Fortættet fortælling om død og lyst

I 2007 udkom Marina Cecilie Ronés meget anmelderroste roman "N.I.M.B.Y. – not in my backyard" om det jordskred, der sker i tilværelsen, når ens ægtefælle dør. I går udkom så den selvstændige efterfølger, "Det skete", som har fået en mere blandet modtagelse af avisernes anmeldere.

Blandt de meget begejstrede er Leonora Christina Skov fra Weekendavisen. Hun skriver blandt andet: "Som altid skriver Marina Cecilie Roné med en fortættet alvor og en imponerende præcision. Selvom jeg efterhånden har læst utallige romaner om traumatiserede kvinder i afsidesliggende sommerhuse, har jeg faktisk aldrig læst en roman, der minder om denne. Sprogligt er Marina Cecilie Roné i en klasse for sig, og den illegitime affære (hovedpersonen, Helene, har som kun 12-årig et erotisk forhold til en voksen mand, red.) er fremskrevet med en forfriskende, uforfærdet elegance.

Desuden lykkes det i beundringsværdig grad forfatterinden at få rystet "det muligt selvoplevede" af teksten. I "N.I.M.B.Y." gjorde det en forskel for læseoplevelsen, at man vidste, at der lå selvoplevede erfaringer bag, men her træder forfatterindens eget mulige liv helt i baggrunden. Jeg skal ikke kunne sige, om der er en tredje roman på vej om Helene og mændene i hendes liv, men jeg håber det. Håber jeg forgæves, læser jeg gerne "Det skete" igen."

Mai Misfeldt fra Berlingske Tidende giver romanen fire stjerner og skriver: "At møde kærligheden indebærer også at forære den udkårne en fortælling: Hvem er jeg, hvordan har mit liv været før dig? Man fortæller hinanden, men man fortæller ikke bare alt, som det var. Der er også ting, man udelader eller glemmer. Man skaber en fortælling til netop dette menneske. Med et andet menneske havde historien set lidt anderledes ud. I sin nye roman, "Det skete", skriver Marina Cecilie Roné meget smukt om dette særlige bånd af fortællinger, der opstår mellem to mennesker, og hvad der sker, når dette bånd brydes, i og med at den ene part dør."

Erik Skyum-Nielsen fra Information roser også romanen og hæfter sig især ved det gådefulde og forbudte:"Har man mon læst det før? Jovist, det er en gammel historie, der altid føles ny for den, som oplever og gennemlever den. At være helt alene med og overladt til sig selv, nede i en lomme i tiden, en art evighedssprække, at samle sig sammen og samle sig selv op for omsider at vandre videre – det er almenmenneskeligt. Dog, midt i al genkendelsen bør man ikke glemme, at Marina Cecilie Roné faktisk har en farlig historie at fortælle om en gammelklog, tidligt nysgerrig pige, som drages ind mod de voksnes hemmelige liv med hinanden, som selv vil have andel i det gådefulde og derfor aktivt opsøger det forbudte. Dette var et bærende motiv i forfatterens debut, novellesamlingen "Ud af et skød" (1990), men lægges her ud som et intimt hovedspor i en roman."

May Schack fra Politiken uddeler tre stjerner og kalder blandt andet "Det skete" en roman, man har svært ved at få orden på i sit hoved: "Romanen fortælles med mange spring frem og tilbage i tid. Roné dyrker showing frem for telling, og man må selv af de mange situationsberetninger stykke historien sammen og ikke mindst holdningen. Er det en historie om lykkelige Lolita, om at bryde et af vores sidste tabuer, Roné har villet fortælle? Og er det i så fald en sand historie eller rent ud en ubehagelig idyllisering? F. siger til Helene, da hun møder ham igen efter årtier: "Helene, man kan købe skyld for en skilling alle vegne når som helst. Det interessante er, at selvom vi var blevet opdaget, så var livet gået videre alligevel. Livet går altid videre". Sket er sket, de var begge to lige gode om det, og de døde ikke af det, måske tværtimod. Kaninsymbolet tyder på, at det er det, vi skal uddrage af historien. Der er andre dyrebilleder i romanens konstruktion. En fugl i et bur, der ikke vil flyve, da den får friheden, men falder til jorden som en sten. Fanøs gamle fuglekøjer – dvs. fælder, fuglene ikke kan komme ud af, fordi de ikke ved, hvordan man vender om og flyver ud."

Kristeligt Dagblads egen anmelder, Liselotte Wiemer, er mindre begejstret for Marina Cecilie Ronés roman:

"Konceptet er set før. Kvinde i krise. Ensomt sommerhus. Møde sig selv og sit liv. Men det er næppe set så bevidst perspektivforladt som i denne roman. Her er vandreture langs stranden og lange tilbageblik på barndommen uden egentligt fokus eller engagement. Helene er bare endnu en vildand. Fanget i fortiden. Langt hen ad vejen hensætter "Det skete" derfor læseren i en form for fortabt frustration. Hvem er overhovedet denne Helene, som vi bilder os ind, vi har mødt før? En usammenhængende og stillestående kvinde midt i fyrrerne, en korttidselskerinde til Mads, den fordrukne kirurg, hun møder på Fanø. Og mor til tre drenge, som hun tænker forbavsende lidt på."

washuus@kristeligt-dagblad.dk