Mini, maxi, midikonfirmander. Folkekirkes tilbud til de yngste årgange anerkendes og udvides
Der er frit valg på mange hylder, hvis børn og unge gerne vil lære noget mere om den kristne tro.
Så var det en succes at gå til minikonfirmand sammen med klassekammeraterne, og vil man gerne vide mere, så er der sikkert også en spejdertrop, en FDF-klasse, en KFUM og KFUK-klub eller Indre Mission i sognet.
Der er tale om en over 100 år gammel, dansk tradition, og en undersøgelse giver nu for første gang en oversigt over aktiviteternes udbredelse i folkekirken og slår fast, at traditionen stadig lever. Det gør den på trods af den voldsomt skærpede konkurrence om danske børns fritid, som har fået de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer til i stor stil at tabe medlemmer.
I rapporten "Minikonfirmand- og konfirmandundervisning i folkekirken 2008-09" hedder det i indledningen:
"En svindende fortrolighed med den kristne tro har i de senere år intensiveret folkekirkens fokus på dåbsoplæring."
Lektor Leise Christensen er medforfatter til undersøgelsen. Hun har tidligere arbejdet som sognepræst, men er i dag ansat på Teologisk Pædagogisk Center.
– Vi har i undersøgelsen koncentreret os om minikonfirmanderne og andre tilbud til børn og unge fra kirken. Men vi har også undersøgt det private, kirkelige børne- og ungdomsarbejdes udbredelse i landets sogne, fordi det udgør en væsentlig bastion for den kristne dåbsoplæring her i landet. Engang havde den lokale kirke stort set kun ansvaret for selve konfirmandundervisningen, mens skolen underviste de yngste i kristendom, suppleret af de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer. I 1975 var det slut med skolens forkyndende undervisning.
– Derfor har de private altid båret en stor del af byrden i forhold til dåbsoplæring og fik først støtte, da minikonfirmandordningen kom til og blev gjort officiel i 1994. De er stadig aktive medspillere i forhold til folkekirken med hensyn til dåbsoplæringen. Man skal tænke på, at minikonfirmanderne er utrolig væsentlige for folkekirken, men de går der måske kun 10 gange, hvorimod børnenes engagement i FDF og KFUM og KFUK kan strække sig over 10 år. Derfor er det korrekt at sige, at de private organisationer og den officielle folkekirke supplerer hinanden, de konkurrerer ikke, siger Leise Christensen.
Med undersøgelsen er det første gang, at de kirkelige børne- og ungdomsorganisationers tilstedeværelse i sognene bliver kortlagt. Undersøgelsen viser, at organisationerne er jævnt fordelt i alle stifter, men at de også har bestemte høj-borge rundt om i landet. Den største koncentration af det traditionelle, private børne- og ungdomsarbejde findes i det område, som stifterne Aalborg og Viborg dækker. Men en meget stor del af spejderarbejdet finder også sted på Lolland-Falster.
vincents@kristeligt-dagblad.dk