Grumset, kompliceret og uigennemsigtig.

Sådan lyder hjælpeorganisationernes dom over det fattigdomsudspil, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i går fremlagde i forbindelse med regeringens nye arbejdsgrundlag. Regeringen vil udvikle en række såkaldte fattigdoms- indikatorer, der skal gøre det muligt at identificere fattige borgere og familier ikke alene på deres økonomiske situation, men på deres samlede sociale situation – for eksempel boligforhold, uddannelsesniveau, beskæftigelsesmuligheder og sundhed. Men flere organisationer frygter, at det vil fjerne fokus fra fattigdommens egentlige årsag – nemlig mangel på penge.

– Det er fint, at man også vil se på sociale faktorer. Sagen er bare den, at fattigdom helt grundlæggende handler om penge. Økonomien er altafgørende for den fattige familie, og hvis regeringen bliver ved med at pakke det ind i sociale kompetencer og ressourcer, står vi tilbage med et uigennemsigtigt fattigdomsbegreb, lyder det fra Bente Ingvarsen fra Red Barnet, der samtidig efterlyser en reel fattigdomsgrænse, der kan måle antallet af fattige i samfundet.

– Regeringens udspil giver mulighed for at identificere og støtte de enkelte familier, men vi står fortsat helt uden redskaber til at måle, hvor mange danskere der rent faktisk lever i fattigdom, siger hun.

Socialminister Benedikte Kiær (K) afviser da også, at regeringens nye udspil skal bruges til at tælle fattige danskere.

– Jeg forventer, at fattigdoms-indikatorerne skal hjælpe os til at få et overblik over situationen og målrette indsatsen over for de familier, der har brug for støtte og hjælp, men jeg forventer ikke, at vi skal stå tilbage med et tal på antallet af fattige. Fattigdom er alt for kompliceret en problemstilling til at sætte på formel og gøre op i tal, og det handler om meget andet end bare økonomi, siger hun.