Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Klimastøtte tages fra u-landsbistand til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimastøtte tages fra u-landsbistand

ARKIV--Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2009)

- Liselotte Sabroe/Scanpix

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Regeringen kritiseres for at løbe fra løfterne på klimatopmødet COP15, fordi Danmarks klimabistand til udviklingslandene modregnes i selve u-landsbistanden

Regeringen lovede i december 2009 at give flere penge til klimabistand i Den Tredje Verden. Nu viser det sig, at pengene blot skæres i u-landsbistanden.

Under klimatopmødet COP15 i København forpligtede regeringen sig til, at klimabistanden på 1,2 milliarder kroner i 2010-2012 ikke skæres i udviklingsbistanden, der i 2010 udgør 15,2 milliarder kroner. Ifølge den hensigtserklæring, der blev vedtaget på COP15, skal klimabistanden nemlig lægges oven i udviklingsbistanden.

Men af regeringens økonomiske køreplan, det såkaldte konvergensprogram, der blev præsenteret i denne uge, fremgår det, "at de danske midler til udviklingslandene finansieres inden for den samlede ramme for u-landsbistand."

Det er et klart løftebrud fra regeringen, mener Steen Gade, SF's udenrigsordfører.

Annonce
– Når Danmark som formand for COP15 nu aflyser aftalen, så er det totalt nedbrydende. Statsministeren torpederer selv de sidste rester af hans forsøg på at ligne en sejrherre, siger Steen Gade.

John Nordbo, leder af klimaprogrammet hos WWF – Verdensnaturfonden – deler kritikken.

– Dansk klimabistand bliver i varig fremtid en del af u-landbistanden. Det er et løftebrud i forhold til Copenhagen Accord (hensigtserklæringen fra COP15, red.), fordi der er givet et klokkeklart løfte om, at penge skal være "new and additional" (nye og oveni, red.). Samtidig er det en katastrofal kursændring i den danske internationale klimapolitik, fordi det signalerer, at dansk klimabistand tages 100 procent fra udviklingsbistanden. Jeg kan ikke beklage det nok, siger John Nordbo.

Ifølge Trine Pertou Mach, formand for Mellemfolkeligt Samvirke, strider det med tidligere klimaminister Connie Hedegaards (K) standpunkt under hele optakten til klimatopmødet. Connie Hedegaard opfordrede verdens rige lande til at sætte handling bag løfterne og give udviklingslandene ekstra penge til klimatilpasninger.

– Vores nye udviklingsminister, Søren Pind (V), plejer at turde stå frem. Jeg vil foreslå, at han laver en pulje, som reelt ligger ud over udviklingsbistanden. Det er vigtigt at fastholde, at de rige lande har en klimagæld, siger Trine Pertou Mach.

Karsten Lauritzen (V), næstformand for folketingets udviklingsudvalg, forklarer, at klimabistanden nødvendigvis må finansieres med udviklingsbistanden.

– Vi befinder os i en økonomisk situation, hvor der ikke er råd i Danmark til at give mere udviklingsbistand, før der er bedre styr på statens finanser. Danmark er også blandt de lande i verden, der giver højst udviklingsbistand, siger han.

Udviklingsminister Søren Pind svarer fra en tjenesterejse i Zimbabwe:

– For det første er nogle af pengene nytilførsler. For det andet er det meget vanskeligt at se forskel på udviklingsbistand og klimabistand. For det tredje må vi anerkende, at der er økonomisk krise, og regeringen har sat sin grænse med det beløb, som vi giver nu. Det er også udmærket, at oppositionen kommer med denne hér kritik, men de eneste, der hidtil har anvist, hvordan beløbet skal findes, er De Radikale – alle andre kræver bare flere penge, men siger ikke, hvor de skal komme fra.

beck@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Klimastøtte tages fra u-landsbistand

Nederby Jessen, publiceret d.28/02 15:51 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klimastøtte tages fra u-landsbistand
Regeringen lovede under klimatopødete i København i december sidste år at give flere penge til klimabistand til Den Tredje Verden, men nu viser det sig altså, at pengene blot skæres i u-landsbistanden. Tilsvarende "tyveri" fra u-landsbistanden er set før under VK-regeringen med støtte fra DF.


Under klimatopmødet forpligtede regeringen sig til, at klimabistanden på 1,2 milliarder kroner i 2010-2012 ikke tages fra udviklingsbistanden og jeg glædede mig over den beslutning. Nu viser det sig, at pengene alligevel tages fra udviklingsbistanden. Altså endnu et løftebrud. Venstre ved man jo, hvor man har.

Kristendemokraterne vender sig mod en sådan politik og ønsker samtidig, at Danmarks udviklingsbistand øges til 1% af BNP. Vi vil også arbejde at Danmark i EU snarest muligt kræver afskaffese af handelsbarrierer, eksportstøtteordninger og produktionstilskud på landbrugsområdet, så ulandene får en reel mulighed for at konkurrere.


VK-regeringen har med hjælp fra DF siden 2001 beskåret milliarder i ulandsbistanden. Det kan vi ikke være bekendt.

Trods krise hører Danmark til de velstillede lande i verden og bør i højere grad kunne hjælpe lande, hvor der ikke "bare" er tale om krise, men om katastrofe.

Når Kristendemokraterne kommer tilbage til folketinget, vil vi arbejde for, at ulandsbistanden igen kommer op på 1% og ligesom ved alle tidligere ændringsforslag til finanslove, vil vi vise, hvor pengene skal komme fra. KD har aldrig stillet udgiftskrævende forslag til finansloven uden at have anvist financieringen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock