Kirken har også brug for midikonfirmander

Da han dengang foreslog at lave indledende konfirmandforberedelse, var det en reaktion på ændringen af folkeskoleloven i 1975. En ændring, som betød, at forkyndelsen gled ud af kristendomsundervisningen. Og selvom minikonfirmanderne blev en succes, ser Herluf Eriksen et øget behov for, at kirken træder endnu mere i karakter på undervisningsområdet.

– Vi mangler en erkendelse af, at folkeskolens kristendomsundervisning i dag er uden forkyndelsen. I det nye faghæfte fra 2009 om kristendomsundervisning i folkeskolen, står der udtrykkeligt, at den religiøse dimension er hovedordet, siger Herluf Eriksen og bladrer frem til et sted i hæftet, der kommer med forslag til undervisningen i 1.-3. klasse.

Den tidligere biskops pointe er, at ingen tænker over, at religionerne stort set ligestilles i kristendomsundervisningen i dag.

– Der står for eksempel, "hvad er Gud?", og ikke "hvem er Gud?". Det viser, at det er religionshistorie, der bedrives. Der står også "hvad er sandheden?" Er det Moseloven, er det islam, er det hinduisme eller buddhisme. Det er den måde, man nu underviser på. I undervisningen opfattes alle religioner som ligeværdige. Den religiøse dimension er det vigtigste begreb i det nye faghæfte, på trods af at kristendommen i følge loven har fortrinsret, forklarer Herluf Eriksen.

Men folkeskolen kan ikke klandres for udviklingen, understreger han. Det er kirken, der skal blive stærkere på undervisningsområdet.

– Vi, der har overtaget den forkyndende undervisning, må leve op til det. Og det mener jeg først vi gør, hvis vi underviser på både 3., 5. og 7/8 klassetrin. Vil man folkekirken det godt, må man sætte ind. Ikke om ti år, men straks. Det slår absolut ikke til med den nuværende undervisning.

– Folkekirken må i arbejdstøjet og tage sig sammen. Man skal gøre den forkyndende undervisning og dåbsundervisning til et meget centralt anliggende. Vi skal sørge for en helhed, sådan at man opnår en dybere forståelse af salmer, af gudstjenesten og af kirkehistorien.

Lige så visionær Herluf Eriksen er, lige så stor fortaler er han for, at tingene skal ske lokalt. Præsterne vil sammen med menighedsrådet have det overordnede ansvar for at sætte undervisningen i værk. Den tidligere biskop er klar over, at mange præster allerede nu er stresset over deres mange arbejdsopgaver, hvorfor han i forslaget kommer med endnu en ny opfindelse: kirkelærere.

– Det kan være sognemedhjælpere, organister, spejderledere eller folkeskolelærere, såvel afgåede som fungerende. Eller folk, som ikke har andre forudsætninger end et godt fortællergén. Kirkelærerne behøver ikke nogen forkromet uddannelse. Nogle småkurser på Teologisk Pædagogisk Center i samarbejde med stiftscentralerne er nok, siger Herluf Eriksen.

Også de nye stiftsråd kan med fordel involveres i projektet.

– Det kunne være en værdig opgave for stiftsrådene at støtte etableringen lokalt i alle stifter. For de har penge at bruge, siger Herluf Eriksen.

Han forestiller sig, at stiftsrådene som en forsøgsordning over fem til seks år kan hjælpe med at etablere undervisningen i sognene. Han er sikker på, at både børnene og folkekirken på sigt vil indse, at der er brug for midikonfirmander og en mere fokuseret undervisning.

– Det er ved at gå op for dem, at folkeskolen giver religionshistorie, og det er udmærket. Men kirken skal give forkyndelse, og det er altafgørende. Jeg er overbevist om, at børn i såvel 3. som 5. klasse, når de møder en underviser med fortællergen, vil være bjergtaget af fortællingerne og de gode salmer, siger Herluf Eriksen.

schelde@kristeligt-dagblad.dk