Tobias Stern Johansen |
3. marts 2010
Burka og niqab er udtryk for en personlig beslutning, der kun styrkes af andres kritik, lyder det fra forskere bag burka-rapport
Muslimske kvinder føler sig stærke og selvstændige, når de trækker i den muslimske klædedragt burka eller niqab – og stoltheden bliver kun større, når ægtefæller og andre muslimer ser skævt til deres beslutning og skælder dem ud.
Sådan lyder konklusionen fra tre forskere og medlemmer af regeringens burkaudvalg på baggrund af interview med en gruppe niqab-bærende danske kvinder. Konklusionen, som blev overset af de fleste i den omstridt burkarapport, præsenteres på ny i en kronik i Kristeligt Dagblad i dag, og den gør op med det billede af muslimske kvinder som kuede og undertrykte, som blandt andre Dansk Folkeparti og De Konservative har tegnet gennem det seneste års debat i kølvandet på forslaget til et burkaforbud.
Læs også: Det tilslørede ansigt - frivillighed eller tvang?"Samtalerne giver et helt andet billede af tildækningen, end at kvinderne skulle være tvunget af deres mænd, familiemedlemmer eller muslimske miljøer," skriver forfatterne Birgitte Schepelern Johansen, Margit Warburg og Kate Østergaard, som forsker ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Konklusionen, som går imod det politiske flertals hidtidige fortolkning, får støtte fra Connie Carøe Christiansen, der er lektor ved Roskilde Universitet med speciale i islam og muslimsk mode i Danmark:
– For kvinderne er det et tegn på viljestyrke at gå med niqab. De opnår en bedre selvfølelse i forhold til deres religiøse tro, som kun forstærkes, når de møder modstand, siger hun og fortsætter:
– Når politikere påstår, at niqab blot handler om undertrykkelse, viser det, at de tilsyneladende ikke interesserer sig det fjerneste for de kvinder, men blot bruger diskussionen til at fremme deres eget politiske projekt, siger hun.
Læs også: Fra baha'i til burkaFælles for kvinderne i undersøgelsen fra Københavns Universitet er, at de er unge og selv har valgt at bære tørklæde ved en personlig religiøs omvendelse. En kvinde var endda parat til at forlade sin mand, hvis han bad hende om at fjerne tørklædet. Forskerne vurderer, at den største gruppe blandt de 100-200 kvinder, der bærer niqab i Danmark, er etnisk danske konvertitter.
Ifølge Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, bekræfter undersøgelsen, at regeringen gjorde rigtigt i ikke at lave et niqab- og burkaforbud.
– For selvfølgelig findes der eksempler på, at kvinder helt frivilligt går med niqab, og for min skyld kan man gå med niqab eller kasket, så længe man holder sig inden for samfundets love, siger han.
De Konservative afviser forskernes konklusion, mens regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, stadig ønsker at lovgive mod burkaer og niqab'er.
– Jeg giver ingenting for deres konklusion på baggrund af den såkaldte undersøgelse. Du kan ikke konkludere eller nuancere, om der er tale om en frivillig eller ufrivillig beslutning på baggrund af syv personer. Jeg fatter ikke, de kalder det forskning, siger integrationsordfører Naser Khader (K).
Dansk Folkepartis medlem af Integrationsudvalget, Martin Henriksen, siger:
– Det rokker ikke ved, at det stadig er helt uacceptabelt at tildække sig på den måde. Det sender et signal om, at man tager afstand fra det danske samfund, og vi vil fortsat kæmpe for et forbud.
johansen@kristeligt-dagblad.dkFå seneste nyt i tørklædedebatten, læs burkarapporten og se, hvad forskellen er på hijab, burka og niqab på
kristeligt-dagblad.dk/toerklaede