Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser

12 debatindlæg Hold mig opdateret

Politisigtelse mod Dansk Europamission og Kristeligt Dagblad indvarsler nyt kapitel i værdikampen. Flere kristne organisationer ærgrer sig over, at de ikke må ansætte, hvem de ønsker

"Vi forventer af dig at: du er personlig kristen". Sådan stod der i en stillingsannonce til et barselsvikariat som økonomisekretær i Dansk Europamission i sommeren 2008. Og den formulering udløser nu en politisigtelse mod både Dansk Europamission og Kristeligt Dagblad, som har trykt og dermed videregivet den til en større offentlighed.

Ifølge loven mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet må man ikke diskriminere på baggrund af religion. Loven, som er baseret på et EU-direktiv om forskelsbehandling, betyder, at en række idébaserede organisationer nu kan komme i klemme mellem deres overbevisninger og lovens bogstaver.

– Vi risikerer, at den mest kvalificerede ansøger ikke matcher vores ståsted, siger generalsekretær Henrik Ertner Rasmussen fra Dansk Europamission.

LÆS OGSÅ: Den rette ansøger

Annonce
Også Kirkens Korshær kender til problemet, men korshærschef Bjarne Lenau Henriksen fastholder, at alt personale med kundekontakt som udgangspunkt skal være medlemmer af folkekirken. Det står også i stillingsannoncerne.

– Korshæren er en folkekirkelig organisation. Og al respekt for muslimer, men jeg mener ikke, at en muslim kan bede fadervor med en hjemløs eller et andet menneske i nød og lægge den inderlighed i det, som er påkrævet, siger Bjarne Lenau Henriksen.

LÆS OGSÅ: Dum sag om ligestilling

EU-direktivet er blot et blandt mange symptomer på, at åndsfriheden er under pres, mener lederen af Kristent Pædagogisk Institut Carsten Hjorth Pedersen.

– Og åndsfriheden kommer også til udtryk i mindretallenes frihed til at ansætte, hvem de vil. Det gælder i forhold til muslimer og i forhold til det bibeltro mindretal inden for folkekirken, som har en lidt strammere forståelse af forskellige etiske områder, siger han.

Det er Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination, der har anmeldt sagen. Leder af centeret, jurist og advokat Niels-Erik Hansen, siger:

– Når vi har et forbud mod diskrimination på arbejdsmarkedet, så må man selvfølgelig ikke kræve en bestemt religiøsitet af en ansøger, hvis funktion ikke er forkyndende.

Et papir fra Beskæftigelsesministeriet, der er vedlagt anmeldelsen, bekræfter, at ministeriet ikke mener, at annoncen umiddelbart vil være lovlig.

Professor i religionsret Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet, foreslår, at "de folkekirkelige organisationer går i aktiv dialog med reglerne og de fortolkende myndigheder".

– De burde have en interesse i at finde en model for, hvordan man på en gang kan fungere som idébaseret organisation og samtidig overholde lovgivningen. Det er jo ikke alene kirkelige organisationer, den her lov gælder. Det er også partiorganisationer, arbejderbevægelsen og mange andre idébaserede organisationer, siger hun.

Politiet oplyser, at sagen nu ligger hos Rigsadvokaten.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser

Nederby Jessen, publiceret d.04/03 02:00 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser
Enhver, der skal ansætte personale, bør da selv kunne bestemme, hvem man vil ansætte og hvilke krav, man stiller til den, der skal bestætte stillingen.

Det er da helt ude i hampen, at idébaserede organisationer, herunder kirker og trossamfund ikke bare kan ansætte, hvem de vil. Dette er endnu et eksempel på, at åndsfriheden er under pres. Der MÅ kunne findes en måde at annoncere på så idébaserede organisationer får mulighed for at finde den type, de har brug for til et bestemt job.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
http://www.kd.dk/nederby
Del Link

Re: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser

Jørgen Christensen, publiceret d.04/03 08:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser
Helt enig. Og hvorfor skulle en leder, der f.eks. er invalid eller neger, ikke bestemme at han kun ville ansætte nogen, han kunne samarbejde med?

Gad vide om denne ideologiserende ændring af samfundet ikke præcis er en følge af de mange normer og regler, der er konstrueret. For så pludselig skal der defineres friheder. Man skal så at sige offentligt bestemme, hvad frihed er begrænset af, hvis man vil leve og virke i samfundet, uanset sådanne indskrænkninger uvægerligt fjerner hele legitimiteten af demokratiet. Som jo bygger på folkets frie meningsdannelse som udgangspunkt.

En utilsigtet virkning, formodentlig, af velfærdsideologien, sammen med den stigende bureaukratisering.

Den seneste faktor er vel netop en form for billig velfærd. Man lader brugerne selv betale for kontrollen og dokumentationen af at de adlyder. Så spares der penge til sociale formål. De spises nemliog op af administration på et tidspunkt med logisk forudsigelighed at en stadigt stigende kompleksistet, og det punkt er vist for længst passeret.

Så er man nået til det punkt, hvor man skal manipulere holdningerne til at bedømme udviklingen som en succes, man kan tro på. Sidste udvej!

Det kunne ende med en ny renæssance, hvis folk besinder sig på hvad der er værdifuldt i livet.
Del Link

Re: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser

Morten, publiceret d.04/03 08:49 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser
EU bliver mere og mere et åndstyranni.
Del Link

Re: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser

niels anton daam, publiceret d.04/03 08:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser
Hvorfor skal EU blande sig i alting, når der er tale om private organisationer ?????

Jeg kan godt følge de organiationer, der føler, at det er en indskrænkning i friheden,... og det mener jeg også et det er.

Men en omformulering af annonceteksten vil nok kunne løse de fleste problemer.

På den modsatte side kan jeg ikke lade være ed at tænke på en stor organisation, der for mange år siden søgte en ledende informationsmedarbejder m.m., og efter omhyggelig gennemgang valgte et menneske, der kom fra en hel anden informationsstilling m.m., man gjorde det formentligt ud fra den vinkel, at vedkommende kunne " tale modtagernes sprog.", hvilket jo også er utroligt vigtigt, når man skal have et budskab ud. Den pågældende organisation og den omtalte medarbejder arbejdede fortrindeligt sammen i mange år,og skabte virkelig en fremragende dialog med de grupper, der skulle informeres m.m. om organisationens arbejde.

Når man, som vi gør, af en eller anden grund modtager og delvis læser 12 forskellige blade fra organisationer hver måned, spørger man sommetider sig selv,..hvem er det, de gerne vil i kontakt med."

Fornyelse er godt, men derfor behøver EU ikke og bestemme, hvordan man skal lave den.

Niels Anton Dam, nu pensionist m.m.
Præstø.
medlem af Kristendemokraterne.
Del Link

Re: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser

AnneMie, publiceret d.04/03 09:01 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser
Jeg har i mange år arbejdet i værdibaserede organisationer og også ansat meget personale. Vi har ikke brugt at skrive direkte i opslagene, at vi ønskede en kristen, men derimod gjort det i det skjulte, netop fordi det ikke var lovligt at skrive "personlig kristen". Og det synes jeg egentlig er meget værre, for mennesker kan bliver kasseret til et job som de er velkvalificerede til, fordi vi gennem ansøgningen læser med andre briller på end dem der er forventelige ud fra jobannoncen. Så bliver man kasseret og ved egentlig ikke hvorfor, fordi der ikke er åbenhed omkring, at man altså ønsker en personlig kristen. Også selvom jobbet ikke er forkyndende, så kan det altså være meget ødelæggende for hele klimaet på en arbejdsplads, hvis der er mennesker på arbejdspladsen, der har et helt andet grundliggende menneskesyn end arbejdspladsen som sådan.
Del Link

Re: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser

Juma Kruse, publiceret d.04/03 10:43 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser
"Og hvorfor skulle en leder, der f.eks. er invalid eller neger"

Det var dog en besynderlig sammenstilling.
Del Link

Tåbeligt forbud

krullll, publiceret d.04/03 11:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser
Hvis jeg som liberal søgte et journalistjob på "Arbejderen" så vil jeg da have forståelse for at de valgte en anden.

Det tåbelig i det her forbud er at intet vil ændre sig - man vil stadig stille krav, men det kommer ikke til at stå i jobannoncen.
Resultat: tusindvis af håbefulde jobsøgende spilder tid på at skrive ansøgninger selvom de er udelukket på forhånd.
Del Link

Re: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser

BjarneKirkegaard, publiceret d.04/03 11:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser
Ligestilling og værdikamp
Selv om Kristendemokraterne naturligvis mener, at man skal behandle alle mennesker lige - fordi et hvert menneske er unikt - så er det misforstået ligestilling, når nogen kræver, at alt skal være lige - også i værdikampen.
Sådan er det ikke. For ikke alt er lige godt. Som danske ved vi, at der er nationale værdier, som betyder noget for mange mennesker. På samme måde er det for kristne. I kristentroen findes værdier, som sættes højere end "alle andre synspunkter".
Derfor må kristne organisationer, og friskoler naturligvis kunne ansætte de holdningsbærende medarbejdere, som er med til at give organisationen hele den profil, man nu en gang har. Derfor skal de naturligvis også i det offentlige rum kunne søge efter kristne medarbejdere.
I Grundtvigs fædreland - som har haft god tradition for åndsfrihed - er det helt galt, hvis nogen vil trække en misforstået ligestilling ned over hovedet på alle i offentligheden. Så bliver verden da først for alvor grå.
KD siger nej til at male dagen grå! For hvis alle "værdier" bliver lige, bliver intet rigtig værdifuldt. For Kristendemokraterne - som selv bygger medmenneskelig hverdagspolitik på værdier - og et menneskesyn, som udspringer af kristne værdier - er det naturligvis helt uantageligt, at der pille ved "værdifriheden".
Tænk, hvis organisationerne i lighedens misforståede navn blev tvunget til ikke at måtte ansætte de bedste medarbejdere - med konkrete holdninger til værdibaseret arbejde. Det skal man kunne også fremadrettet - fordi det er tvingende nødvendigt!
Retten til forskellighed - og til at fremhæve særlige værdier - bør fortsat råde i det danske samfund. Dén kamp kæmper KD gerne! Og dén kamp skal lykkes. Ikke mindst af hensyn til det idébestemte ungdomsarbejde - og til de mange andre kristne organisationer ud over landet.
Bjarne Hartung Kirkegaard,
landsformand for Kristendemokraterne
Del Link

Re: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser

Jørgen Christensen, publiceret d.04/03 13:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser
Nåh? Jeg tager jo bare to muligheder for en form for en eller anden individuel og personlig situation, som burde være indlysende for enhver at man der med fuld ret kunne diskriminere ansøgere til en stilling. F.eks. afvise en nazist eller HA'er. Du misforstår vist, hvis du tænkte at jeg nok hverken kunne lide den ene eller anden form for mennesker, eller regnede dem for lavere? Det er jo ikke kun tro, der kan gøre folk anderledes.

Den rige mand, den store korporation, en offentlig myndighed, kan nogenlunde være dydsmønstre, fordi de har råd til f.eks. at ansætte en vis procentdel man egentlig ikke ville have ansat, samt plejer et image, og styrker sin goodwill hos magthaverne.
Del Link

Re: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser

Jørgen Christensen, publiceret d.04/03 14:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser
Jeg kan se, at loven er fra 1996. Det passer fint med at være en form for "velfærdsforanstaltning", hvor omkostningerne væltes over på private personer og selskaber. For i realiteten burde det offentlige vel helt overtage alle ansættelsesproblemer. Der er jo tale om en beslaglæggelse af privates råderum. En fordækt konfiskation.

Alle problemer læsses over på den formastelige, der søger arbejdskraft. Og man taler kun om hensigten og det anti-diskriminerende sigte, intet om dække af omkostninger. Beskæftigelsesministeren bliver til overdommer - der er ingen retslig beskyttelse imod urimelige følger. Det er noget man selv må søge om og bekoste. Men i virkeligheden burde vel så ENHVER annoncering gennemlæses og godkendes af ministeriet PÅ MINISTERIETS EGEN REGNING! Og med en bindende pligt til inden for f.eks. 24 timer at levere en dokumenteret og begrundet afvisning, der kan indbringes for en domstol. (24 timer er den frist politiet har til at få en anholdelse opretholdt uden en dommerbehandling.)

Det er en uskik med denne fordægtige form for politik og administration. Der er tale om et EU-direktiv omsat til dansk lov. Det stammer ikke fra vælgerne, men fra embedsmænd og administratorer. Det bryder med Grundlovens krav om erstatning for offentlig konfiskering af privat ejendom.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock