter og i, hvordan folk bruger friheden og lever op til deres ansvar både personligt og i fællesskab. Vi må hjælpe hinanden og ofre os for det fælles gode og sætte os ud over den relativistiske, humanistiske materialisme, der er så meget på mode, og som er dømt til at mislykkes, fordi den lukker Gud ude, siger han.

Den aldrende kardinal taler roligt, men lader ingen i tvivl om, at han vil fortsætte kampen for at få genrejst de traditionelle værdier. En kamp, der uvægerligt vil betyde nye sammenstød med den socialistiske regering i fremtiden.

mikkel.larsen@kristeligt-dagblad.dk