Den ikke helt så oplagte minister

En ultraliberalist i humanisternes højborg. Det kunne næsten se ud, som om ulven offentligt fik overdraget fåreklæderne, da 40-årige Søren Pind (V) i går blev ny udviklingsminister.

Og overraskelsen har da også været udbredt i udviklingskredse over valget af den kompetente, men også holdningsufortyndede politiker, der gennem en årrække har gjort sig bemærket med skarpe udmeldinger om det meste. Dog ikke så meget om udviklingsområdet, bemærker en af Folketingets mest garvede udviklingspolitikere, SF?s Steen Gade.

Og det, han har sagt, kommer han til at sluge igen, blandt andet bemærkningerne fra september sidste år om, at FN er en snakkeklub, der burde nedlægges. Derudover kommer Søren Pind også til markant at ændre sin stil, hvis han skal lykkes som minister, mener Steen Gade:

– Udvikling er et område, der i høj grad kræver diplomati og empati. Og med al respekt for Søren Pind, så er det ikke hans kernekompetencer. Mange af hans udtalelser, blandt andet om ligestilling, peger i andre retninger end dem, hans nye ministerium kæmper for, så der venter dem en enorm opdragelsesopgave.

Foreløbig har Søren Pind udtalt, at han ser sin nye arbejdsplads som et "frihedsministerium", hvor han skal arbejde for demokrati og menneskerettigheder. Netop de emner og værdipolitik i det hele taget har han stærke følelser for som sit partis mest åbenlyse arvtager af højskole-fløjen efter Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbech.

Hans form er dog anderledes end partifællernes, og hans anarkisme har flere gange spændt ben for ministerdrømmene. Særlig udviklingen af 10 meget liberale teser skabte intens debat internt i partiet og blev skudt voldsomt ned af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Selvom han indimellem træder på de forkerte tæer, eller måske netop på grund af det, er han en af landets mest synlige politikere, og hans gennemslagskraft er i høj grad hans styrke. Som teknik- og miljøborgmester i Københavns Borgerrepræsentation fra 1998 til 2005 formåede han at hente flere personlige stemmer end selv overborgmesteren, og det er netop den slags, der gør ham interessant for Lars Løkke Rasmussen, vurderer politisk kommentator Niels Krause- Kjær. For selvom de tos venskab går helt tilbage til tiden i Venstres Ungdom i 80?erne, så er det snarere Søren Pinds muligheder for at give udviklingsområdet en værdipolitisk indsprøjtning, der har været afgørende for valget.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk