100 års hjælpsomhed

– Livet her på stedet kan man ikke lave om på. Men jeg kan godt se, at de hjælper os med at komme videre. De sørger for, at man ikke ender helt nede i suppedasen, siger Harald Weber.

Ordvalget var ikke helt det samme, da kristelige kredse i København i slutningen af 1800-tallet ønskede at gøre noget for byens voksende gruppe af hjemløse, omflakkende mænd og derfor stiftede foreningen Faldne Mænds Redning. Men uanset om man taler om suppedas eller faldne mænd, er kodeordet hjælpsomhed.

Efter optakten med Faldne Mænds Redning tog Missionen Blandt Hjemløse Mænd, som var knyttet til Indre Mission, over. Og den 6. marts 1910 indviedes Mændenes Hjem, der i dag ikke alene er det ældste herberg i Danmark, men ifølge forstander Robert Olsen også Nordens mest velbesøgte sociale tilbud.

– Gudskelov er alt forandret på 100 år, men der er stadig masser af mennesker, som er hjemløse, udsatte og udstødte. De første 40 år blev Mændenes Hjem udelukkende drevet af frivillige, som missionerede og holdt andagter for brugerne. I dag arbejder vi professionelt med socialt arbejde, men vi bygger stadig på kristne værdier. Man kan sige, at historien om den barmhjertige samaritaner er vores grundlag, siger Robert Olsen.

Han præciserer, at man i fattigvæsenet i gamle dage skelnede klart mellem værdigt trængende fattige, som for eksempel var gamle eller åndssvage, og uværdigt trængende, som var drikfældige eller arbejdsvrangvillige. Men på Mændenes Hjem skelnede man ikke. Alle var værdige, og hjælpsomheden var lige stor over for alle. Akkurat som den barmhjertige samaritaner i Jesu lignelse ikke tog sig af, hvem han hjalp.

– I de 17 år, jeg har været forstander, har stedet udviklet sig fra et herberg for mænd, hvor op mod to tredjedele blev boende i 10-20 år, til et multihus med mange tilbud, også nogle for kvinder, fortæller Robert Olsen.

I dag rummer Mændenes Hjem både herberg, bofællesskab, natcafé, klinikker for sygepleje, lægehjælp og tandlægehjælp, hjælp med mad og tøj til alle, der sulter eller fryser, samt udlevering af sprøjter og kanyler til stofmisbrugere og kondomer til prostituerede.

Indtil begyndelsen af 1990'erne var alkoholikerne i overtal, men i dag udgør stofmisbrugerne omkring tre fjerdedele af de mennesker, som kommer i Mændenes Hjem. I en årrække var heroin det mest brugte stof, hvilket førte til, at mange kom ind for at "kokse" i en lænestol i Mændenes Hjem.

– Antallet af stofmisbrugere er ikke steget, men i dag er kokain det foretrukne stof. Og mens heroinrusen sløver, har kokain den stik modsatte virkning. Det betyder, at stofmisbrugerne farer rundt, kommer til skade, slider fødderne i stykker eller bliver psykotiske og paranoide, forklarer Robert Olsen.

Han lægger ikke skjul på, at man som forstander eller medarbejder står model til lidt af hvert. Tilmed har Mændenes Hjem de seneste 10 år arbejdet meget bevidst med at nedtone institutionspræget og smide den høje skranke væk, så brugerne i stedet møder professionelle, hele mennesker i et åbent cafémiljø, hvor en campingvogn uden hjul fungerer som indbygget mødelokale.

– Jeg havde en medarbejder, som klagede over, at jeg forlangte mere af ham. Han holdt sin arm hen over kroppen i skrankehøjde og sagde: "Før fik du så meget af mig, nu får du det hele". Så måtte jeg tage arbejdsgiverminen på og svare: "Vi betaler også for hele dig". Det gode er, at den næstekærlighed og omsorg, man giver, kommer tilbage igen i form af taknemmelighed og glæde ved at kunne se meningen i det, man gør, siger forstanderen.

Han tilføjer dog, at Mændenes Hjem nok er båret af hjælpsomhed, men at man i dag også har professionelle metoder som supervision og krisehjælp for at sikre sig, at medarbejderne ikke går i stykker:

– Vi er ikke naive. Når man arbejder her, har man set så meget død, vold og selvdestruktion, at man ved, det er noget, vi skal håndtere professionelt.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk