Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen KL: Brønderslev har svigtet børnefamilie til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KL: Brønderslev har svigtet børnefamilie

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Alarmen burde have ringet i Brønderslev, da ægtepar med ni børn flyttede til kommunen. Formand for KL's børneudvalg siger, at kommunen også har et ansvar

Brønderslev Kommune bærer også et ansvar for, at mishandling og omsorgssvigt i en familie med ni børn ikke blev stoppet tidligere.

Alle alarmklokker burde have ringet, da familien sidste år flyttede til kommunen, siger Jørn Sørensen (R), formand for børneudvalget i Kommunernes Landsforening.

- Når der kommer en familie med ni børn, så bør der være en hel masse røde lamper, som blinker. Jeg er sikker på, at kommunen har fået at vide, hvilke foranstaltninger fraflytningskommunen har sat i værk. Det kan ikke lade sig gøre i Danmark at flytte fra en kommune til anden, uden at der bliver sendt den slags papirer, siger Jørn Sørensen.

Han siger desuden, at det er uforståeligt, at hverken Brønderslev eller de andre kommuner, hvor familien tidligere har boet, har reageret.

Annonce
- Når man tænker på, hvor tæt mange mennesker er på sådan en familie, så er det uforståeligt, at der ikke er nogen, der har reageret, siger Jørn Sørensen.

Borgmester i Brønderslev Lene Hansen (S) erkender, at kommunen har modtaget oplysninger om familien. Blandt andet sendte Skanderborg Kommune i juli 2009 oplysninger. En måned senere fik familien adresse i Serritslev uden for Brønderslev.

- Men det var ikke oplysninger, som gav os grundlag til at tro, at der var så massive problemer i familien. Der var ikke grundlag for, at vi kunne rykke ud med bål og brand, siger Lene Hansen.

Der gik dog ikke lang tid, før kommunen blev opmærksom på, at der var alvorlige problemer. Det skete efter en underretning fra børnenes skole, og derfor afviser Lene Hansen, at kommunen ikke har foretaget sig noget.

- Vi var i gang, siger hun.

Mandag får hun en redegørelse fra socialforvaltningen om sagen.

- Her får jeg at vide, hvordan sagen er håndteret. Hvis der er grund til at stramme op på noget, så gør vi det, siger Lene Hansen.

De ni børns forældre, en 36-årig mor og en 40-årig far - blev fredag fængslet i et lukket grundlovsforhør i Hjørring i fire uger. De blev fængslet for grov vold og trusler mod faderens 20-årige datter.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

KL: Brønderslev har svigtet børnefamilie

Singlefar til 8, publiceret d.28/02 15:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KL: Brønderslev har svigtet børnefamilie
det er fint at kd følger op på denne sag ... som kd fx var det første og eneste medie, der allerede for flere år tilbage under nuværende regime vedholdende skrev om den sociale tragedie i vort land med at stadig flere børnefamilie og enlige forældre med børn blev sat på gaden ... hvilket ellers ville have været utænkeligt.

husk blot ... når der referes videre til denne historie, at det ganske vist er faren der er inde i billedet men
en stedmor, ikke den den rigtige mor ...
det var den biologiske mor som slog alarm, da datteren flygtede hen til hende.
Del Link

Re: KL: Brønderslev har svigtet børnefamilie

vic, publiceret d.28/02 19:21 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KL: Brønderslev har svigtet børnefamilie
Det er jo bare endnu en sag om en familie som ikke fik den hjælp de havde behov for. Undskyldninger på undskyldninger vi kender dem efterhånden som en helt almindelig del af det danske samfund. Jeg har skrevet utallige indlæg om netop sådanne sager, men ingen gider høre eller gøre noget.
At man så hænger en familie ud i medierne vil aldrig få folk i nød til selv at henvende sig, hvis de skulle komme i sådan en ulykkelig situation, at de ikke magter opgaven og har alvorlig brug for hjælp!
Der er noget alvorligt galt i systemet når familier flygter fra den ene kommune til den anden, istedet for at bede om hjælp! Noget af det er de voldsomme psykiske overgreb de udsættes for. Man klæder dem helt af og vil vide alt om alt. Hvis de kunne vende sjælen gjorde de også det! Man tager intet hensyn til at det er sårbare mennesker med følelser som er havnet i en situation man selv kunne ende i. Faktisk håner man dem, når de ikke opfører sig som flertallet eller gennemsnittet og man efterlader dem ikke med nogen form for opbyggelse. Kun med endnu et nederlag og ydmygelse og trusler om det ene eller andet af en karakter ingen med bare lidt fornuft ville ønske at gennemgå.
Stakkels mennesker, stakkels børn og stakkels de som har behov for at svine familien til i medierne bare for at se sig selv i tv.
Del Link

Re: KL: Brønderslev har svigtet børnefamilie

else sommer, publiceret d.01/03 12:41 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: KL: Brønderslev har svigtet børnefamilie
Desværre kan jeg kun give de foregående "indlæggere" ret.
Det er skandaløst, uhyggeligt dyrt og i strid med menneskerettighederne, som man behandler børnefamilier i Danmark.

Hvorfor boede en 20 årig kvinde hos faderen og ikke i eget hjem?
Hvorfor fik familien ingen hjælp, kun trusler?
Hvorfor blinker alle advarselslamper, hvis en familie har mere end 2 børn?
Er det misrøgt af børn, at vandforsyningen svigter?
Hvorfor "Skidt med" de voksne?
Hvilke motiver har naboerne?
Irritation over forfalden bygning?
Irritation over ungernes rend for at tigge vand eller reel omsorg for børnene?
Vort vand frøs også et par gange i vinter. Det tog ingen sig af, skønt vi begge er alvorligt syge.
Hvilke motiver havde den 20 åriges mor til anmeldelse, og hvorfor tog hun sig ikke selv af sin voksne datter, der åbenbart var uønsket i faderens familie?
Hvordan kan alle fraskrive sig ethvert ansvar?

Pressens behandling af sådanne sager er et kapitel for sig.
Hvorfor ingen reel oplysning?
Hvorfor store overskrifter uden reel dækning i teksten.
Jeg har ingen som helst mulighed for at se ret eller vrang i den sag. Ved ikke, hvad der er fakta eller fri fantasi.
Ud af 8 børn er nogen nødvendigvis store nok til at søge hjælp. Hvad gik skolens indberetning ud på?
Hvorfor er pressen så selektiv i sin dækning af børnesager?
Tøndersagen var mægtig og solgte masser af aviser og bøger meget længe.
Hvad der siden hændte børn og voksne er ikke interessant.
Skælskørsagen, der var langt værre, er åbenbart en ikke-sag, fordi plejefaderen havde kommunens velsignelse og fik formuer for at voldtage, sulte, indespærre, håne og slå børnene.
Der er i sandhed brug for en handlekraftig minister til at beskytte børn mod deres velgørere.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock