Hollywood har det seneste årti kastet sin opmærksomhed på Afrika og står bag en række film med celebre stjerner i hovedrollerne. I "Blood Diamond" var vi med Leonardo DiCaprio som zimbabwisk diamantsmugler i krigshærgede Sierra Leone (nederst th.). "Hotel Rwanda" skildrede landets rædselsfulde folkemord (øverst th.), mens filmatiseringen af John le Carré-thrilleren "Den standhaftige gartner" havde engelske Ralph Fiennes i hovedrollen som diplomaten, som sammen med sin gravide kone, spillet af Rachel Weisz, vender sit hjemland ryggen (øverst tv.). I "Farvel Bafana" spiller Joseph Fiennes en hvid fangevogter, der bliver ven med den prominente fange Nelson Mandela i et sydafrikansk fængsel (nederst tv.). Selv James Bond har i de seneste film været på strejftog på kontinentet. --
- Sandrew Metronome Filmdistribution/Scanbox.
Jeppe Villadsen skriver fra Nairobi |
26. februar 2010
Mens Afrika ofte bliver gemt og glemt i mediernes daglige nyhedsstrøm, har Hollywood indledt en hed kærlighedsaffære med kontinentet. Seneste knopskud er Clint Eastwoods storfilm om Nelson Mandela, "Invictus"
Afrika indtager normalt rollen som det glemte kontinent. En verdensdel, der er vant til at stå sidst i køen, når der uddeles spalteplads og sendeminutter. Hvor der nærmest skal et folkemord til at få nyhedsmedierne op i svingninger.
Det er alt sammen stadig sandt. Bare ikke, når det gælder filmindustrien. Der har de seneste år været en sand bølge af store internationale filmproduktioner i Afrika med celebre Hollywood-stjerner på rollelisten. Og nu har den firedobbelte Oscarvinder Clint Eastwood lavet filmen "Invictus" om Nelson Mandelas første tid som Sydafrikas præsident.
Det kan virke ironisk, at drømmefabrikken Hollywood har kastet sin kærlighed på et kontinent, der ikke har for vane at excellere i happy endings. Men årsagen skal findes i de mægtige dramaer, som Afrika er så rigt på, mener Karin Blid Alsbirk, der er mangeårig stillfotograf og bosat i Sydafrika.
– Først og fremmest skyldes det, at der er så gode historier hernede, og verden er ved at være udtømt for gode manuskripter. Filmselskaberne leder hele tiden efter nye, spændende historier, og i Afrika er der masser af materiale, som bygger på virkelige historier. Alle de kendte film er inspireret af virkelige begivenheder og så tilsat lidt love story: "Hotel Rwanda" er en virkelig begivenhed, "Blood Diamond" handler om Sierra Leones bloddiamanter, og "The Last King of Scotland" tager også udgangspunkt i virkelige historiske begivenheder, siger Blid Alsbirk, der har arbejdet som stillfotograf på mere end 40 internationale film og tv-serier, blandt andre "Hotel Rwanda", "Tsotsi" og Bille Augusts "Farvel Bafana", men også danske film som "Frygtelig lykkelig".
Hun peger dog også på de lavere produktionsomkostninger i Afrika som et trækplaster:
– Det er vanvittig billigt at filme hernede. Vi arbejder seks dage om ugen på 12-timers dage for en løn, der er langt mindre end i Hollywood og Europa, siger Blid Alsbirk, som mener, at det er et forholdsvis sandfærdigt billede af Afrika, der bliver præsenteret i filmene.
– "Hotel Rwanda" for eksempel virkede meget ægte, men jeg var jo ikke til stede, da folkemordet fandt sted. Men jeg har hørt fra folk, der var der – for eksempel en fotograf som Jan Grarup – at han sad og græd under hele filmen, fordi han havde oplevet folkemordet. Jeg tror også, en film som "Blood Diamond" er meget realistisk, selvom den faktisk er filmet i Sydafrika og Mozambique og ikke i Sierra Leone, hvor den foregår.
Filmene udspiller sig overalt i Afrika, men langt de fleste er indspillet i Sydafrika, hvor der er gode faciliteter og hærskarer af dygtige og billige produktionshold.
– Sydafrika er stadig lidt Den Første Verden med god infrastruktur, de rigtige locations og en vis sikkerhed og orden på tingene, så du ikke er nødt til at bestikke dig igennem for at lave en aftale som mange andre steder i Afrika. Og så er her masser af vildt dygtige filmfolk, siger Blid Alsbirk.
Også Mozambique bliver brugt flittigt, fortæller hun, men af sydafrikanske indspilningshold, når de skal bruge rammer, der ser mere gammeldags og "afrikanske" ud end i Sydafrika.
– De har stadigvæk en masse gamle bygninger og kæmpe townships, som er ved at forsvinde i Sydafrika, så hvis noget skal forestille at foregå nogle år tilbage, tager man til Mozambique og filmer.
For alle filmene gælder, at der står kendte Hollywood-navne øverst på rollelisten. I "Invictus" spiller Morgan Freeman Mandela med den autoritet, der tidligere har givet ham rollen som amerikansk præsident – og to gange som Gud! Det er sjældent, at filmene har afrikanske skuespillere i hovedrollerne, og det skyldes simpelthen, at de mangler talentet, mener Blid Alsbirk.
– Man spørger, hvorfor Morgan Freeman skal spille Mandela, siger hun, men er der nogen sydafrikanere, der har formatet til at spille Mandela? Måske ikke. Og i en Clint Eastwood-film, der koster flere hundrede millioner dollar, og hvor 90 procent af pengene kommer fra Hollywood, er du bare nødt til at have nogle trækplastre, siger Blid Alsbirk og fortsætter:
– En film som "Blood Diamond" ville aldrig nogensinde have fået finansieringen i- gennem – og ingen ude i verden havde set den – hvis ikke man havde hyret en Hollywood-stjerne som Leonardo DiCaprio til hovedrollen. Så jeg kan egentlig godt forstå det, og det er sådan set heller ikke dårligt for den afrikanske filmindustri, fordi alle birollerne til gengæld bliver besat af lokale afrikanere. Det er kun de to-tre-fire største stjerner, de slæber med fra USA eller England.
Er det så blevet lettere at komme ud med "rigtige" afrikanske film til Vesten?
– Det tror jeg. Der er blevet lavet nogle rigtig gode film, for eksempel "Yesterday", der blev indstillet til en Oscar og blev vist rundt i verden. Men de vil altid være meget små, fordi der ikke er stjerner på rollelisten. Det samme gælder jo for de danske film – Susanne Bier laver film i Hollywood, og lige pludselig bliver de set over hele verden, fordi Halle Berry har hovedrollen. Det handler om kroner og øre – talenter er der nok af overalt, siger Blid Alsbirk.
kultur@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad