Morten Mikkelsen |
27. februar 2010
Politiken går på kompromis med ytringsfriheden, mener både politikere, dagblade og journalister efter dagbladets omstridte forlig om Muhammed-tegningerne
Sagen om de famøse 12 Muhammed-tegninger fra Morgenavisen Jyllands-Posten tog i går en ny opsigtsvækkende drejning, som omgående har skabt en skarp opdeling og delt den danske debat-offentlighed. På den ene side står dagbladet Politiken, Det Radikale Venstre, tidligere udenrigsminister Uffe Elle-mann-Jensen (V) og imam Abdul Wahid Pedersen. På den anden side står så godt som alle andre dagblade, politiske partier og ytringsfriheds-debattører.
Dagbladet Politiken har netop indgået et forlig med en saudiarabisk advokat, Faisal Yamani, som angiveligt repræsenterer 94.923 efterkommere af muslimernes profet Muhammed. Som led i forliget undskylder Politiken over for alle krænkede muslimer, at avisen i januar 2008 genoptrykte den mest kontroversielle af tegningerne – den med bomben i turbanen – i forbindelse med dækningen af et attentatforsøg på tegneren Kurt Westergaard.
Politiken lægger selv vægt på, at avisen ikke har lovet at lade være med at trykke krænkende tegninger, men blot undskylder, at den pågældende tegning – imod avisens hensigt – har krænket muslimer. Ved at fremsætte en undskyldning har avisen opnået, at Yamani, som repræsenterer otte muslimske organisationer i otte lande, er tilfreds og ikke vil tage videre retlige skridt imod Politiken.
Sidste sommer henvendte Yamani sig nemlig til i alt 11 danske medier med krav om en undskyldning og et løfte om, at medierne ikke ville bringe tegningen igen. I modsat fald ville advokaten på vegne af de otte muslimske organisationer rejse retssager ved en britisk domstol. Ud over Politiken blev kravet og truslen rettet mod Morgenavisen Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, B.T., Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, MetroXpress, Midtjyske Medier, Der Nordschleswiger, Information og Kristeligt Dagblad.
Ifølge Ebbe Dal, administrerende direktør i Danske Dagblades Forening (DDF), er Politikens handling i direkte modstrid med, hvad foreningen har rådet aviserne til at gøre.
– I DDF's bestyrelse er holdningen, at det at gå på kompromis i en sag, som tydeligvis handler om ytringsfrihed, ikke er det rigtige. Netop for at skabe tilslutning til det modsatte synspunkt end Politikens har bestyrelsen derfor truffet beslutning om, at DDF vil stå de enkelte dagblade bi, både praktisk og økonomisk, hvis der skulle blive rejst en retssag, siger Ebbe Dal.
Dagbladenes forening bakkes op af formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, der advarer andre dagblade mod at gå samme vej som Politiken:
– Aftalen er et knæfald for modstandere af den pressefrihed, der er så vigtig for demokratiet, siger han.
Også et bredt politisk flertal ser forliget som problematisk. Dansk Folkeparti og regeringspartierne Venstre og Konservative skarp afstand, anført af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som finder Politikens handling "bekymrende". Men dertil kommer, at Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, finder den "vanvittig", og SF's Villy Søvndal erklærer, at man ikke kan forhandle om ytringsfrihed. Selv organisationen Dansk Pen, hvis formand, Anders Jerichow, er redaktør på Politiken, tager afstand fra forliget.
Det eneste parti, som i går meldte sig på Politikens side, er Radikale Venstre, hvis formand, Margrethe Vestager, mener, at modstanderne ikke har læst ordentligt på, hvad Politiken har gjort:
– Politiken har efter min opfattelse ikke indskrænket deres ytringsfrihed overhovedet. Tværtimod udviser Politiken sådan set bare menneskelig indsigt og vilje til dialog. Politiken undskylder blot, hvis nogen er blevet krænket af, at Politiken bragte tegningerne. For det var ikke Politikens hensigt at krænke muslimer. Hvad galt er der i det?, spørger Margrethe Vestager.
Det spørgsmål har flere et svar på, herunder kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og kulturminister Per Stig Møller (K). Førstnævnte hæfter sig ved, at ordet "forlig", som stammer fra den juridiske verden, tydeligt indikerer, at en part, politkens chefredaktør Tøger Seidenfaden, har gjort indrømmelser:
– Tøger gør det endnu værre end bare at sælge ud af ytringsfriheden. Han sætter hele det officielle Danmark i en utroligt farlig situation, fordi han efterlader det indtryk, at det var noget, man ikke måtte. Han laver et forlig, hvor han ensidigt gør knæfald, siger Birthe Rønn Hornbech til Ritzau, og over for Kristeligt Dagblad supplerer Per Stig Møller med et historisk eksempel:
– Da Napoleon i 1802 klagede til kongen af England over satiriske tegninger i de engelske aviser, svarede kongen, at Napoleon da godt vidste, at man i England måtte klage til domstolen og ikke til kongen, hvis man var utilfreds med noget. I 1802! Og det burde Politiken jo også have svaret.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad