Dobbeltspil om darfur

Det var intet mindre end Darfur-konflikten, der blev erklæret for overstået, da Sudans præsident, Omar al-Bashir, i denne uge talte efter underskrivelsen af en våbenhvile og en foreløbig fredsaftale med den mest magtfulde af oprørsgrupperne i landets vestlige provins, Retfærdigheds- og Ligheds- bevægelsen, JEM. Det er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved.

For bortset fra, at der ifølge rapporter fra internationale organisationer i området, fortsat er kampe – og at andre oprørsgrupper, såsom Sudans Befrielseshær, SLA, ikke anerkender fredsaftalen – så skulle det i givet fald være første gang i de seneste syv år med alvorlig konflikt i Darfur, at en fredsaftale holdt vand i lang tid. Selvom der i dette tilfælde – på grund af nabolandet Tchads medvirken til fredsaftalen – udtrykkes større forhåbninger, vil det være aldeles naivt at sætte forventningerne for højt.

Det er således vigtigt at indtænke de motiver, som Omar al-Bashir kunne have til at ville indgå en fredsaftale netop nu. Senere på foråret skal der være valg i Sudan, og præsidenten ønsker tydeligvis at kunne præsentere en stor diplomatisk sejr midt i valgkampen. Desuden ønsker han at tage brodden af den arrestordre, som Den Internationale Straffedomstol, ICC, har udstedt imod ham for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Darfur-regionen. Bashir er den første siddende præsident, der er blevet anklaget af ICC, og det er et præcedensskabende træk, der har ført til voldsom kritik af ICC, ikke mindst fra lande, som ikke har sluttet op om domstolen.