Det tilslørede ansigt — frivillighed eller tvang?

Vi har i forbindelse med rapporten gennemført dybdegående interview med syv kvinder, der havde forskellige etniske tilhørsforhold. Fem af kvinderne bærer altid ansigtsslør, når de færdes i det offentlige rum, og to benytter det ikke længere. Vi skal understrege, at deres historier ikke nødvendigvis er repræsentative for den samlede gruppe af kvinder, der tildækker sig, men de giver et indblik i kvindernes erfaringer.

Spørgsmålet om tvang og frivillighed er svært af flere årsager. For det første er tvang sjældent en årsag, folk selv ønsker at give for deres handlinger. Det er således yderst vanskeligt at afklare ved at spørge folk. For det andet er de fleste handlinger, et menneske udfører, påvirket af de sociale sammenhænge, det er en del af: Alle fællesskaber har koder for, hvilke handlinger der påskønnes, og hvilke der forkastes. Og det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår påvirkningen er af en sådan art, at der er tale om tvang eller socialt pres.

Stilethæle er for eksempel kommet på mode igen, og man kan spørge, om det er udtryk for frivillighed eller social tvang. Hvorfor går kvinder med fodtøj, der potentielt er skadeligt for ryg og fødder, og som gør det svært for eksempel at løbe for at nå bussen? Er det for at tækkes mændene? Følge moden? Leve op til skønhedsidealerne? Stiletter kan ses som udtryk for en norm for kvindelighed, som nogle kvinder underlægger sig til trods for generne. Ikke fordi de tvinges med for eksempel fysisk vold, men fordi det giver muligheder – og fordi det er svært at bevæge sig imod strømmen.

I modsætning til stiletterne er det et ganske begrænset antal kvinder, der bærer niqab i Danmark. Der er ifølge vores skøn tale om mellem 100 og 200 kvinder eller under 0,2 procent af de muslimske kvinder. Derudover synes det ikke at være særlig værdsat i de forskellige religiøse muslimske miljøer i Danmark.

Det er ikke noget, imamer generelt opmuntrer til, og i en del miljøer bliver der set skævt til kvinder med niqab. Der findes dog små og ofte uformelt organiserede miljøer, hvor niqab beundres og giver prestige. De kvinder, vi har talt med, nævner selv episoder, hvor de har oplevet, at det især var andre muslimer, der reagerede negativt på deres tilsløring. Kvinderne har for eksempel været ude for at blive skældt ud af andre muslimer i bussen, eller de har fået bemærkninger om, at de nok ville sprænge Metroen i luften.

Ingen af de kvinder, vi talte med, har haft tradition i familien for at benytte niqab, og alle på nær én valgte at bruge niqab mod deres families ønske. Det betyder ikke, at der ikke kan findes familier, hvor det er tradition at dække ansigtet, men det viser, at der også er andre motivationsfaktorer i spil.

Vores undersøgelse peger på, at det hovedsageligt er yngre kvinder, der vælger at tage ansigtsslør på, og seks af de syv kvinder, vi talte med, er enten født eller opvokset i Danmark og har taget valget her. Desuden ser det ud til, at religiøs omvendelse er en vigtigere faktor i valget om at bære ansigtsslør end for eksempel familietraditioner og ægteskab. Det gælder således for samtlige syv kvinder, hvad enten de er etnisk danske eller ej, at de begyndte at benytte ansigtsslør i forbindelse med, at de opdagede eller genopdagede islam.

I flere tilfælde begyndte kvinderne at benytte ansigtsslør inden deres ægteskab, og to af de syv kvinder var slet ikke gift. I et enkelt tilfælde var en kvinde blevet overtalt af sin mand til at tage sløret af igen. I andre tilfælde fortalte kvinderne, at de selv gjorde det til et krav inden ægteskabet, at manden skulle acceptere tildækning. For en af kvinderne var ansigtssløret endda så vigtigt, at hun overvejede at forlade Danmark og sin muslimske mand for at kunne bibeholde sløret.

Der er altså ikke umiddelbart noget, der tyder på, at disse kvinder oplever at være tvunget af deres mænd eller familiemedlemmer. Det udelukker selvfølgelig ikke, at der kunne være andre kvinder, der er underkastet tvang. De kvinder, vi har talt med, siger selv, at de benytter ansigtsslør, fordi de gerne frivilligt vil gøre noget ekstra for Gud. De vil efterligne profetens hustruer, eller de mener, at de ved at gå med niqab kan udvikle sig spirituelt.

Men niqaben virker også som en markering af dem selv i forhold til andre. Det stemmer overens med en typisk tendens blandt konvertitter, hvad enten de konverterer til kristendom, hinduisme eller islam – de har behov for at eksperimentere med og markere deres nye identitet. Det er dog ikke en markering, der nødvendigvis er vendt imod samfundet. Der er i lige så høj grad tale om et behov for at bevise, at man har forandret sig, ligesom det i forhold til andre muslimer er en markering af, hvor troende man er.

I modsætning til forestillingen om, at kvinder med niqab nødvendigvis må være svage og uselvstændige kvinder, der kontrolleres af mænd, så ser kvinderne sig selv som selvstændige og modige kvinder. Flere af kvinderne fortæller således, hvordan de beundrede andre kvinder med niqab, fordi de syntes, det var eksotisk og smukt, men først og fremmest fordi disse kvinder måtte være usædvanligt stærke, siden de turde dække ansigtet på trods af den modstand, de mødte.

Kvinderne giver også udtryk for, at de selv har oplevet omfattende restriktioner i deres færden i det offentlige rum. Foruden negative reaktioner på gaden og forvisninger fra for eksempel banker, oplever de at blive forment adgang til uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet. Disse restriktioner får dog ikke nødvendigvis kvinderne til at opgive at bære niqab. I stedet kan restriktionerne medføre, at de oplever sig selv som endnu mere heltemodige.

Samtalerne med de syv niqabbærende kvinder giver hermed et andet billede af tildækningen, end at de er tvunget af deres mænd, familiemedlemmer eller muslimske miljøer generelt i Danmark.

Birgitte Schepelern Johansen er ph.d.-studerende, Margit Warburg er professor, og Kate Østergaard er ph.d. og ekstern lektor – alle på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. De har alle været medlemmer af regeringens burkaudvalg og medforfattere til burkarapporten

Få seneste nyt i tørklædedebatten, læs burkarapporten og se forskellen på niqab, hijab, burka og chador på

kristeligt-dagblad.dk/toerklaede