I Bosnien ser de forskelligt på retssagen

Skuffelsen var stor blandt bosniske muslimer i oktober sidste år, da Radovan Karadzic ikke mødte op til åbningen af retssagen mod ham ved krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien i Haag. Men i går sad den tidligere bosnisk-serbiske politiske leder så for første gang på anklagebænken. Og bosnisk tv, radio, aviser og nyhedsbureauer fulgte med, mens han fremlagde sit forsvar mod anklagerne om folkedrab og krigsforbrydelser under krigen i Bosnien fra 1992-1995.

– Retssagen mod Karadzic har stor betydning. Det er noget, mange i Bosnien har ventet længe på. De, som gennemlevede krigen, har ventet på at se Karadzic, den mest indflydelsesrige ideolog og politiske leder, stå til ansvar for de forbrydelser, der blev begået i dette land. Ofrene ønsker at se ham retsforfulgt. Samtidig er han for mange serbere en helt, der kæmpede for sit folk. Og de vil se retssagen som endnu et eksempel på, at domstolen i Haag er vendt mod serberne, siger Mirsad Tokaèa, som leder Research og Dokumentations Centeret i Sarajevo, der har indsamlet en omfattende dokumentation om folkedrab og krigsforbrydelser under krigen i Bosnien 1992-1995.

De seneste ugers optakt i Bosnien til retssagen mod Karadzic har da også været præget af to forskellige syn på begivenhederne under krigen i 1992-1995 og på selve retssagen.

I landets største avis, Dnevni Avaz, der har hovedsæde i Sarajevo i den bosnisk-muslimske og bosnisk-kroatiske del af landet, bliver Karadzic beskrevet som "krigsforbryderen" og "Slagteren fra Balkan". Og at han nu skal stå til ansvar for sit "forsøg på at realisere drømmen om et etnisk rent serbisk land i Bosnien, gennem forbrydelser af den værste slags, herunder folkedrab i Srebrenica."

I den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, har Radovan Karadzic derimod en helt anden status. Han fejres flere steder offentligt på sin fødselsdag, og ved markedspladser kan man finde souvenirs og musik, der hylder ham. I de to bosnisk-serbiske aviser Glas Srpske og Nezavisne Novine omtales Karadzic op til retssagen som "Republika Srpskas første præsident."

Og for to uger siden bragte avisen Nezavisne Novine en artikel om, at Karadzic havde modtaget dokumenter, som kan bevise hans uskyld i folkedrab. Samme dag stod der i avisen Glas Srpske, at Karadzic havde måtte rykke en række lande, fordi de tøvede med at udlevere papirer til ham, som han skulle bruge i sit forsvar, blandt andet papirer om ulovlig international våbensmugling under krigen. Og at Karadzic i den forbindelse udtalte, at det var klart, at det internationale samfund arbejder på muslimernes (bosniske muslimer) side.