Claus Hjorts sparekrav til det offentlige åbner valgkampen

– Kommunerne er nødt til at se i øjnene, at der bliver økonomisk smalhals. Man kan ikke bare budgettere med flere penge, for der kommer ikke flere penge fra staten, sagde Claus Hjort Frederiksen.

Endnu er det uklart, hvor pengene konkret skal skaffes, og hvordan borgerne vil mærke det i den offentlige service. Ifølge regeringens konvergensprogram er nulvækst ikke ensbetydende med, at den offentlige services forringes. Tværtimod stiger udgifterne løbende i takt med pris- og lønudviklingen, og ressourcerne til det offentlige forbrug er uændrede. Ifølge programmet skal der fortsat være vækst på sundhedsområdet, mens det øvrige offentlige forbrug skal holdes i ro.

– Når vi vil give nogle flere penge på sundhedsområdet, så betyder det, at pengene skal findes andre steder, sagde Claus Hjort Frederiksen.

Samtidig gjorde han det klart, at alle regeringens ministre nu skal gå gennem deres fagområder med en tættekam for at finde mulige besparelser. Og at der skal frigøres ressourcer ved udvikle den offentlige sektor gennem afbureaukratisering, digitalisering og bedre indkøb.

Da finansministeren dertil blev spurgt, om han vil lægge hovedet på blokken og sige, at det ikke betyder ringere velfærd for borgerne, svarede han:

– Det, jeg prøver at sige, er, at der vil være et uændret forbrug i det offentlige. Der vil være ting, som man ikke kan gøre, og som man ville have gjort. Men det er den pris, som vi må betale her i krisen.

Skænderiet med oppositionen begyndte allerede, inden konvergensprogrammet var præsenteret. Halvvejs i præsentationen tog Claus Hjort Frederiksen forskud på den kritik, som han mente ville komme øjeblikkeligt fra Socialdemokraterne og SF, når nu regeringen vil spare i de offentlige budgetter. Dansk politik er med krisen grundlæggende forandret, forklarede han, og det må være slut med gratis omgange og overbud fra oppositionens side.

– Når jeg hører oppositionen, så vil de fortsætte med at gældsætte nationen. Som om, at hvis man bare bliver ved med at optage gæld, så forsvinder problemerne på en eller anden mystisk måde af sig selv. Dér må man bare sige, at hvis man fortsætter med at gældsætte landet, så kommer de svageste i samfundet til at betale prisen. Jeg tvivler på, at millionærerne og rige folk i øvrigt vil blive ramt. Velfærden vil blive ramt, hvis man fortsætter med at gældsætte landet. Og jo mere man gældsætter sig, desto mere skal skæres på et senere tidspunkt, sagde Claus Hjort Frederiksen og fastslog:

– Man kurerer ikke overtræk med nye overtræk.

Modtrækket kom også øjeblikkeligt fra Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og SF's formand, Villy Søvndal. De indbød til pressebriefing på Helle Thorning-Schmidts kontor.

Her kaldte de konvergensprogrammet for et kollaps for regeringens økonomiske politik. I deres optik er det for tidligt at skære i den offentlige sektor, når krisen stadig kradser.

De argumenterede i stedet for, at penge bør findes ved at rulle skattelettelserne tilbage. Og de forklarede, at S og SF i den nærmeste fremtid præsenterer deres egen samlede økonomiske plan, der også kommer til at leve op til EU?s konvergenskrav.

– Først og fremmest skal man konstatere, at regeringen lovede vælgerne skattelettelser og velfærd. Man har fået ufinansierede skattelettelser og nedskæringer i velfærden, sagde Helle Thorning-Schmidt og tilføjede:

– Nulvækst betyder fyringer i den offentlige sektor.

Villy Søvndal mente sig som tidligere skolelærer og offentligt ansat i stand til klart at gennemskue, hvad regeringens spareplan vil betyde for Danmarks omkring 850.000 offentligt ansatte:

– Jeg kan garantere, at det giver nedskæringer i et omfang, som vi ikke har oplevet i rigtig mange år.

beck@kristeligt-dagblad.dk