Det var da godt, at vi havde et helt anderledes Folketing i 1947, der med hår på begge bryster tog sig sammen og indførte, at kvinder kunne blive præster i den danske folkekirke. Ellers havde vi nok siddet og fedtet med denne sag den dag i dag.

Man vil gerne have klarere retningslinjer i kirken, siger tilhængerne af et kirkeligt beslutningsorgan. Hvad skulle det hjælpe, når man er indædt uenige og skilt ad i et stort tilhængerflertal og et lille, benhårdt modstander-mindretal? Mon beslutningsorganet vil have en beroligende indflydelse på de stridende parter? Når man ser på, hvorledes kirkefolk med stor vellyst forsøger at skære hovedet af hinanden, så melder tvivlen sig om det beroligende i et sådant organ.

Ja, men højrefløjen vil gå ud af kirken, frygter man, hvis man indfører kirkelig vielse af homoseksuelle. Ja, det er jo et tab, som man må tænke længe og dybt over. Heldigvis holder man ikke altid, hvad man lover. 514 præster skrev i 1947 under på en liste, hvor de tilkendegav, at de var parat til at nedlægge deres embede, hvis kvinder fik adgang til præstestillinger. Lykkeligvis havde vi dog glæde af alle 514 endnu i mange år efter lovens vedtagelse.

Men kan det ugudelige folketing, hvor kun 70 procent af medlemmerne også er medlemmer af folkekirken, træffe sådan en beslutning? Ja, det kan Tinget, for det er verdslige sager som ægteskabet, der skal træffes beslutning om.

Luther havde en lære om de to regimenter, det verdslige og det åndelige, og han advarede mod at blande dem sammen. Derfor kunne kongen være kirkens overhoved og have råderet over kirkens legeme, men ikke over dens ånd. Og derfor satte man en stiftsamtmand ved biskoppens side, så man var sikker på, at der i hvert fald var styr på økonomien. Det var og er en ordning, der af og til kan kræve en vis balancegang, men den er ikke moden til pensionering endnu.

Så tilbage til Folketinget: Kom nu i gang! Kirken kan ikke være tjent med at stå som en diskriminerende institution. Nu må den have lov til at gifte bøsser og lesbiske.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen