Biskoppers personlige valg er definitive

– Det må have været en meget, meget svær beslutning for hende at træffe, men jeg kan godt forstå den. Hun stod for alt det korrekte og det rigtige og var den, der skulle kunne få kirken den rigtige vej. Så hun har nok følt, at hendes handlinger ikke har været forenelige med hendes forventninger til sig selv, siger Niels Jørgen Cappelørn.

Andre protestantiske kirkelige ledere har i lignende situationer valgt samme løsning som Margot Kässmann. For nylig fratrådte den svenske biskop i Växjö Stift sin stilling efter at have været i håndgemæng med en ansat.

– Jeg ser ingen anden udvej end at opsige min stilling, skrev biskop Sven Thidevall for et par uger siden i en pressemeddelelse. En melding, der ligner den, Margot Kässmann i forgårs kom med til avisen Bild-Zeitung.

– Jeg tager hermed konsekvensen af min promillekørsel, og jeg er parat til at tage min straf, sagde Margot Kässmann.

Hverken Niels Jørgen Cappelørn eller Peter Fischer-Møller mener, at det er nødvendigt med særlige regler for præster og biskopper.

– Alle, som har et ledelsesansvar og er i statens tjeneste, står til regnskab for borgerne i samfundet. Der er ikke et særligt moralsk kodeks for dem, der er kirkeligt ansat. Hvis vi begynder at lave et særligt kirkeligt moralsk kodeks, så kunne vi risikere at få forskudt fokus fra det, der er folkekirkens og kristendommens kerne, nemlig at forkynde evangeliet, siger Peter Fischer-Møller.

Han mener, at det at forkludre livet for sig selv og andre er et grundvilkår i livet. Komplicerer man livet for sig selv eller andre, har det personlige konsekvenser.

– Vi er alle sammen under tilgivelsen, men det fratager os ikke ansvaret for personligt at tage konsekvensen af de fejltrin, vi begår.

skovhoej@kristeligt-dagblad.dk