Løkke går efter løsere kontrakter og blødere værdier

Læs også: Regeringens udødelige politiske klassikere

Kontraktpolitik spillede en hovedrolle i den strategi, Anders Fogh Rasmussen lagde i 1998, da han som nytiltrådt Venstreformand indledte sin march mod Statsministeriet. Poul Nyrup Rasmussen (S) havde med sit brudte efterlønsløfte pådraget sig et troværdighedsproblem.

– Anders Foghs kontraktpolitik bestod i nogle få, konkrete løfter om skattestop og valgfrihed, som kunne lade sig gøre og satte en ramme, påpeger samfundsforskeren Johannes Andersen, lektor ved Aalborg Universitet, og tilføjer:

– I forhold til det har jeg meget svært ved at se Lars Løkke Rasmussens 10 punkter som kontraktpolitik. Det er en langsigtet vision for samfundet, som minder om traditionel socialdemokratisk utopi-tankegang.

Ifølge Robert Klemmensen, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, hænger den ændrede forståelse af kontraktpolitik sammen med Løkkes position.

– Man kan kun føre stabil kontraktpolitik, så længe man har et stabilt flertal på mindst 90 mandater bag politikken. Jo mere stabilt flertallet er, desto mere konkrete kan kontrakterne være, konstaterer Robert Klemmensen, som ser Løkkes kontrakt som tegn på, at den nye Venstreleder ikke har mindre styr på partnerne K og DF end sin forgænger.

Men uanset om man er Fogh eller Løkke, kan politik ikke sammenlignes med juridisk bindende kontrakter, påpeger Henrik Lando, professor ved CBS Handelshøjskolen i København og ekspert i kontrakter:

– Til gengæld opererer man i økonomisk teori med ordet kontrakt om en selvhåndhævende forpligtelse. Vi er underlagt en norm om, at løfter skal holdes, og at det vil være ødelæggende for vores renommé at bryde dem. Derfor er Løkkes brug af kontraktbegrebet måske ikke så tosset.

Værdipolitik var i Anders Fogh Rasmussens tid synonymt med at stå fast på grundlæggende principper om demokrati, ytringsfrihed og frihed fra smagsdommeri. At tage et klart standpunkt og skille får fra bukke.

I visionen om Danmark 2020 som et trygt og tillidsfuldt land anslår Lars Løkke og hans regering kun få værdipolitiske toner. Og det er tydeligt, at ambitionen er mere blød, rund og samlende:

"Der er desværre alt for mange eksempler på, at vi ikke udviser den nødvendige respekt og tolerance. Både i forhold til hinanden og i forhold til de autoriteter, der er i vores samfund. Det gælder i folkeskolen, hvor der ikke er nok respekt om læreren, og hvor elever mobber hinanden. Det gælder i forhold til miljøet, hvor der bliver forurenet og smidt affald i byen og naturen – i forventning om at andre rydder op. Der er også eksempler på danskere, der ikke viser respekt og indlevelse over for mennesker, der kommer hertil med et andet sprog og en anden kulturel bagage", skriver regeringen.

Ifølge Johannes Andersen er den blødere og svagere værdipolitiske markering dels udtryk for den svære økonomiske situation, Danmark står i. Dels har værdipolitikken mistet sprængkraft, fordi der er mindre holdningsforskel mellem regering og opposition.

– Lars Løkke har ikke i samme grad som Fogh brug for værdipolitikken, fordi han vil læne sig mindre op ad Dansk Folkeparti, og fordi det på områder som indvandring og lov og orden er blevet sværere at se stor forskel på regeringen, Socialdemokraterne og SF.

Derfor er der kun de fire V-ord i titlen på statsministerens løse og langsigtede kontrakt med danskerne og ikke det femte V-ord værdier.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk