Siden 2001 er der sket en stigning på næsten 60 procent i antallet af danskere, som har siddet fast i fattigdom i mindst tre år i træk
46.700 danskere har nu siddet fast i fattigdom i mindst tre år i træk. Dermed er antallet af langvarigt fattige vokset med næsten 60 procent siden 2001.
Det viser helt nye beregninger, som
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) offentliggør i dag. Ifølge Jonas Schytz Juul, chef-analytiker ved AE, er der flere årsager til udviklingen:
– En række politiske tiltag i bunden af samfundet har reduceret ydelserne – det er for eksempel sket med indførelsen af introduktionsydelse og starthjælp, kontanthjælpsloft og 450- timers-regel.
– Omvendt har toppen af samfundet ad flere omgange fået mere at gøre godt med som konsekvens af for eksempel skattestop og flere skattereformer. Alt det har givet et mere ulige samfund med flere fattige.
AE's beregninger bygger på de senest tilgængelige tal for 2007 og er foretaget på baggrund af Kristeligt Dagblads fattigdomsgrænse.
Ifølge den er en person fattig, hvis vedkommende mindst tre år i træk har haft en indkomst under halvdelen af medianindkomsten – det beløb, som præcis 50 procent af befolkningen tjener over og præcis 50 procent tjener under. Studerende tæller ikke med.
Netop den langvarige fattigdom er særlig problematisk, påpeger cand.polit. Finn Kenneth Hansen, som har stået bag flere undersøgelser om fattigdom for
Center for Alternativ Samfundsanalyse.
– Varigheden er helt afgørende. Problemerne viser sig for alvor, når noget skal repareres eller fornyes – for eksempel når der skal købes nye vinterstøvler, fordi de tre år gamle ikke holder længere. Den slags ekstra udgifter kan være meget svære at håndtere, når man har været fattig i så lang tid, forklarer Finn Kenneth Hansen.
– Desuden, tilføjer han, bliver det sværere og sværere at komme ud af fattigdommen, jo længere tid man har siddet fast i den.
På Christiansborg har oppositionen netop kaldt socialminister Benedikte Kiær (K) i samråd om fattigdommen i Danmark. Ministeren vil her blive bedt om at forholde sig til de nye tal, siger Anne Marie Geisler Andersen, socialordfører for De Radikale. Hun finder udviklingen "meget bekymrende":
– Men det er jo desværre en konsekvens af, at vi har en borgerlig regering, der ikke vil være med til at afskaffe fattigdomsydelserne – altså kontanthjælpsloftet, 450-timers-reglen og starthjælpen.
Til det siger Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby:
– I Danmark er ydelsesniveauet væsentligt højere end i lande omkring os, som vi normalt sammenligner os med. Og selvom man er på overførselsindkomst i Danmark, har man altså et væsentligt større rådighedsbeløb, end man har i de lande.
– Samtidig har det været nødvendigt at ændre i de kontante ydelser, for at det overhovedet kan betale sig at arbejde, siger Ellen Trane Nørby, som ikke kan bruge selve fattigdomsanalysen til noget.
– Måden at opgøre antallet af fattige på er indrettet sådan, at der i opgangstider kommer flere fattige, mens der i nedgangstider bliver færre fattige. Det giver jo ingen mening. Og alene det, at vi får tallene med tre års forsinkelse, gør det meget problematisk bruge dem. De er jo fra 2007. Nu står vi altså i 2010, hvor finanskrisen har sat et helt andet præg på landet, siger hun.
agger@kristeligt-dagblad.dkw