Det er svært at skærpe reglerne yderligere, hvis de alligevel ikke bliver fulgt. Derfor er det vigtigt, når vi får redegørelsen fra Brønderslev, at vi får en dialog med KL (Kommunernes Landsforening) for at se, hvordan vi forebygger i fremtiden, siger Benedikte Kiær."

Har vi endelig fået en fornuftig socialminister, der vil hjælpe udsatte børn?
Hun har jo fuldstændig ret. Reglerne KAN ikke strammes yderligere, for i øjeblikket har samtlige landets kommuner ret til at tvangsfjerne et hvilket som helst barn på et minut og arrestere det ved politiets hjælp. Det kræver ingen undersøgelse, ingen begrundelse, intet formål. Blot at forvaltningen skriver en formandsbeslutning, der accepteres af formanden for børn- og ungeudvalget.Den giver forvaltningen hals- og håndsret over barnet i al fremtid.
Man kan også vælge ikke at gribe ind, fordi "barnet allerede er så skadet, som det kan blive"
Naturligvis kræver reglerne undersøgelse, handleplan, tilsyn, opfølgning, klagemulighed, kontakt til biologisk familie, hjælp til barnet, ordentlig anbringelse, hjælp til familien.
Det har kommunerne aldrig hørt om.

Den eneste måde, ministeren hurtigt kan komme børn til undsætning, er ved at fratage sagsbehandlerne retten til at frihedsberøve børn og lægge ansvaret over til en uvildig instans, der arbejder efter retlige regler.
Så kunne socialarbejderne få en hjælpefunktion i stedet for at optræde som anklagere, dommere og bødler. I øjeblikket arbejder de baglæns. De tager en beslutning: Frihedsberøves eller ej.Derefter opbygger de bevismateriale til at underbygge beslutningen. Hjælp bliver det kun undtagelsesvis tale om.
Det er ødelæggende for børnene, deres familier, kommunernes finanser og tillid til myndighederne.
Så jeg håber og beder til, at der endelig er en kompetent person for bordenden.

Else Sommer skriver:

"Den eneste måde, ministeren hurtigt kan komme børn til undsætning, er ved at fratage sagsbehandlerne retten til at frihedsberøve børn og lægge ansvaret over til en uvildig instans, der arbejder efter retlige regler.
Så kunne socialarbejderne få en hjælpefunktion i stedet for at optræde som anklagere, dommere og bødler. I øjeblikket arbejder de baglæns. De tager en beslutning: Frihedsberøves eller ej.Derefter opbygger de bevismateriale til at underbygge beslutningen. Hjælp bliver det kun undtagelsesvis tale om.
Det er ødelæggende for børnene, deres familier, kommunernes finanser og tillid til myndighederne."

Spændende forslag, der bør overvejes. Måske kunne du uddybe lidt mere, Else Sommer. Hvem skal være "den uvildige instans, der arbejder efter retlige regler"?

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby

Der er stor forskel på kommunernes holdning.

I nogle kommuner skal mennesker opfylde visse økonomiske krav for overhovedet at få lov at flytte til kommunen.

I andre kommeuner kan man heldigvis tage bolig, som man vil.

Men dette indebærer jo så de problemer, der kan opstå med kommunikation imellem parterne. Også fordi der er mennesker, der på et eller andet tidspunkt har haft dårlige erfaringer med f.eks. socialrådgivere,- eller man har hørt om nogle der havde dårlige erfaringer.- i mange tilfælde nok helt ,forskyldt.

Men forslaget om, at der er forskellige ansate i kommunen, der udfører forskellige jobs, er da meget positivt. Det kommer så til at ligne den sociale funkton, som bl.a. en del præster har, fordi de heller ikke må referere videre, hvad de snakker med mennesker om.

Jeg forstår godt de problemer som mennesker kan have, men - som tidligere kommunalansat -,forstår jeg ogå kommunens problemer, fordi man jo samtidigt arbejder med at reducere antallet af ansatte, for at få lønbudgettet til at hænge sammen.

Der er noget at tænke nytænkning på, for bl.a. den nye minister for området., og for kommunerne.

Niels Anton Dam
kontaktperson for Kristendemokraerne i Vordingborg kommune.

Foreningen Danmarks Børn har udarbejdet:
FORSLAG TIL KVALITET PÅ DET SOCIALE OMRÅDE.

1. KLIENTUDVALG (KU) OPRETTES.

I alle kommuner oprettes uafhængige klientudvalg med eget kontor og sekretariat. KU er fuldt ud ansvarlig for socialforvaltningens handlinger og udtalelser. KUs myndighed kan ikke uddelegeres til andre instanser eller personer.

2. KU SÆTTER SIG IND I RELEVANT FORSKNING, PRAKSIS, LOVE OG KONVENTIONER

KU har pligt til at sætte sig ind i relevant forskning om, hvordan det går borgere, som må underkaste sig samfundets hjælpeforanstaltninger.

Desuden har udvalget pligt til at kende internationale konventioner og nationale love med relation til dets ansvarsområde.

3. KU INSTRUERER KOMMUNENS SOCIALFORVALTNING MED PÅLIDELIG FORSKNING, LOVE OG KONVENTIONER SAMT PLIGT OVERFOR KOMMUNENS INDBYGGERE SOM GRUNDLAG.

Det er klientudvalgets pligt at lægge pålidelig forskning, love og konventioner til grund for sine instrukser til socialforvaltningen i enkeltsager. Klientudvalget må altid være sig bevidst, at dets og byrådets opgave ikke er at beskytte kommunens ansatte, uanset hvad disse gør eller undlader at gøre, men at sørge for at borgerne får service og tjenester, som de har krav på og ikke oplever overgreb.

4. KU FØRER PÅLIDELIG OG GRUNDIG KONTROL MED HVER FORELAGT ENKELTSAG.

Udvalget skal sætte sig grundigt ind i alle enkeltsager, herunder indkalde til individuel partshøring.

Udvalget skal føre nøje referat af borgerens egen version af sin sag og undersøge, om der findes bevis for hver enkelt af socialforvaltningens påstande. Referat skal forelægges borgeren til godkendelse eller korrektion. Der skal laves bånd- eller videooptagelse af mødet og borgeren skal have kopi af dette.

En klage har opsættende virkning.

Afgørelsen skal foreligge inden for en måned, efter sagen er forelagt.

5. KU PUBLICERER OG RÅDGIVER SOCIALMINISTEREN.

KU skal aktivt bistå personer, der har været udsat for negative handlinger fra socialforvaltningens side, med at offentliggøre sagen, såfremt personen ønsker det.

Kommunernes klientudvalg udarbejder på grundlag af de indvundne erfaringer lovforslag, som socialministeren er pligtig til at fremsætte i Folketinget.


SPECIELT FOR BØRNESAGER.


6. KU SØRGER FOR UMIDDELBAR HJEMGIVELSE AF BØRN, DER ØNSKER DET.

Det haster med at få de fejlanbragte børn hjemgivet, når de selv ønsker det. Det enkelte allerede anbragte barn skal hentes til møde i udvalget. Ligeledes skal børnenes forældre hentes. Klientudvalget skal både foranstalte samtale med barn og forældre separat og lade dem være til stede sammen. Herved skal udvalget klarlægge, om barn og forældre ønsker genforening. Udvalget skal gøre det helt klart for forældrene og især for børnene, at de ikke risikerer sanktioner ved at vælge hjemgivelse. Udvalget skal påse, at et barn, der ønsker at komme hjem, bliver beskyttet mod påvirkning, mishag, betingelser eller krav fra børneværn og plejeforældre/ institutionspersonale. Denne beskyttelse skal, hvor det overhovedet er mulig ske ved, at udvalget personligt umiddelbart bringer barnet hjem. Og ligeledes opsøger barnets tidligere opholdssted, pakker barnets ting og sørger for, at disse overleveres barnet. Eventuelle kæledyr, som barnet har på opholdsstedet, skal straks udleveres.

Mange milliarder frigives ved afvikling af den udstrakte brug af unødvendige og skadelige anbringelser af børn. Ligeledes spares store beløb til juridisk assistance og sagsbehandling.

De sparede midler skal straks bruges som hjælp til familier, der får børn hjemgivet og til efterværn.

7. KU SØGER AKTIVT I BARNETS NETVÆRK, HVIS FORÆLDRENE IKKE KAN TAGE BARNET HJEM.

Hvis et anbragt barn ønsker at komme hjem, men forældrene begge er døde, i fængsel eller så alvorligt syge, at de selv finder sig ude af stand til at have barnet boende hos sig for tiden, skal udvalget aktivt søge blandt andre af barnets slægtninge eller familiens nære venner, som barnet ønsker at bo hos, og som er villig til at tage sig af barnet, til forældrene eventuelt kan tage barnet hjem. I valget mellem flere slægtninge/venner skal udvalget vælge den/de, som i højest grad vil medvirke til, at barnet så ofte, som det selv ønsker, kan have kontakt med sine forældre og øvrige slægt.

8. KU INDFØRER PRINCIPPER FOR BEHANDLING AF NYE SAGER.

Ved siden af hjemgivelse af fejlanbragte børn er det meget vigtigt at respektere forældres og børns retssikkerhed, så ingen i fremtiden anbringes uden lovlig grund og ingen efterlades uden nødvendig hjælp.

For at aflaste familieafdelingen, så den har tid og mulighed for at hjælpe truede børn, skal KU på forhånd behandle alle sager, hvor kommunen agter at bruge tvang efter følgende principper:

9. KUN REELT SAGKYNDIG-UDTALELSER KAN BRUGES.

Der kan ikke gøres brug af psykofaglige undersøgelser og vurderinger, da disse ikke har sagligt eller videnskabeligt grundlag.

Sociale problemer løses ikke ved at psykologiseres.

Sagkyndige somatisk-medicinske kan benyttes for at klarlægge et barns medicinske behov for hjælp til hjemmet ved sygdom eller handicap hos barnet.

10. SAG OM TVANGSFJERNELSE REJSES KUN, NÅR DER ANTAGES AT FORELIGGE BEVISLIG STRAFBAR ADFÆRD FRA FORÆLDRENE OVERFOR BARNET.

Mishandling, misbrug og grov misrøgt af et barn er dækket af Straffeloven, og det er kun sådan strafbar adfærd fra forældres side, der kan begrunde et tvangsindgreb. Sag om tvangsfjernelse føres uafhængig af en eventuel straffesag, men der skal stilles analoge krav til sagens form og bevislighed.

11. KUN EFTERFORSKNING FORETAGET AF POLITIET KAN FØRE TIL SAG OM TVANGSFJERNELSE.

Enhver påstand om strafbar adfærd fra forældres side skal efterforskes af politiet. Krav om klarlægning af påstandsindhold skal være som standard i straffesager. Påstandene skal specificeres: Hvem har begået den strafbare handling, hvad består den i, hvordan, hvornår, hvor, over hvor lang tid? Dette vil svare til kravet til at rejse tiltale i en straffesag. Kun hvis der findes bevis, som tilfredsstiller politiets vurderinger af strafbarhed, som kan antages at føre til domfældelse i retten, skal der rejses sag om tvangsfjernelse.

12. SAGSBEHANDLING VED SAG OM TVANGSANBRINGELSE.

I en potentiel tvangssag skal børn, forældre og netværk indkaldes til møde på samme måde som angivet i punkt 5, og der føres nøje referat som angivet i punkt 4. Referat skal forelægges forældre og barn til godkendelse og korrektion.

13. BORTADOPTION KUN I SJÆLDENT.

Anbragte børn kan ikke tvangsadopteres undtagen i de sjældne tilfælde, hvor begge forældre er døde og øvrig slægt ikke findes.

Prognosen for adoptivbørn er bedre end for anbragte. Men dårligere end for børn, der er opvokset under vanskelige forhold hos egne forældre.

14. FAMILIEAFDELING OG ANDET PERSONALE SKAL SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE VED NØDVENDIG ANBRINGELSE.

Hvor et barn udviser så ustyrlig eller kriminel adfærd, at forældrene ikke magter at have det boende hjemme, kan det anbringes på institution mod sin vilje så længe, forældrene finder det nødvendigt. I sådanne tilfælde skal kommune og personale samarbejde med forældrene og fuldt ud medvirke til, at tættest mulig kontakt mellem barnet og dets familie opretholdes.

Forældre har ret til at kontakte barnet uhindret.

17. BARNET MÅ IKKE HINDRES I DEN KONTAKT, FORÆLDRENE TILLADER.

Anbragte børn skal frit kunne henvende sig til hvem, de og forældrene ønsker i lighed med andre børn.

Med sin uddannelse i samfundskundskab har den nye socialminister forudsætniger for at gøre en positiv forskel.
Men hun er oppe mod stærke kræfter, der værner om "velerhvervede rettigheder" til skade for de svageste.
I dette tilfælde børnene, som er retsløse og afmægtige. Ikke parter i egen sag.

TAK, Else Sommer, for denne oversigt fra Foreningen Danmarks Børn.

Jeg vil lade oplægget gå videre til Kristendemokraternes socialudvalg. Der er bestemt ting fra oplægget, der kan bruges i en fremadrettet socialpolitik.

Men kunne du ikke lige fortælle mig lidt om Foreningen Danmarks Børn. Hvem står bag? Hvad er foreningens formålsparagraf? Jeg synes ikke, jeg kan google mig til ret mange oplysninger om foreningen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby