Fanget i fælden

Langt hen ad vejen hensætter "Det skete" derfor læseren i en form for fortabt frustration. Hvem er overhovedet denne Helene, som vi bilder os ind, vi har mødt før? En usammenhængende og stillestående kvinde midt i fyrrerne, en korttidselskerinde til Mads, den fordrukne kirurg, hun møder på Fanø. Og mor til tre drenge, som hun tænker forbavsende lidt på.

Så hvis Helene bevæger sig, er det ikke eksistentielt, ikke følelsesmæssigt i forhold til den sorg, hun har oplevet – men i en horisontal linje skråt nedad mod en barndom præget af hendes egen mors utroskab og fars alkoholmisbrug. Det er det, der er kernen i historien. Vi hører om, hvordan mors elsker forærer barnet hundredekronesedler, mens fars passivitet bliver mere og mere ulidelig. Hvorfor far er svag, ved vi ikke. Og vi ved heller ikke, eller har svært ved psykologisk at fatte, hvorfor den bare 12-årige Helene som en slags hævn over faderen med fuldt overlæg vælger at forføre sin fars bedste ven, den mange år ældre F., hvorefter de to indleder et hemmeligt forhold.

Da disse afgørende oplevelser netop forbliver hændelser, noget,der bare "skete", er man som læser ganske enkelt i vildrede om, hvad man skal mene om Marina Cecilie Ronés seneste roman. Vist er der gode partier med tætte sansebilleder. Men man kan ikke mærke den kvindelige hovedperson. Hvad er på spil i hende? Man kan ikke forstå det barn, der er så pas på sine omgivelser, at det allerede før puberteten ganske kalkulerende går ind i fuglekøjen. Og man kan ikke forstå den forfatter, der beskriver et pædofilt forhold, hvor det åbenlyst er barnet, der er forføreren – i øvrigt med masser af seksuelle detaljer – uden at forholde sig reflekteret til det. Er det bare sådan, det er. Er det det, der hedder at forsone sig med skæbnen? Læs interview med Marina Cecilie Roné i avisen i morgen.

Marina Cecilie Roné: Det skete. 176 sider. 199 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk