Med andre ord er der ro på bagsmækken med hende ved roret.

Hun lytter til, hvad biskopperne siger. Og handler derefter. For eksempel da præstestillinger i stifterne skulle omrokeres. Og tidligere på måneden parkerede hun lovforslaget om bloktilskud i folkekirken, selvom det er en del af regeringsgrundlaget. Folkekirken vil ikke have det.

Biskopperne kan lide hende – og hun dem. Andre kunne godt ønske sig lidt mere aktivisme, selv med salig statsminister Stauning in mente, som mente, at man for Guds skyld skulle holde fred med de hellige.

For eksempel at hun tog skridt til en form for løsning af båndene mellem stat og kirke. Begrundelsen er, at den nuværende kirkeminister har en forståelse for forholdet mellem kirke og stat, der kan sikre forandring for bevarelsens skyld. Og hun vil derfor være langt bedre til det end den opposition, som måtte komme til efter næste folketingsvalg. Den formodes ikke at have samme kærlighed til kirkeordningen.

Andre efterlyser mere handling i forhold til den kirkelige højrefløj. For kirkeministeren siger, at hun gerne ser, at den bliver i folkekirken, men gør ikke meget aktivt for, at det skal forblive sådan.

Det har ellers ikke skortet på opfordringer til at fyre Birthe Rønn Hornbech. Ikke som kirkeminister, men som integrationsminister. Faktisk banker hendes hjerte for integrationen, hvor hun også står som bolværk mod ikke mindst Dansk Folkepartis krav om forbud mod burkaer og halalkød og krav om svinekød i børnehaverne. Hun mødes med nydanske kvindelige rollemodeller og har også udgivet en bog med en række indvandrer- og flygtningekvinders historie.

I asylpolitikken derimod er det en anden sag. Her hævder hun hårdnakket ikke at have indflydelse på tildeling af opholdstilladelser. Og hun står last og brast med Dansk Folkeparti i den – af mange opfattet som hjerteløse – formulering, at det er irakiske afviste asylsøgere, der bruger deres børn som gidsler, ikke myndighederne.

Men som den ærkegrundtvigske minister med inspiration i Søren Kierkegaard sagde, året inden hun blev minister: "Politikerne lefler for vælgerne, og vælgerne vil også have, at vi lefler. De løber efter os med enkeltsager. Og sådan har det altid været. I hvert fald siden folkemængden jublede ved Jesu indtog i Jerusalem for fem dage senere at råbe "korsfæst ham"".

Sådan en politiker er hun ikke, selvom hun har opgivet flere standpunkter for regeringsfredens skyld.

Så selvom hun med Anders Fogh Rasmussens ord er en lidt gammeldags politikertype – efter at hun i 50 lange sekunder på direkte tv ikke sagde et ord – så sidder hun der endnu. Med ny statsminister og mange nye yngre kolleger.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk