Til debat i parlamentet

Til gengæld har nutiden holdt sit indtog i form af fladskærme og kameraer, der kan filme det til enhver tid talende medlem af forsamlingen både i Underhuset (House of Commons) og Overhuset (House of Lords).

Og her er det nærliggende at drage paralleller til det danske folketing. Kunne man forestille sig, at Folketingets formand, Thor Pedersen (V), under en debat ser sig nødsaget til pludselig at bryde ind ved at banke formandshammeren hårdt i bordet og med kraftig stemmeføring udbryde: "Ro i salen, ro i salen!", fordi medlemmerne er blevet for højrøstede og råber bifalds- og mishagsytringer på tværs af salen uden hensyn til, hvem der har ordet? Næppe.

Kunne man forestille sig, at man i forhallen til Folketinget kunne købe en stribe souvenirs som postkort, brevpapir, drikkeglas, poser og tasker – eller en flaske whisky med Folketingets logo? Næppe sidstnævnte i hvert fald.

Men besøger man det britiske parlament er ovennævnte scenerier mulige, bortset fra, naturligvis, at Thor Pedersen er skiftet ud med Underhusets formand, der benævnes Speaker.

Det skal siges, at debatten – både i Underhuset og i Overhuset – kan være gabende kedsommelig. Sidstnævnte oplevede fruen og jeg en af de sidste dage i januar, da vi besøgte Underhuset, der på det tidspunkt havde debat om Holocaust Memorial Day.

Der var højst en femtedel af de ærede medlemmer til stede, og det var som at se en kedelig 0-0 fodboldkamp: Ingen ville risikere, at modstanderen scorede, så det var mestendels trilleri midt på banen i form af oppositionens venlige uddybende spørgsmål på regeringens rutinemæssige fremlægning af, hvad man havde taget af initiativer på området.

Bedre blev det desværre ikke i Overhuset. Også her var de tomme sæder i klart overtal under en skattedebat, men så blev det pludselig morsomt. Produceren, der styrer de interne tv-kameraer, kedede sig tilsyneladende. I hvert fald zoomede han ind på et kvindeligt medlem, der tog sig en lur på en af de bageste rækker. Hun var et ganske godt udtryk for stemningen den dag.

Heldigvis kan man også opleve det britiske demokrati i den temperamentsfulde udgave. Under en anden debat i Underhuset om regeringens støtte til de britiske banker beklagede et skotsk medlem sig over, at de skotske banker havde fået dårligere økonomiske betingelser end de engelske. Så kom der gang i mishagsytringerne, og formanden måtte bruge sin hammer og bede om ro i salen.

Meget underholdende, og under alle omstændigheder bør man unde sig selv en tur i parlamentet. Den oplevelse er lige så britisk som fish og chips!

nielsen@kristeligt-dagblad.dk