Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Unge i USA undgår kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge i USA undgår kirken

- Amerikanske unge fra årtusindsskiftets generation er mere frisindede og mindre religiøse end deres forældre. -

- colourbox.com

Kommenter Hold mig opdateret

De amerikanske unge er mindre religiøse og mere frisindede end ældre generationer

Mange amerikanske forældre og bedsteforældre må gå til søndagsgudstjeneste uden deres børn og børnebørn, som i dag er mindre flittige kirkegængere og mindre religiøst rodfæstede end tidligere generationers unge. Og generationskløften mellem de unge og de ældre i USA er også mærkbar, når det gælder følsomme politiske og sociale spørgsmål som homoseksualitet, der langt oftere accepteres af de 18-29-årige end af de ældre generationer.

Det viser en stor, ny undersøgelse, "Religion in the Milennial Generation" (religion i årtusindegenerationen), som netop er udgivet af den uafhængige Washington-baserede forskningsenhed Pew Forum on Religion & Public Life. Undersøgelsen baserer sig på data hentet fra 35.000 mennesker i en tidligere Pew-måling og på oplysninger fra forskningscenteret National Research Center ved University of Chicago, som igennem flere årtier har indhentet oplysninger om amerikanernes religiøsitet.

Den nye undersøgelse viser, at 26 procent af de amerikanske 18-29-årige afviser at bekende sig til en specifik religion. Det samme gjaldt på tilsvarende tidspunkt i livet for 20 procent af den såkaldte generation x (født 1965-1980) og for 13 procent af babyboom-generationen (født 1946-1964). Nutidens unge amerikanere går også sjældnere i kirke, end deres forældre og bedsteforældre gjorde i deres egen ungdom.

Annonce
Ikke desto mindre tror mange af de unge amerikanere på en guddommelig kraft. Ifølge Pew-undersøgelsen siger 40 procent, at religion er en vigtig faktor i deres liv, og 41 procent beder dagligt. Flere end halvdelen føler sig sikre på, at "Gud eksisterer", og 75 procent tror på "himmel og helvede".

– De er mindre religiøse, men de er ikke nødvendigvis mere sekulære end de generation x'ere og babyboomere, som kom før dem, konstaterer Alan Cooperman, der er vicedirektør for Pews research-afdeling, til avisen USA Today.

Undersøgelsen ser også nærmere på unge amerikaneres politiske og sociale synspunkter, og de viser sig at være mere frisindede og mindre kulturkrigeriske end deres forældre og bedsteforældre. 63 procent af de 18-29-årige mener for eksempel, at samfundet bør acceptere homoseksualitet og homoseksuelles rettigheder, mens det samme kun gælder for 47 procent af de amerikanere, som er fyldt 30 år.

De unge er også mere tilbøjelige til at anerkende Charles Darwins udviklingslære som forklaringen på livets oprindelse. 55 procent af de yngre amerikanere – et tal, som mange biologer dog stadig opfatter som rystende lavt – tror på Darwins teorier, mens det tilsvarende tal er 47 procent for de ældre amerikanere. Endelig betragter de unge sjældnere Hollywood og underholdningsindustrien som en trussel mod deres moralske værdier.

Forskerne fra Pew Forum on Religion & Public Life understreger dog, at de ikke kan forudse, hvordan "årtusindegenerationens" holdninger vil udvikle sig og påvirke amerikansk religion og kultur i takt med, at de unge bliver ældre.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​