Karadzic går i offensiven

– Jeg står her foran jer, ikke for at forsvare den dødelige, jeg er, men for at forsvare storheden i et lille land i Bosnien-Hercegovina, som led i 500 år (under tyrkisk herredømme), og som har udvist en stor ydmyghed og vedholdenhed til at overleve. Jeg vil forsvare denne nation, der er vores, og vores sag, der er retfærdig og hellig. Vi har en god sag, og vi har gode beviser, sagde Karadzic, da hans sag blev genoptaget i går i Haag.

Med en række dokumenter, kort, videomateriale og båndede samtaler placerede Karadzic ansvaret for den blodige krig i Bosnien fra 1992-1995 på de bosniske muslimer, som ønskede at løsrive sig fra det tidligere Jugoslavien og skabe en fundamentalistisk, islamisk stat, renset for ikke-muslimer. Og på det internationale samfund, der skubbede til det kaos, som opstod i kølvandet på det tidligere Jugoslaviens sammenbrud ved at anerkende de lande, som løsrev sig fra Jugoslavien.

Serberne derimod, fastslog Karadzic, ønskede fred. Kæmpede forgæves og strakte sig langt for en fredelig løsning. Da krigen brød ud, handlede de i selvforsvar mod de aggressive muslimer.

– Det, jeg vil fremlægge her, er sandheden. Jeg er blevet anklaget for at ville have muslimerne til at forlade Bosnien. Men i virkeligheden var det muslimerne, som ønskede serberne væk. De ville skabe en muslimsk stat og ville have magten 100 procent, sagde Karadzic, mens han gennem hele forsvaret omtalte sig selv i tredje person som "Karadzic".

Karadzic beklagede, at "alt, hvad serberne gjorde, bliver set som en forbrydelse", og at hans eneste allierede i krigen var Gud.

Karadzics forsvar i går var i tråd med den propaganda, han brugte til at mobilisere serberne og til at retfærdiggøre sine handlinger med under krigen, hvilket han nu forsøger igen, påpeger Dejan Anastasijevic, der er skribent for det serbiske ugemagasin Vreme og i næsten to årtier har fulgt Karadzic tæt.

– Det, at Karadzic vender tilbage til propagandaen fra krigen om truslen fra fundamentalistiske muslimer, er et udtryk for, at han er langt mere optaget af historiens domfældelse over ham end den dom, han vil få i Haag. Karadzic ved, hvad han gjorde. Han ved, at han vil blive dømt, ellers ville han ikke have skjult sig så længe. Det, han er interesseret i, er, hvordan hans eftermæle bliver. Og ved at bruge denne retorik får han i retssalen en platform til at fremstille sig selv som én, der beskyttede serberne mod fundamentalistisk islam, siger Dejan Anastasijevic og understreger, at det snarere var en historisk og politisk tale end et juridisk forsvar, Karadzic fremlagde i går.

– Hvis han ønskede at komme af krogen, kunne han have forsøgt at underspille sin rolle i krigen. Lægge skylden på Mladic eller Milosevic, men i stedet fremstillede Karadzic sig selv som de bosniske serberes sande leder, som den øverstkommanderende. Ligesom hans argumenter fra et juridisk synspunkt ingen mening gav: at han forsøgte at komme de bosniske muslimer i forkøbet ved at slå dem ihjel, fordi de planlagde at skabe en sharia-stat, påpeger Dejan Anastasijevic.

Karadzic, der fastholder, at han er uskyldig, fortsætter sit forsvar i dag. Han har bedt om yderligere udsættelse af retssagen, fordi han mener, at han ikke har haft tid nok til at forberede sit forsvar, men det har domstolen afvist. Anklagemyndigheden vil derfor i morgen fremstille de første vidner i en af de højest profilerede sager i krigsforbryderdomstolens historie.

stubbe@kristeligt-dagblad.dk