STOR TAK til tidligere biskop i Århus, Herluf Eriksen, for dette strålende forslag.

Det er længe siden, at den forkyndende del af kristendomsundervisningen blev taget ud og gav kirken et større ansvar for undervisning af døbte børn.

Minikonfirmandundervisningen har været en stor hjælp i den sammenhæng.

Men i takt med at undervisningen i kristendom forringes i folkeskolen, er det vigtigt at kirken bliver mere opmærksom på deres ansar. Her er Herluf Eriksens forslag om midi konfirmandundervisning en rigtig god idé og jeg er meget enig med ham, når han siger: "Tag nu arbejdstøjet på. Ellers ender samfundet med at blive afkristnet"

Det er kirkernes og hjemmenes ansvar, at børnene får den nødvendige kristne oplæring.

Det er ikke nødvendigvis præsterne, der skal stå for undervisningen. Det kan også være en sognemedhjælper eller én fra lægfolket, evt. i samarbejde med præsten omkring planlægningen.

Bjarne Nederby Jessen

Ja, det er jo ikke noget nyt forslag, men sandeligt noget, som har stor betydning. Folkekirken bliver nødt til at tænke på, at alle de steder, hvor man tidligere kunne regne med kristendomsundervisning / forkyndelse er væk.

Først folkeskolen, men også hjemmene, hvor andagt, bordbøn, kirkegang, samtale og vaner ikke mere er noget kirken kan regne med findes. Foreninger, hvor man tidligere brugte megen tid på forkyndelse har ikke meget af den slags tilbage. Søndagsskoler hører man ikke meget om.

Nu er der så nogle, som mener, at præsterne ikke har tid til den slags. Mange mener, at deres hovedopgave er gudstjenesterne, men det kunne jo blot være en gammel overlevering. Hvorfor skulle det ikke være menighedens almindelige undervisning og oplysning.

Der er steder, hvor man tager børnene med i kirken til begyndelsen og enden. Ind imellem går børnene så med nogle voksne (frivillige) til et lokale, hvor de holder søndagsskole. Man kunne spørge, hvorfor det ikke er præsten, som tager sig af det, og så lader man den voksne menighed klare sig selv i midten af gudstjenesten. Tænk på det fortabte får.

Der skrives også meget om menighedsrådets arbejde. Med hensyn til oplæring og undervisning at børn og unge, burde der gøres til det største og vigtigste arbejde. I givet fald kan man ansætte undervisere, hvis man ikke kan skaffe frivillige.

Der tænkes mange steder - så lang, som jeg kan se - meget trationelt. Tænk nyt! Folkekirken (præsterne) kan ikke mere nøjes med en faddertale, hvor ansvaret lægges på personer, som ikke i vore dage har forudsætninger for den kristelige oplæring.

Søren Hansen