Siden slutningen af 1990'erne er antallet af børn eller unge, der har forsøgt at begå selvmord, steget. Og det er typisk børn eller unge, der i forvejen har psykiatriske problemer, kommer fra lavindkomstfamilier, selv har mistet en forælder eller har andre belastninger, der forsøger at begå selvmord.

Sådan lyder resultatet af et forskningsprojekt, som Klinik for Selvmordstruede Børn og Unge har udarbejdet på baggrund af data om cirka 450.000 børn og unge under 15 år herhjemme.

Udgangspunktet for undersøgelsen var en tro på, at forsøget på selvmord kan forebygges, hvis man sætter rigtigt ind. Derfor ønskede klinikken i Odense at finde frem til de risikofaktorer, der medvirkede til, at de unge forsøgte at begå selvmord.

– Det er vigtigt at blive klog på, hvordan faktorerne spiller ind på hinanden. Den viden kan vi bruge til at lave en bedre risikovurdering, så vi kan give en mere specifik og målrettet behandling, siger Erik Christiansen fra Klinik for Selvmordstruede Børn og Unges forskningsenhed.

Resultaterne af forskningsprojektet kommer ikke bag på Center for Selvmordsforsknings leder, Lillian Zøllner. Også på centret har de registreret en stigning i antallet af selvmordsforsøg blandt unge. Og de ser ligeledes et mønster i, hvem der vælger at forsøge at begå selvmord. Det, der springer mest i øjnene på Lillian Zøllner, er, at man fortsat ikke sætter ind for at forebygge selvmordsforsøgene.

– Man burde give sårbare unge hjælp, inden de begynder at skade sig selv. For i det øjeblik, man har handlet på sine selvmordstanker, er der stor risiko for, at man forsøger igen, siger hun.