Folkekirken har haft stor succes med at undervise minikonfirmander som her i Roskilde. Men nu er det tid til at tage en ny aldersgruppe op, for eksempel i 5. klasse, mener flere kirkefolk og politikere. --
- Malene Korsgaard Lauritsen.
Nanna Schelde, Tobias Stern Johansen |
25. februar 2010
Folkekirken skal undervise landets 5. klasser i kristendom, mener biskoppen bag det populære minikonfirmand-koncept. God, men krævende idé, mener flere politikere og kirkefolk
Folkekirkens konfirmander i jakkesæt og hvide kjoler er et gammelt, velkendt syn, og de seneste år har kirken også fået stor succes med at undervise såkaldte minikonfirmander på de yngre klassetrin. Kirken har derimod intet tilbud til landets 5. klasser. Og det skal der nu rådes bod på, mener tidligere biskop i Århus Stift Herluf Eriksen, der foreslår at indføre midikonfirmandforberedelse i hele folkekirken – et forslag, som møder bred opbakning.
Læs også: Kirken har også brug for midikonfirmanderDen tidligere biskop stod i 1980'erne bag idéen om minikonfirmandforberedelse, der i dag tilbydes af 75 procent af landets præster og betegnes som en af kirkens største succeser. Det nye koncept skal give eleverne en indsigt i kristendommen, som skolerne ifølge Herluf Eriksen har negligeret, siden forkyndelsen blev fjernet fra kristendomsfaget i 1975.
– Der er sket det, at børn kender alt for få salmer og har for dårligt et kendskab til Bibelen og folkekirken. Det skal vi have genoprettet, og derfor siger jeg til folkekirken: Tag nu arbejdstøjet på. Ellers ender samfundet med at blive afkristnet, siger han.
Biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen er begejstret for forslaget.
– Jeg synes bestemt, det er en god idé. Selv ser jeg gerne en helhedsplan for skolens elever, og her kan hans idé sagtens tænkes ind. Det skal ske i et tempo, som sognene kan magte, siger hun.
Lektor på Teologisk Pædagogisk Center med speciale i unge og tro Leise Christensen kalder forslaget "strålende, men ressourcekrævende":
– Den der gode fornemmelse for kirken, som mange minikonfirmander opnår, vil blive yderligere skærpet. Og idéen vil sikkert vinde stor udbredelse i byerne, hvor ressourcerne er. Men præsten på landet, som står alene med arbejdet, kan ikke både have konfirmander på mini-, midi- og maxiniveau, siger hun.
Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, bakker også op:
– Det er positivt, at kirken er offensiv og vil lave flere tilbud til de yngre generationer. Det skal måske ske i fællesskab med deres familier. For hvad hjælper det, at børnene kender salmerne, hvis far og mor ikke gør det?
Formanden for Folketingets Kirkeudvalg, Britta Schall Holberg (V), er ligeledes positiv, men frygter samtidig, at det aktuelle forslag vil give folkeskolen påskud for at afskaffe kristendomsfaget.
– Folkekirken må gøre alt, hvad den kan, for de elever, der hverken får en ordentlig kristendomsundervisning i folkeskolen eller tilbud om undervisning i kirken. Men det egentlige problem er den herskende forskrækkelse over for kristendom på skolerne. Jeg kan godt frygte, at folkekirkens initiativer på sigt får skolerne til helt at skubbe kristendomsundervisningen ud og overlade den til kirken. Derfor må folkekirkens tilbud til eleverne gives i tæt dialog med skolerne, siger hun.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad