52 sorgpiloter til at bearbejde 380.000 børns sorg?
Så mange børn lever adskilt fra deres forældre.
Der bliver da vist brug for prioritering?
Norske Sverre Kvilhaug har skrevet bogen Adskillelse barn og foreldre, hvor han påviser, at adskillelse ved anbringelse er endnu mere traumatisk for et barn end forældres død.
Desværre hjælper ingen børnene.
Citat fra anmeldelse af bogen: "INTERNASJONAL FORSKNING VISER AT ATSKILLELSE BARN OG FORELDRE KAN GI LANGSIKTIGE PSYKISKE SKADEVIRKNINGER
Jeg (Marianne HS) vil tilføye at Kvilhaug også viser til studier av fysiske skadevirkninger av adskillelse, gjennom at kroppens økede belastninger gjennom stress fører til forhøyet forekomst av en rekke sykdommer og mere alvorlig forløp."
(Min tilføjelse. Marianne Haslev Skånland er professor i sprogvidenskab og beskæftiger sig med videnskabskritik.)
Hvor mange børn kan en sorgpilot tage sig af? 10 - 50???
I så fald er der akut behov for 3oo-1500 alene til 15.000 anbragte børn.
Hvad med børnenes pårørende, der også traumatiseres alvorligt, måske endnu værre ved hjælpeløst at se deres børn misrøgtes? Skal de slet ingen hjælp have?
Det er fint at hjælpe børn i sorg, men hvad med at forebygge ved en fornuftig familiepolitik?
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Professionelle voksne skal hjælpe børn i sorg til din ven.
Professionelle voksne skal hjælpe børn i sorg
Børns sorg kan håndteres bedre, hvis voksne uddannes i at hjælpe, lyder det fra flere sider.
- stock.xchng
Børn i sorg kræver en særlig indsats. Især professionelle voksne omkring børnene kan gøre en kæmpe forskel, mener eksperter i børnesorg
På tirsdag sætter 18 voksne mennesker sig på skolebænken for at efteruddanne sig som sorgpiloter – eksperter i at møde og rumme børn i sorg. 52 pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere har taget uddannelsen som Sorgpilot siden 2006, og den private uddannelse er blot et af mange initiativer, der i disse år sætter fokus på børn i sorg.
– Ikke mindst lærere og pædagoger har fået meget mere fokus på deres rolle. Og sorgpiloterne er endnu et skridt i den rigtige retning, siger Per Bøge, chef for Projekt OmSorg i Kræftens Bekæmpelse. Han peger også på, at andelen af skoler med en handleplan for håndtering af dødsfald er steget fra 4 procent til 96 procent de seneste 10 år.
Et barn i sorg kan reagere med alt fra råb og gråd til overdreven artighed. Det kan miste lysten til at lege og spise, få mareridt og lide af hovedpine, mavepine og svimmelhed. Men ofte viger professionelle tilbage fra at hjælpe, fordi de er bange for at blande sig. Leder af sorgpilotuddannelsen, Ilona Bechsgaard, har arbejdet med emnet siden 1994:
– Jeg har lavet uddannelsen, fordi jeg mener, at børn skal have hjælpen dér, hvor de er i hverdagen. De professionelle voksne, som ofte tilbringer flere timer sammen med børnene om dagen end deres forældre, skal klædes på til opgaven, siger hun.
Annonce
Hvert år mister flere end 4000 børn og unge en far eller en mor, 42.000 børn oplever, at en forælder bliver akut indlagt, og 380.000 børn lever adskilt fra deres forældre på grund af for eksempel skilsmisse. Men det er ikke kun ved dødsfald, at det er nødvendigt at holde øje med børns sorg.
– Det er vigtigt at lære af børnenes små tab: Børn bliver også kede af det, når hunden dør, når far og mor bliver skilt, eller hvis de skal flytte, siger Per Bøge.
Dorthe Korshøj er faglig leder af sorgarbejdet i Børns Vilkår. Også hun mener, der er sket meget på området.
– Der er dog stadig både berøringsangst og manglende viden blandt fagfolk om de alvorlige konsekvenser for børn, hvis vi ikke sætter ind i krisesituationer. Vi skal ikke altid have hele behandlerapparatet i gang, når det sker, men styrke det professionelle netværk omkring børnene, siger hun.
Kan man ikke ælte for meget rundt i børns sorg? Nej, siger Per Bøge:
– Men der er en grund til, at vi er født med to ører og en mund. Når vi skal hjælpe børn i sorg, skal vi høre, hvad de siger, ikke blive bange for tårer og turde fastholde dem, når de er kede af det. Det kræver uddannelse, men først og fremmest dannelse, siger han.
– Ikke mindst lærere og pædagoger har fået meget mere fokus på deres rolle. Og sorgpiloterne er endnu et skridt i den rigtige retning, siger Per Bøge, chef for Projekt OmSorg i Kræftens Bekæmpelse. Han peger også på, at andelen af skoler med en handleplan for håndtering af dødsfald er steget fra 4 procent til 96 procent de seneste 10 år.
Et barn i sorg kan reagere med alt fra råb og gråd til overdreven artighed. Det kan miste lysten til at lege og spise, få mareridt og lide af hovedpine, mavepine og svimmelhed. Men ofte viger professionelle tilbage fra at hjælpe, fordi de er bange for at blande sig. Leder af sorgpilotuddannelsen, Ilona Bechsgaard, har arbejdet med emnet siden 1994:
– Jeg har lavet uddannelsen, fordi jeg mener, at børn skal have hjælpen dér, hvor de er i hverdagen. De professionelle voksne, som ofte tilbringer flere timer sammen med børnene om dagen end deres forældre, skal klædes på til opgaven, siger hun.
– Det er vigtigt at lære af børnenes små tab: Børn bliver også kede af det, når hunden dør, når far og mor bliver skilt, eller hvis de skal flytte, siger Per Bøge.
Dorthe Korshøj er faglig leder af sorgarbejdet i Børns Vilkår. Også hun mener, der er sket meget på området.
– Der er dog stadig både berøringsangst og manglende viden blandt fagfolk om de alvorlige konsekvenser for børn, hvis vi ikke sætter ind i krisesituationer. Vi skal ikke altid have hele behandlerapparatet i gang, når det sker, men styrke det professionelle netværk omkring børnene, siger hun.
Kan man ikke ælte for meget rundt i børns sorg? Nej, siger Per Bøge:
– Men der er en grund til, at vi er født med to ører og en mund. Når vi skal hjælpe børn i sorg, skal vi høre, hvad de siger, ikke blive bange for tårer og turde fastholde dem, når de er kede af det. Det kræver uddannelse, men først og fremmest dannelse, siger han.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Professionelle voksne skal hjælpe børn i sorg
else sommer, publiceret d.28/02 02:06 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Professionelle voksne skal hjælpe børn i sorg
Re: Professionelle voksne og os andreskal hjælpe børn i sorg
niels anton daam, publiceret d.28/02 16:21 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Professionelle voksne skal hjælpe børn i sorg
Børn har ikke altid sorgen synlig, de er gode til at skjule den, og den sætter sig senere til alvorlige spor.
Der et en opgave for alle os mennesker, at give os tid til at tale med børn og voksne på deres betingelser.
Det kan såmænd bare være at drikke en sodavand sammen eller en kop kaffe, og så snakke løst og fast om det hele.
For en del år siden kom en mand hen til mig på et stævne og sagde, Tak, fordi du hjalp mig, du var den eneste der ville snakke med mig om min far, der pludseligt var død....
jeg havde såmænd ikke gjort andet, end da jeg mødte den unge mand på gaden, at invitere ham op på en kop kaffe. Vi snakkede et par timer om alt muligt, og for mig helt naturligt også om hans far, som jeg også kendte.
Det var rystende, at der ikke var andre, der ville snakke om det,,,men det er jo desværre en situation, som man alt for tit hører om.
Vi mennesker skal ikke være generte for at tale med hinanden, også om vores sorg og problemerne, og måske kan problemerne derved endda løses inden de udvikler sig til søgelige situationer.
Niels Anton Dam, pnsionist.
Kontaktperson for Kristendemokraterne i Vordingborg kommune.
Der et en opgave for alle os mennesker, at give os tid til at tale med børn og voksne på deres betingelser.
Det kan såmænd bare være at drikke en sodavand sammen eller en kop kaffe, og så snakke løst og fast om det hele.
For en del år siden kom en mand hen til mig på et stævne og sagde, Tak, fordi du hjalp mig, du var den eneste der ville snakke med mig om min far, der pludseligt var død....
jeg havde såmænd ikke gjort andet, end da jeg mødte den unge mand på gaden, at invitere ham op på en kop kaffe. Vi snakkede et par timer om alt muligt, og for mig helt naturligt også om hans far, som jeg også kendte.
Det var rystende, at der ikke var andre, der ville snakke om det,,,men det er jo desværre en situation, som man alt for tit hører om.
Vi mennesker skal ikke være generte for at tale med hinanden, også om vores sorg og problemerne, og måske kan problemerne derved endda løses inden de udvikler sig til søgelige situationer.
Niels Anton Dam, pnsionist.
Kontaktperson for Kristendemokraterne i Vordingborg kommune.
flexblock
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
