Mindst 10 personer hævder at være blevet seksuelt misbrugt som børn i den hollandsk-katolske kirke
Flere navngivne personer står nu frem i Holland og fortæller, at de som børn er blevet seksuelt misbrugt af præster i katolske skoler. Mange af overgrebene skal efter sigende have fundet sted på Don Rua boarding skole in S-Heerensberg for 40-50 år siden. Men andre skolenavne er også dukket op inden for den seneste uges tid. Det skriver den hollandske avis
NRC Handelsblad.
Afsløringen af de katolske præsters misbrug af børn i Holland er blot det seneste eksempel i rækken af lande, hvor den katolske kirke inden for det sidste års tid er blevet anklaget for pædofili. Både i USA, Irland og senest Tyskland har der været store skandaler.
Læs også: Pædofile præster skaber debat om cølibatIndtil videre er tre specifikke præster i Holland blevet anklaget af deres ofre, der nu alle er i 50-60-årsalderen.
Janne Gearets, som i dag er 57, er en af de personer, der siger, at han som barn blev udnyttet. Til NRC Handelsblad fortæller han, hvor meget han ønskede at fortælle nogen om ugerningen, men ikke turde:
- Jeg ønskede at råbe: "Det her er ikke rigtigt, det er forbudt", men der var ingen at gå til. Man er for bange til at sige det til nogen.
Overgrebene er ikke kun begået mod drenge. En kvinde, Leonie Cramvinckel-Bloch, som i dag er 54 år gammel, blev også ifølge eget udsagn misbrugt af en katolsk præst, da hun var 15 år.
- Jeg vidste, at det, han gjorde, var forkert, og når jeg ser tilbage, overrasker det mig, hvor nemt det var for ham at gøre det, siger hun til NRC Handelsblad og tilføjer, at hun ikke turde fortælle nogen om misbruget dengang.
Læs også: Paven til krisemøde om børnemisbrugI morgen, onsdag, skal kirkelige embedsmænd i Holland mødes og diskutere, hvorvidt anklagerne er så alvorlige, at der skal igangsættes en større efterforskning af sagen. Det er blandt andet biskoppen af Rotterdam Ad van Luyn, der har opfordret til en sådan undersøgelse.