Karikatur-undskyldning er en glidebane

Politiken har indgået forlig med advokat Faisal Yamani, som har kritiseret 11 aviser for i 2008 at have optrykt Morgenavisen Jyllands-Postens tegning fra 2005 af Muhammed med bomben i turbanen. Kristeligt Dagblad er også en af de 11. Hvorfor gør avisen ikke det samme som Politiken?

Muhammed-sagen er på mange måder en ulykkelig sag. Den konkrete karikaturtegning har i muslimers øjne udviklet sig til et symbol på foragt for muslimer. Derfor har Kristeligt Dagblad besluttet, at vi ikke bringer den igen. Men principielt mener jeg ikke, at vi kan gå ud og give undskyldninger for, at nogen har følt sig krænket. Hvis vi gør det, er vi ude på den helt store glidebane.

Men bør man som dansk avis ikke gå i dialog med de muslimer, der føler sig krænket?

Jo. Jeg er også åben over for at gå i dialog, selvom advokat Yamani truer med at gå til domstolene. Men når det kommer til at bøje sig for et krav om en undskyldning, synes jeg, det er at gå for langt.

Du siger, at Kristeligt Dagblad ikke vil krænke nogen og derfor ikke trykker den omtalte tegning igen. Men kunne man ikke i 2008 forudse, at mange ville blive krænket af genoptrykningen af den tegning, som i 2006 vakte furore over hele verden?

Nej, jeg mener, at tegningens betydning først stod klart efter den anden Muhammed-krise i 2008. Oprindeligt havde Jyllands-Posten måske til hensigt at krænke, i hvert fald ville avisen teste, hvilken effekt det havde at trykke de 12 tegninger. Vi troede i 2008, at vi kunne trykke den pågældende tegning – ikke som provokation, men som dokumentation – i forbindelse med attentatforsøget på Kurt Wester- gaard. Optrykningen havde også et element af solidaritetserklæring. Man må ikke kunne true sig til at få ret, og når nogen forsøgte et anslag mod tegneren, ligger det dybt i medierne at forsvare retten til at ytre sig. Vi var mange, der tænkte på samme måde, selvom vi ikke havde koordineret det.

Hvilken betydning har det, at Politiken har fremsat en undskyldning? Har det skadet andre danske mediers position?

Det har i hvert fald ikke styrket den. Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, tror, at han med sin erklæring kan sætte punktum for en sag, der har udviklet sig ulykkeligt. Det tror jeg ikke på, at man kan. Der er mennesker, som vil få blod på tanden og fremsætte nye krav som følge af Politikens forlig med den saudiarabiske advokat. Derfor har Politiken blot svækket sin position som uafhængig avis.