Dramatisk vækst i angreb på skoler

Men væksten har især været markant i Afghanistan og Pakistan. Det var netop Talebans mord på Safia Ama Jan, lærer og kvinderetsforkæmper i den afghanske by Kandahar i 2006, som fik Unescos daværende generaldirektør til at lancere den første undersøgelse.

Siden er antallet af overgreb i Afghanistan vokset fra 242 til 670, deriblandt syreangreb på piger for at skræmme dem fra at gå i skole. Og i den pakistanske Swat-dal, som grænser op til Afghanistan, blev 365 skoler helt eller delvist ødelagt under kampene mellem Taleban og pakistanske regeringsstyrker sidste år. Andre 900 pigeskoler blev lukket af sikkerhedsårsager efter Talebans forbud mod skolegang for piger.

– Der er forskellige årsager til, at skoler gøres til skydeskive, påpeger undersøgelsens forfatter, Brendan O'Malley.

– Blandt de ideologiske årsager har vi især den konservative udlægning af islam, som vil bekæmpe pigers skolegang og en verdslig undervisning. I nogle lande er det sproget og undervisningens indhold, der er motivet. Det gælder for eksempel de sydlige provinser i Thailand, hvor muslimske separatister, der taler malai, betragter skolerne som assimilationsredskaber for centralregeringen, fordi undervisningen foregår på thai-sproget og ikke på det lokale sprog og desuden promoverer buddhismen og en historiefortolkning, der bestrides af rebellerne, siger Brendan O'Malley.

I andre tilfælde repræsenterer skolerne en forhadt centralmagt, eller lærere og akademikere betragtes som potentielle politiske modstandere, som elimineres. Det er tilfældet i for eksempel Irak, Zimbabwe og Argentina. Skoler kan også blive angrebsmål, fordi grænsen mellem humanitær hjælp og krigsførelse udviskes, som for eksempel i Afghanistan.

"Når hæren hjælper med at bygge en skole, kan det øge risikoen for angreb," påpeger Unesco.

Og endelig er skoler og skolebørn ganske enkelt nemme at angribe. Det er ikke mindst et motiv i lande som for eksempel Den Demokratiske Republik Congo, hvor rebellerne tvangsrekrutterer skoleeleverne til børnesoldater.

"Der er brug for flere undersøgelser for at afklare, om skoler og uddannelse skal inkorporeres i politiske fredsaftaler", konkluderer Unesco, som også understreger, at angreb på skoler, lærere og elever bør tages i betragtning som mulige krigsforbrydelser på samme måde som rekruttering af børnesoldater.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk