Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden har slet ikke haft styr på, hvem han indgik forliget om en undskyldning med. Det skriver B.T. onsdag.(Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix 2010)
- Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix
Allan Sørensen |
4. marts 2010
Islam-forskere kalder det en tom påstand at hævde, at man er efterkommer af profeten Muhammed. Efterkommer-organisationer har ikke samme indflydelse som tidligere
Der er god grund til at tvivle på, at de store panarabiske organisationer, der hævder at repræsentere godt 95.000 af muslimernes profet Muhammeds efterkommere, rent faktisk repræsenterer mennesker, der er i slægtskab med profeten.
Det siger en række internationale islamforskere i forlængelse af sagen om dagbladet Politikens forlig med otte organisationer, der nu har fået en undskyldning fra avisen for de krænkelser, som trykningen af
tegneren Kurt Westergaards Muhammed-tegning medførte.
– Der er god grund til at betvivle gyldigheden af slægtskabet, selvom det i den arabiske verden er almindeligt at acceptere dette, siger Valerie Hoffman fra Illinois Universitet i USA, som i øjeblikket er på forskningsophold i Oman.
LÆS OGSÅ: Muhammeds mange tvivlsomme efterkommere
Den saudiarabiske advokat Faisal al-Yamani, der repræsenterer de pågældende organisationer – med Elaph ahlo al-bait i Saudi-Arabien og Niqabat al-ashraf fra Egypten som de vægtigste – gør gældende, at samtlige 95.000 medlemmer kan dokumentere, at de er efterkommere af profeten Muhammed. Men organisationerne, der nu kræver en lignende undskyldning fra de øvrige 15 danske dagblade, der genoptrykte tegningen i 2008, har næppe gyldig dokumentation for deres medlemmers slægtskab, lyder det fra en anden islamforsker.
– Det er et velkendt bluffnummer at skabe en slægtslinje med profeten, nøjagtig lige som mange jøder snyder sig til at være cohanim (ypperstepræster). De fleste muslimer kan slet ikke dokumentere slægtskab med profeten, og derfor vil det altid være din påstand mod deres, siger professor Moshe Sharon fra Det Hebraiske Universitets Fakultet for Mellemøststudier i Jerusalem og kalder den slags påstande for "tomme og uvidenskabelige".
Ifølge Valerie Hoffman kan det faktum, at Elaph ahlo al-Bait blev oprettet samme år, som kravet mod de danske aviser blev fremlagt, betyde, at organisationen er blevet til af denne ene grund. Simpelthen fordi grundlæggeren har tænkt, at en organisation med profet-familien i ryggen vil have større vægt og slagkraft.
Internt i den muslimske verden udgør organisationerne imidlertid en dalende magtfaktor, som er uden den politiske vægt, de havde for cirka 200 år siden. Efterkommernes organisationer har haft deres historiske storhedstid, mener en forsker.
– Allerede i det 19. århundrede var efterkommernes store organisation i Egypten, Niqabat al-Ashraf, ved at miste sin politiske indflydelse, siger ifølge professor Michael Winther fra Tel Aviv Universitet.
allan@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad