Hvis jeg bliver gammel

At historierne – som for en stor dels vedkommende er selvoplevede, men selvfølgelig dramatiserede – vækker genklang hos publikum, er der slet ingen tvivl om. Som en siger, så "plejer der at være mange ældre mennesker i teatret, men det her slår da alt!". Og tit lyder der et "hørt!", samstemmende bifald og sågar et "tak!" til Claus Bues kværulantindslag om manglende avislæsning, og derfor manglende viden, hos andre.

Men de fem meget forskellige skuespillere formår også at arbejde med og bruge Kamilla Wargo Breklings meget personlige og karakteristiske teaterform fuldt ud. De har prøvet de fleste genrer, og især Kirsten Peuliche og Finn Nielsen er fænomenalt præcise til at ramme de hurtige klip og forskellige typer.

I denne blanding af revy, humoristiske indslag, kærlig og knivskarp satire, leg med lyde, med bevægelser og så midt i det hele bare en scene med Anne-Lise Gabold på en stol, der siger, at hun venter på besked hos lægen. Ikke andet, kun tavshed.

Den flotteste scene er en lydcollage med skuespillerne, der gennem løsrevne sætninger, sange, lyde i mørke giver os et danmarksbillede fra 1945 med hurtige lydklip af frihedsbudskabet, radiogyseren "Mordets melodi" for eksempel og Maria Stenz, der synger sit eget og her poetisk sigende dansktop-hit: "Hvor er alle drømmene, du drømte?". Det er smukt teater, det er fantasifuldt, pirrende og ekstremt flot lavet.

"Slut" er en underholdende, men også meget tankevækkende, sigende forestilling om det, vi alle sammen bliver – forhåbentlig da – og vores meget forskellige måde at tackle det på. Hvis man da overhovedet kan tackle det. Det er en væsentlig forestilling for folk i alle aldre. Især fordi den tager så kærligt-ironisk på emnet og har et skuespillerhold, der tør være selvironiske og slå på tabuerne.

Slut. Af Kamilla Wargo Brekling og de medvirkende. Instruktion: Kamilla Wargo Brekling. Scenografi: Maja Ravn. Republique, Køben-havn. Til den 27. marts.

kultur@kristeligt-dagblad.dk