Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Romaen, der klagede og skaffede en forfatningsændring til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Romaen, der klagede og skaffede en forfatningsændring

I sin domfældelse, der var udløst af en klage fremsat af Dervo Sejdic (billedet) og Jakob Finci, tidligere leder af det jødiske samfund i Bosnien, afgjorde Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstol, at forfatningen skal lade mindretal stille op til vigtige poster i landet. --

- Danilo Krstanovic/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Den bosniske borger Dervo Sejdic, der er etnisk roma, har fået Menneskerettighedsdomstolens ord for, at det er forkert, at kun serbere, kroater og muslimer må stille op til landets præsidentpost

Dervo Sejdic har tjent sit land som politimand. Alligevel har den bosniske statsborger ikke ret til at stille op til præsidentposten af den ene grund, at han er etnisk roma. Denne udelukkelse gælder også jøder.

Bosniens forfatning, som blev udformet for at gøre en ende på de værste kampe i Europa siden Anden Verdenskrig, tillader alene muslimer, serbere og kroater at stille op til det højeste embede i landet. Disse tre eksjugoslaviske grupper bekæmpede hinanden i krigen fra 1992 til 1995.

Det er dette forhold, som Sejdic har klaget til Den Europæiske Menneskeretttighedsdomstol i Strasbourg over, og han har nu vundet.

– Domfældelsen er af afgørende betydning for udviklingen af Bosniens demokrati. Den er det første tilfælde af et borgerinitiativ, der vil tvinge myndighederne til at reagere, siger universitetsprofessor Enver Kazaz i Sarajevo.

Annonce
Hvis og når forfatningsændringen bliver indført i landet, vil det ifølge eksperter udstrække fulde borgerrettigheder til hen ved en halv million bosniere, der benævnes "andre". Borgere, der i vidt omfang har undladt at stemme på nationalistiske serbiske, muslimske og kroatiske ledere i landet, der bebos af knap fire millioner mennesker.

I sin domfældelse, der var udløst af en klage fremsat af Sejdic og Jakob Finci, tidligere leder af det jødiske samfund i Bosnien, afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at forfatningen var diskriminerende og fremover skal lade mindretal stille op til vigtige poster i landet.

– Med denne retssag startede jeg en lavine, der har til hensigt at rette op på uligheden mellem borgerne i Bosnien, siger Sejdic og tilføjer, at han aldrig nogensinde selv vil stille op til præsidentposten.

Mens Sejdic siger, at hans begæring ikke havde rod i personlige ambitioner, men var en principsag, anlagde Finci sagen, fordi hans ønske om at stille op i præsidentvalgkampen var blevet afvist, fordi han er jøde. Han beklæder i øjeblikket posten som Bosniens ambassadør i Schweiz.

– Der er tale om en meget konkret, alvorlig og direkte diskrimination baseret på etnisk baggrund og altså race, siger Dimitris Kourkoulas, leder af EU-Kommissionens delegation i Bosnien.

Domstolen kan ikke beordre et land til at implementere dens beslutninger. Men gør et land det ikke, kan det få alvorlige konsekvenser for dets europæiske fremtid. Europarådet kan for eksempel smide Bosnien ud.

Nogle vestlige diplomater har advaret om, at EU også kan tænkes at ophæve den Stabiliserings- og Samarbejdsaftale, der er unionens første formelle pagt med Bosnien, og som skulle føre til landets mulige EU-medlemskab.

– Ved at krænke menneskerettighederne undlader landet også at opfylde sine forpligtelser over for EU, siger Kourkoulas til Reuters og tilføjer, at EU har en bred vifte af instrumenter at tage i brug i tilfælde af, at landet ikke retter sig efter dommen.

– Ophævning af Stabiliserings- og Samarbejdsaftalen er sidste udvej. Det er det mest ekstreme værktøj, vi har, siger Kourkoulas, der regner med, at myndighederne vil ændre forfatningen og valgloven før valget i oktober.

Bosniens politiske partier erkender behovet for at afstemme forfatningen med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men er uenige om, hvordan det skal gøres. Der er dem, der siger, at vigtige ændringer ikke bør hastes igennem i et valgår.

– Spørgsmålet er af teknisk art, vi har bare brug for politisk vilje, siger Sejdic.

– En implementering af dommen vil forandre Bosniens image og fremskynde landets demokratiseringsproces og dets integration i Europa. /Reuters/

Oversat af Sara Høyrup
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​