Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Obamas store sundhedssats til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Obamas store sundhedssats

OBAMA/- Barack Obamas plan, der vil hjælpe cirka 31 millioner uforsikrede amerikanere til at få råd til en sygeforsikring, er designet til at genvinde den frustrerede og angste befolknings opbakning til en reform, og den er fyldt med populære tiltag såsom skattefradrag og indgriben over for stigninger i forsikringspræmier. -

- JASON REED/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

USA | Barack Obama
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Med sit nye sundhedsudspil forsøger USA's præsident, Barack Obama, at redde sin største politiske satsning

Amerikanernes chance for at leve i et land med mere lige adgang til lægehjælp står på spil i den kommende tid, hvor den endelige dom over den gennemgribende og meget omstridte sundhedsreform, som præsident Barack Obama har lovet befolkningen, falder. I dag samles demokrater og republikanere i Det Hvide Hus til et tv-transmitteret forhandlingsmøde om reformen, og det kan blivet et afgørende øjeblik i det lange og knudrede forløb, som præsidenten satte i gang efter sin indsættelse for godt et år siden.

Topmødet kommer, efter at præsident Obama i mandags for første gang fremlagde sin egen konkrete plan for reformer af sundhedssystemet. Det sker godt halvanden måned, efter at Obama blot få meter fra målstregen måtte se den endelige vedtagelse af en historisk sundhedsreform forpurret af et særvalg i Massachusetts, der pludselig fratog demokraterne deres skudsikre 60-40 "superflertal" i Senatet og gjorde det muligt for republikanerne at blokere for lovgivning.

Barack Obamas plan, der vil hjælpe cirka 31 millioner uforsikrede amerikanere til at få råd til en sygeforsikring, er designet til at genvinde den frustrerede og angste befolknings opbakning til en reform, og den er fyldt med populære tiltag såsom skattefradrag og indgriben over for stigninger i forsikringspræmier. Den bygger på de lovpakker, som Kongressens to kamre allerede har godkendt, men som stadig skal igennem flere processer, inden en endelig, fælles lov kan vedtages.

Annonce
Planen kombineret med topmødet i dag er præsident Obamas forsøg på at bryde Kongressens dødvande og at forhindre republikanerne i at afspore sundhedsreformen. Og der står meget på spil. Hvis mødet ikke formår at puste nyt liv i forløbet og være med til at sikre vedtagelsen af en omfattende reform, så kan amerikanerne glemme alt om at få et betydeligt forbedret sundhedssystem i mange, mange år fremover. Og præsident Obama vil med en sådan dundrende indenrigspolitisk fiasko i bagagen kunne se frem til nogle vanskelige år i embedet.

Allerede inden forhandlingsmødet i dag vender republikanerne tommelfingrene nedad til planen og beskylder Barack Obama for at ville udøve regeringskontrol over sygesikringssystemet. Obama har imidlertid bedt republikanerne om at fremlægge deres egne idéer til forbedringer af systemet, og det kan tvinge oppositionspartiet til at komme ud af busken og gå i dialog snarere end blot at agere obstruktionsmager.

Der er efter alt at dømme lige gode muligheder for, at en stor reform bliver gennemført, som at den fejler fuldstændigt. Mens demokraterne stadig har flertal i begge Kongressens kamre, så fik republikanerne i Senatet efter særvalget i Massachusetts i januar mulighed for at spænde ben for demokraternes lovforslag, og Obamas handlemuligheder er derfor begrænsede.

Præsidentens nye plan gør det imidlertid nemmere for demokraterne at benytte sig af en såkaldt "forligsproces", hvor en sundhedsreform kan vedtages i Senatet med et simpelt flertal uden at kræve det "superflertal", som partiet ikke længere har. Den kontroversielle manøvre vil sætte republikanernes blod i kog, men ser lige nu ud til at være demokraternes bedste mulighed.

Det ustadige Repræsentanternes Hus skal imidlertid også godkende en sundhedsreform, og her kan præsident Obamas plan meget vel forpurres af konservative demokratiske kongresmedlemmer, der er utilfredse med blandt andet de store økonomiske omkostninger.

De kommende uger vil vise, om Det Hvide Hus formår at udmanøvrere sine republikanske modstandere og at få genstridige demokrater til at rette ind. Det vil kræve både snilde og muskelkraft af hidtil uset kaliber.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​