Inges mor overtager folkeskolen

I august blev Tina Nedergaard bruger af folkeskolen, idet hendes datter Inge begyndte i børnehaveklasse hjemme i Sæby. I går supplerede Venstres 40-årige tidligere uddannelsesordfører så sin forældrerolle med embedet som folkeskolens øverste politiske ansvarlige.

Da hun overtog Undervisningsministeriet fra den 65-årige partifælle og ministerveteran Bertel Haarder, var det netop dobbeltfunktionen som ikke bare minister, men også Inges mor, hun fremhævede som den tydeligste forskel på de to. Værdipolitisk ser hun ikke den store forskel.

– Vi tilhører ikke alene samme parti, men også samme tradition. Vi er begge grundtvigianere, og det tager jeg med mig ind i ministeriet, siger den nordjyske landmandsdatter og cand.scient.pol. Tina Nedergaard, der er et af de mest oplagte bud på en ny generation af det såkaldte Højskole-Venstre med fokus på folkelighed, frisind og lokal selvbestemmelse efter folk som Bertel Haarder, Birthe Rønn Hornbech og Britta Schall Holberg.

Uddannelsesområdet er ikke nyt for Tina Nedergaard, som efter sin indtræden i Folketinget i 2001 fik erhvervsskoler som sit første ordførerskab. Siden fik hun hele uddannelsesområdet og var i 2007 forfatter til Venstres 36-punkts folkeskoleoplæg med titlen "For elevernes skyld".

De store politiske programerklæringer frabad Tina Nedergaard sig dog på sin første arbejdsdag, men hun overtager ministeriet, netop som folkeskolen er blevet sendt til såkaldt 360 graders eftersyn. I den forbindelse slår hun fast, at hun vil møde skolefolket i samarbejdets ånd og med respekt for folkeskolen som "fundamentet for hele vores samfund". Dermed lægger hun sig i forlængelse af den kampagne for anerkendelse af lærerfaget, som Bertel Haarder akkurat nåede at søsætte i mandags.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er meget tilfreds med, at Tina Nedergaard bliver hans nye med- og modspiller.

– Vi har fået en minister, som både har stor interesse for og engagement i folkeskolen. Desuden har hun med sin fortid som konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening været vant til at skulle lytte. Jeg tror, hun kan være med til at sende et vigtigt nyt signal om, at folkeskolen ikke skal styres med firkantede mål formuleret af politikere, siger Anders Bondo Christensen, som mener, at der er mindst lige så meget "Højskole-Venstre" i Undervisningsministeriet med Nedergaard ved roret som med højskoleforstandersønnen Haarder:

– Jeg ved ikke, hvor meget højskoleprofil der er i at tale om central styring og nationale test.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk