– Historien om, at de bare skal få færre børn, er blevet fortalt før uden den store effekt. Familierne bør selv vælge ud fra en forståelse for det store billede, siger han og tilføjer, at man derfor i højere grad bør gå i dialog med den enkelte familie og spørge til deres konkrete overvejelser og problemer i forbindelse med familieplanlægning, siger Stig Jensen.

I provinsbyen Hamusit i det nordlige Etiopiens Amhara-region sidder en håndfuld mennesker og venter på betontrappestenen til et muret hus. Den gule maling skaller af ydermurene på byens sundhedsklinik, hvor farverige plakater med pædagogiske tegninger viser tegn på øjensygdomme. I et af husets tre rum har lederen af klinikken, Zewdu Birchie, sin konsultation. Han er som klinisk sygeplejerske den højest uddannede blandt personalet og fortæller stolt om regeringens familieplanlægningsprogram.

– Vi arbejder mest med mødrene og tilbyder forskellige former for prævention. Injektioner, der beskytter i tre måneder, er det mest populære, fortæller han.

Klinikken fører ikke statistik over, hvor mange familier der benytter sig af tilbuddet om prævention. Efter nogle minutters overvejelser vurderer Zewdu Birchie dog, at cirka 60 kvinder hver måned kommer til klinikken for at få hjælp til prævention. Byen Hamusit har mindst 5000 indbyggere, så noget tyder på, at velvilligheden ikke er den største i lokalsamfundet.

Ifølge FN's årlige rapport om verdens befolkning er den etiopiske præventionsrate kun på 15 procent, mens den etiopiske regerings mål for 2015 er, at 44 procent af alle gifte kvinder benytter sig af prævention. Eyasu Mekonnen Jembere er landerepræsentant for Folkekirkens Nødhjælp i Etiopien. Han mener, at mændene udgør den største forhindring i forhold til brugen af prævention.

– Kvinderne ønsker at bruge prævention, men der er flere forhindringer. For det første kan man i nogle områder dårligt benytte sig af p-piller, fordi de er for skrappe for maven på grund af underernæringen. Desuden er piller synlige for ægtemanden, som ofte er modstander af prævention, siger han.

Netop derfor vælger mange injektionerne som præventionsform, men det er ofte ikke løsning nok. Susanne Kirk Christensen er landechef for Red Barnet i Etiopien. Hun fortæller, at omkring en tredjedel af de etiopiske kvinder ikke selv kan bestemme, om de vil tage på en sundhedsklinik, når de er syge.

– Det siger noget om kvindernes manglende ret til selvbestemmelse, for man kan så kun forestille sig, hvordan situationen ser ud, når det drejer sig om prævention. Mange steder i landet mangler der adgang til prævention, men problemet handler i høj grad også om forholdet mellem mand og kvinde, siger hun.

Det traditionelle patriarkalske samfund opretholdes i høj grad af den etiopisk-ortodokse oldkirke, fortæller Susanne Kirk Christensen. På den måde spiller kirken indirekte en stor rolle i spørgsmålet om befolkningstilvæksten, og det er derfor nødvendigt at gå i dialog med både kirkelederne og mændene.

Generelt er indstillingen til børn under indflydelse af den stærke ortodokse tro i landet, hvor mange betragter livets gang som Guds vilje.

Som Susanne Kirk Christensen udtrykker det:

– Helt grundlæggende betragter man børn som en gave fra Gud.

dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk

Rejsen til Etiopien blev finansieret af Folkekirkens Nødhjælp