EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser

Politisigtelse mod Dansk Europamission og Kristeligt Dagblad indvarsler nyt kapitel i værdikampen. Flere kristne organisationer ærgrer sig over, at de ikke må ansætte, hvem de ønsker

EU-direktiv indskrænker religiøs frihed i ansættelser
Foto: Sinar 2.

"Vi forventer af dig at: du er personlig kristen". Sådan stod der i en stillingsannonce til et barselsvikariat som økonomisekretær i Dansk Europamission i sommeren 2008. Og den formulering udløser nu en politisigtelse mod både Dansk Europamission og Kristeligt Dagblad, som har trykt og dermed videregivet den til en større offentlighed.

Ifølge loven mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet må man ikke diskriminere på baggrund af religion. Loven, som er baseret på et EU-direktiv om forskelsbehandling, betyder, at en række idébaserede organisationer nu kan komme i klemme mellem deres overbevisninger og lovens bogstaver.

– Vi risikerer, at den mest kvalificerede ansøger ikke matcher vores ståsted, siger generalsekretær Henrik Ertner Rasmussen fra Dansk Europamission.

LÆS OGSÅ: Den rette ansøger

Også Kirkens Korshær kender til problemet, men korshærschef Bjarne Lenau Henriksen fastholder, at alt personale med kundekontakt som udgangspunkt skal være medlemmer af folkekirken. Det står også i stillingsannoncerne.

– Korshæren er en folkekirkelig organisation. Og al respekt for muslimer, men jeg mener ikke, at en muslim kan bede fadervor med en hjemløs eller et andet menneske i nød og lægge den inderlighed i det, som er påkrævet, siger Bjarne Lenau Henriksen.

LÆS OGSÅ: Dum sag om ligestilling

EU-direktivet er blot et blandt mange symptomer på, at åndsfriheden er under pres, mener lederen af Kristent Pædagogisk Institut Carsten Hjorth Pedersen.

– Og åndsfriheden kommer også til udtryk i mindretallenes frihed til at ansætte, hvem de vil. Det gælder i forhold til muslimer og i forhold til det bibeltro mindretal inden for folkekirken, som har en lidt strammere forståelse af forskellige etiske områder, siger han.

Det er Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination, der har anmeldt sagen. Leder af centeret, jurist og advokat Niels-Erik Hansen, siger:

– Når vi har et forbud mod diskrimination på arbejdsmarkedet, så må man selvfølgelig ikke kræve en bestemt religiøsitet af en ansøger, hvis funktion ikke er forkyndende.

Et papir fra Beskæftigelsesministeriet, der er vedlagt anmeldelsen, bekræfter, at ministeriet ikke mener, at annoncen umiddelbart vil være lovlig.

Professor i religionsret Lisbet Christoffersen, Roskilde Universitet, foreslår, at "de folkekirkelige organisationer går i aktiv dialog med reglerne og de fortolkende myndigheder".

– De burde have en interesse i at finde en model for, hvordan man på en gang kan fungere som idébaseret organisation og samtidig overholde lovgivningen. Det er jo ikke alene kirkelige organisationer, den her lov gælder. Det er også partiorganisationer, arbejderbevægelsen og mange andre idébaserede organisationer, siger hun.

Politiet oplyser, at sagen nu ligger hos Rigsadvokaten.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk