Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Borgerlige går mod ny socialminister om fattige til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerlige går mod ny socialminister om fattige

Socialminister Benedikte Kiær (nr 2 fra venstre) til åbent samråd i Socialudvalget torsdag d.25. februar 2010(Foto: Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix 2010)

- Mikkel Møller Jørgensen/Scanpix

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Presset på regeringen for at få klarlagt antallet af fattige øges

Presset for at få et officielt tal for antallet af fattige i Danmark vokser nu. Så sent som i går afviste landets nye socialminister, Benedikte Kiær (K), den tanke i Kristeligt Dagblad, men nu melder flere borgerlige ud, at de bakker op om et tal for antallet af fattige herhjemme.

En af dem er Christian H. Hansen, som den 19. januar forlod Dansk Folkeparti og i dag er løsgænger i Folketinget. Som udgangspunkt synes han godt om regeringens nye initiativ med at udvikle en række indikatorer, der skal hjælpe med at identificere landets fattige borgere og familier. Men indikatorer er ikke nok, mener han:

– Man kan bare sige til ministeren, at det burde hun måske gennemtænke endnu engang. Og så komme med et tal, så vi kan se, hvor stor fattigdom er der egentlig i Danmark.

Læs også: Jeg sender et signal til regeringen

Annonce
Både Socialdemokraterne og SF har flere gange tidligere fremsat beslutningsforslag i Folketinget om en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. For Christian H. Hansen er det at få et mål for antallet af fattige så vigtigt, at han erklærer sig parat til at gå imod regeringen og Dansk Folkeparti ved at stemme for, hvis oppositionen fremsætter et beslutningsforslag, der alene går på, at Danmark skal have et tal for antallet af fattige.

– Hvis man kan finde frem til at få et tal på, hvor mange fattige der i Danmark, og der kun står det i beslutningsforslaget, så vil jeg bestemt godt støtte sådan et forslag, siger han.

Pia Christmas-Møller, der i december 2007 forlod den konservative folketingsgruppe for at blive løsgænger, har hidtil forholdt sig skeptisk til en fattigdomsgrænse, men også hun erklærer sig nu åben for at sætte tal på Danmarks fattige.

– Alt tyder på, at antallet af fattige danskere stiger – ikke mindst antallet af fattige familier. Derfor er jeg klar til at se på muligheden for en fattigdomsgrænse med nye øjne. Det tekniske i, hvordan snittet i en fattigdomsgrænse skal lægges, må diskuteres grundigt. Men vi mangler et redskab til at få overblik over problemets omfang, siger hun.

Liberal Alliance bakker i første omgang op om regeringens fattigdomsudspil, men vil ikke afvise, at en optælling af landets fattige på sigt kan være en god idé.

– Hvis indikator-strategien ikke giver tilstrækkelige resultater, kan det godt være, at vi på et tidspunkt skal have et tal, siger formand Anders Samuelsen.

Selvom der altså er nye toner fra flere borgerlige, kan VK-regeringen alene med støtte fra Dansk Folkeparti og den færørske Edmund Joensen stadig lige akkurat mønstre et flertal på 90 mandater. Dermed er sagen ikke en, der risikerer at vælte regeringen.

– Det skaber en lille smule usikkerhed om den parlamentariske situation. Men så længe regeringen har en aftale med Edmund Joensen, så er der ikke noget at komme efter, siger Rune Stubager, lektor og ph.d. i statskundskab ved Aarhus Universitet.

agger@kristeligt-dagblad.dk

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Borgerlige går mod ny social- minister om fattige

Nederby Jessen, publiceret d.26/02 02:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Borgerlige går mod ny socialminister om fattige
Et stigende antal organisationer taler om, at der bliver flere og flere fattige familier i velstandssamfundet Danmark. Det kan vi ikke være bekendt og det bør vi gøre noget ved.

For at nå målet er det vigtigt at få fastsat en fattigdomsgrænse. Oppositionen har sagt det længe. Flere organisationer har bedt om det. Og nu er så DF-afhopperen og Pia Christmas Møller med på den - og måske også Liberal Alliance. Flertallet kan hurtigt være der. Tør flertallet så bruge sit flertal med den risiko, at det fører til folketingsvalg.

Nu er et spørgsmål om fattigdomsgrænse og hjælp til landets fattigste vel ikke det værste at gå til valg på?

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

Re: Borgerlige går mod ny social- minister om fattige

Jona, publiceret d.26/02 11:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Borgerlige går mod ny socialminister om fattige
Hvem ville ikke gerne have mere, men FN har en sådan grænse!
Problemet er alle disse pengeoverførsler til udlandet, ikke?
Men ja klart, der skal gøres noget for at hjælpe de fattige!
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​