Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Børn er jo en gave fra Gud til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn er jo en gave fra Gud

Etiopierne får i dag med et gennemsnit på 5,2 børn pr. kvinde færre børn end tidligere, men befolkningstilvæksten er stadig højere end tidligere. --

- Sofia Wraber.

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Etiopien har netop været vært for en afrikansk konference om seksualitet og reproduktiv sundhed, heriblandt prævention. Regeringen er ambitiøs og vil gerne have nedbragt den eksplosive befolkningstilvækst, der truer landets bæredygtighed, men der er stadig lang vej til konkrete resultater i landområderne

I et land, hvor landjorden er så udpint, at der ikke kan produceres mad nok til at brødføde befolkningen, har man ikke brug for flere munde at mætte. Men Etiopiens befolkning vokser ufortrødent i takt med, at den gennemsnitlige levealder bliver højere, og børnedødeligheden falder, så landet i dag har en af Afrikas højeste befolkningstilvækster og den mest underernærede befolkning. Hvis intet ændrer sig, vil den knap 80 millioner store befolkning være fordoblet om 25 år.

Den etiopiske regering er fuldt ud klar over problematikken og lagde i forrige uge land til en panafrikansk konference om seksualitet i Afrika, hvor præsident Girma Wolde-Giorgis og sundhedsminister Tedros Adhanom Ghebreyesus holdt taler ved åbningen. Anita Dethlefsen, der er leder af den internationale afdeling for Sex og Samfund i Danmark, deltog i konferencen og mener, at den etiopiske regering sendte et vigtigt signal med sin tilstedeværelse.

– Det er ret unikt i en afrikansk sammenhæng, at præsidenten og sundhedsministeren med deres tilstedeværelse bakker op om en sådan konference. Især sundhedsministeren er meget progressiv inden for spørgsmålet om befolkningstilvækst og prævention, siger hun.

Den etiopiske regering støtter Sex og Samfunds søsterorganisation i Etiopien og forstår, at det er vigtigt at give folk muligheden for det oplyste valg, fremhæver Anita Dethlefsen.

Annonce
Løftede pegefingre og strenge formaninger er nemlig ikke vejen frem inden for befolkningspolitik, mener hun, og det synspunkt bakkes op af Stig Jensen, der er leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.

– Historien om, at de bare skal få færre børn, er blevet fortalt før uden den store effekt. Familierne bør selv vælge ud fra en forståelse for det store billede, siger han og tilføjer, at man derfor i højere grad bør gå i dialog med den enkelte familie og spørge til deres konkrete overvejelser og problemer i forbindelse med familieplanlægning, siger Stig Jensen.

I provinsbyen Hamusit i det nordlige Etiopiens Amhara-region sidder en håndfuld mennesker og venter på betontrappestenen til et muret hus. Den gule maling skaller af ydermurene på byens sundhedsklinik, hvor farverige plakater med pædagogiske tegninger viser tegn på øjensygdomme. I et af husets tre rum har lederen af klinikken, Zewdu Birchie, sin konsultation. Han er som klinisk sygeplejerske den højest uddannede blandt personalet og fortæller stolt om regeringens familieplanlægningsprogram.

– Vi arbejder mest med mødrene og tilbyder forskellige former for prævention. Injektioner, der beskytter i tre måneder, er det mest populære, fortæller han.

Klinikken fører ikke statistik over, hvor mange familier der benytter sig af tilbuddet om prævention. Efter nogle minutters overvejelser vurderer Zewdu Birchie dog, at cirka 60 kvinder hver måned kommer til klinikken for at få hjælp til prævention. Byen Hamusit har mindst 5000 indbyggere, så noget tyder på, at velvilligheden ikke er den største i lokalsamfundet.

Ifølge FN's årlige rapport om verdens befolkning er den etiopiske præventionsrate kun på 15 procent, mens den etiopiske regerings mål for 2015 er, at 44 procent af alle gifte kvinder benytter sig af prævention. Eyasu Mekonnen Jembere er landerepræsentant for Folkekirkens Nødhjælp i Etiopien. Han mener, at mændene udgør den største forhindring i forhold til brugen af prævention.

– Kvinderne ønsker at bruge prævention, men der er flere forhindringer. For det første kan man i nogle områder dårligt benytte sig af p-piller, fordi de er for skrappe for maven på grund af underernæringen. Desuden er piller synlige for ægtemanden, som ofte er modstander af prævention, siger han.

Netop derfor vælger mange injektionerne som præventionsform, men det er ofte ikke løsning nok. Susanne Kirk Christensen er landechef for Red Barnet i Etiopien. Hun fortæller, at omkring en tredjedel af de etiopiske kvinder ikke selv kan bestemme, om de vil tage på en sundhedsklinik, når de er syge.

– Det siger noget om kvindernes manglende ret til selvbestemmelse, for man kan så kun forestille sig, hvordan situationen ser ud, når det drejer sig om prævention. Mange steder i landet mangler der adgang til prævention, men problemet handler i høj grad også om forholdet mellem mand og kvinde, siger hun.

Det traditionelle patriarkalske samfund opretholdes i høj grad af den etiopisk-ortodokse oldkirke, fortæller Susanne Kirk Christensen. På den måde spiller kirken indirekte en stor rolle i spørgsmålet om befolkningstilvæksten, og det er derfor nødvendigt at gå i dialog med både kirkelederne og mændene.

Generelt er indstillingen til børn under indflydelse af den stærke ortodokse tro i landet, hvor mange betragter livets gang som Guds vilje.

Som Susanne Kirk Christensen udtrykker det:

– Helt grundlæggende betragter man børn som en gave fra Gud.

dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk

Rejsen til Etiopien blev finansieret af Folkekirkens Nødhjælp
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Børn er jo en gave fra Gud

morlin, publiceret d.07/03 11:43 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Børn er jo en gave fra Gud
...på høje tid at ændre asylreglerne, så flygtninge fra overbefolkede lande skal afvises.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock