Hospicesygeplejerskens åndelige vandring

Den personlige tro lyser ud af hendes øjne. Som så mange andre fra det folkekirkelige miljø er 60-årige Elisabeth Paludan-Müller fra Randers blevet ramt af den spirituelle bølge. En bølge, som hun rider på og inspirerer andre til at hoppe med på. Fordi den spirituelle praksis skænker hende det livsoverskud og den næstekærlige omsorg, der er så vital for arbejdet som hospicesygeplejerske.

– I det spirituelle rum henter jeg næring til mit arbejde som sygeplejerske. Jeg har fået et indre rum, hvor jeg kan tale med Gud og lægge mine problemer over til ham. Det giver mig en masse kræfter og energi til at række ud mod dem, der trænger til omsorg ved sygesengen, siger Elisabeth Paludan- Müller.

Hun er aktiv i Sct. Clemens Kirke i Randers og har blandt andet været med til fire gange årligt at sætte bibelske musicaler op, hvor 60 børn i alderen 5-16 år indtager hovedrollerne. Spiritualiteten blev vakt i 2001, hvor en familiekrise omkring faderens død resulterede i, at hun blev udstødt. Følelsesmæssigt befandt hun sig på afgrunden, men oplevede dér, at Gud favnede og greb hende. Det blev startskuddet til en vandring i troen.

– Først og fremmest oplevede jeg, hvordan fællesskabet i kirken hjalp mig. Jeg læste samtidig Bibelen over to år via et bibelmaraton og begyndte på pilgrimsvandring, fortæller Elisabeth Paludan-Müller og bemærker, hvordan der er rigtig god sammenhæng mellem arbejdet som hospicesygeplejerske og pilgrimsvandringen. Langs vandreruterne gennem landet er der nemlig placeret såkaldte herberger, der historisk set har haft en omsorgsfunktion svarende til den, der er i centrum på et hospice.

– Et herberg er et sted, hvor man hviler, får mad og pleje. Et sted, hvor der er nogen, der tager sig af en. Ligesom hospice er det vokset ud af den kristne næstekærlighedstanke, fremhæver sygeplejersken, der i dag sidder i bestyrelsen i Viborg Pilgrimscenter.

Senest har hun været med på de netop holdte inspirationsdage "Spiritualitet og kristentro" i Tommerup på Vestfyn, hvor hun sammen med godt hundrede kristne fra hele landet fik ladet de åndelige batterier op. Blandt andet en såkaldt sakral morgendans gjorde hende godt.

– I meditationen får jeg noget til hovedet, på pilgrimsvandringen noget til fødderne og i dansen noget til hofterne, smiler hun.

kirke@kristeligt-dagblad.dk